Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Materialer (til alle 3 dele): 1,5 meter mønstret stof, 140 cm bredt. 1 meter sort stof. 40 x 130 cm pladevat. 20 cm grillvat. 12 cm smalt, sort bånd. 1 nøglering. 1,2 meter sort skråbånd. 5 cm sort velcro. 2 karklude. Broderegarn.
Alle materialer er fra Stof & Stil.
Se forkortelser og brugertips her
FORKLÆDE
Forklædet er i klassisk kokkefacon, der dækker godt ned over benene
Mål: 84 x 95 cm.
Arbejdsgang: Klip i det mønstrede stof: 1 stk. på 100 cm i bredden x 90 cm i højden. Pres 1 cm mod vrangen hele vejen rundt og sy fast. Pres yderligere 1,5 cm ind langs sider og underkant og sy fast. Klip i sort stof: 2 stk a 16 x 105 cm til bindebånd. Fold båndende dobbelt på langs og pres folden. Fold båndene ud igen og pres 4 cm ind på hver side (ind til midterfolden). Pres 1 cm ind i hver ende, fold båndene vrang mod vrang til 4 cm's bredde og sy sammen med en kantstikning hele vejen rundt. Fold overkanten 5 cm mod vrangen, læg båndenes åbne sider ind under folden og sy fast.
GRILLHANDSKE
Grillhandsken er uundværlig, og ekstra tjekket er det jo, når den matcher forklædet
Tegning af grillhandske: Kan hentes ved at klikke her
Arbejdsgang: Tegn selv et mønster op, enten efter en gammel grillhandske eller efter tegningen ovenfor. Mønstrets højde skal være ca. 30 cm, bredden forneden 15 cm og bredden det bredeste sted foroven 18 cm. Klip efter mønstret med 1 cm's sømrum: Klip 2 stk i det mønstrede + 2 stk i grillvat. Læg de mønstrede stykker ret mod ret med 1 stk grillvat på begge sider. Fold det lille, sorte bånd dobbelt og læg det ind 6 cm fra handskens nederste kant. Sy hele vejen rundt, klip sømrummet lidt ned og klip hak ved tommeltotten. Vend retsiden ud. Klip efter mønstret 2 stk. sort, MEN tillæg her 3 cm ved handskens nederste kant. Sy stykkerne sammen, ret mod ret, og put dette for ind i den mønstrede handske. Pres 2 x 1 cm af foret om på retsiden nederst og sy fast med en stikning.
OPBEVARINGSPOSE
Den praktiske pose er god at opbevare alt grillgrej, forklæde og handske i, når sæsonen er slut
Mål: 34 x 51 cm.
Arbejdsgang: Klip i mønstret stof, sort stof + pladevat: 1 stk på 36 x 125 cm. Klip de 2 hjørner i den ene ende runde efter en kop eller lignende. Læg delene på bordet: nederst pladevat, herpå sort stof og øverst mønstret stof med vrangen op. Sæt et mærke 21 cm nede i begge sider af rundingen og sy alle 3 lag sammen mellem disse mærker. Klip sømrummet ned til 5 mm og klip hak ved begge mærker. I den modsatte ende sys lagene sammen lige over. Vend retsiden ud og kantstik både den buede og den lige ende. Fold "bunden" op til hakkene, sy sidesømmene sammen fra retsiden og kant dem med skråbånd. Sy velcrostykket fast, så klappen holdes nede.
Syopskrift: Ruth Møller
Sy også...
Grydlapper med lime-pynt
Fin pude af skjorter
Grydelapper med citrusfrugter
Sjov med håndarbejde: Pynt til cyklen - se her