Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af Tonie Ørvad Andersen
Da vi ventede vore tvillingepiger og skulle finde på navne, kom navnet Astrid spontant til os. Enige, punktum! Sådan skulle den førstefødte hedde. Derefter blev det svært. Pigernes far ville meget gerne have et nordisk navn mere, men alle de bedste var optaget i familien og vennekredsen.
En dag over aftensmaden sagde pigernes dengang syvårige halvsøster, Sigrid, de forløsende ord:
"Når nu Tonie er så vild med roser, hvorfor skal babyen så ikke hedde Rose"?
Ja, hvorfor ikke?
For jeg er vild med roser, og sådan gik det til, at jeg nu foruden mine mange dejlige, indkøbte rosenbuske har min helt egen, hjemmepodede Rose, som ingen andre i hele verden har mage til…
Rose selv har for længst fundet ud af, at hun har næsten 30 forskellige, parfumeduftende navnesøstre i haven, og hun elsker at høre mig forsikre, at hun er mit allerbedste Rose-barn!
MIN TOP TRE
Crown Princess Margareta er min yndling over dem alle, en abrikosfarvet engelsk rose, der dufter vidunderligt af fersken. Kan blive meget høj og er derfor velegnet som espalier- og klatrerose
Rose De Rescht er en vidunderlig, kraftfuld, gammel damascenerrose, hvis type har været brugt i parfumer i århundreder
Heritage er en buttet og fyldig engelsk rose, med skøn, sødlig duft og fine laksefarvede kronblade
Tørrede roser
Vil man tørre en rose, skal den plukkes, når blomsten har åbnet sig en smule. Hæng den et tørt, mørkt sted med hovedet nedad, til den er helt tør. Kan derefter evt. sprøjtes med lak.
Læs mere om roser her
Rosenposten
Juelsminde Planteskole (link fjernet)
Roses
Rosenplanteskolen
Sy med roser...
Roser uden torne