Opskrifter

Fynsk æggekage

Fredag, 23. august 2024Af Emma Martiny Foto: Winnie Methmann
Har du nogensinde hørt om fynsk æggekage? Nu har du selv muligheden for at lave en, og du kan godt glæde dig.
20 min
4 personer
Æggekage:
6 æg
1 spsk. kartoffelmel
½ dl mælk
½ dl piskefløde
Salt og peber
100 g bacon
Til servering:
250 g tomater
1 agurk
1 bundt purløg
8 skiver rugbrød

Fremgangsmåde:

Æggekage:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Pisk æg, kartoffelmel, mælk og fløde sammen med et piskeris i en skål, og krydr med salt og peber.
  3. Steg bacon sprødt på en varm pande, der kan gå i ovnen, og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  4. Hæld æggemassen på panden med resten af baconfedtet, og lad den sætte sig et par minutter.
  5. Sæt panden i ovnen i cirka 20 minutter, til æggekagen er gylden og fast.

Servering:

  1. Skær agurk og tomater i skiver.
  2. Klip purløg fint.
  3. Anret det over æggekagen sammen med bacon, og servér med ristet rugbrød.