Test af cola

Onsdag, 11. august 2010
af Redaktion
Vi har blindsmagt colaer og givet en samlet karakter, hvor 0 er laveste og 6 er højeste - kendt colamærke vinder stort

Af Pia Junø
Foto: Torkel Dyrting

Familie Journals testpersoner er husholdningslærer Birgitte Jakobsen og hendes to elever Asger og Mathias fra Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vejle.
De har testet de otte forskellige urteknive på diverse grønsager og givet en samlet karakter, hvor 0 er laveste og 6 er højeste.

Coca Cola
Produceret af Carlsberg

Kommentar: Dufter godt, fin balance mellem sødme og syrlighed. Drikken er let perlende og holder fint på kulsyren. Smagen er frisk med god, sød balance

Pris: 12,95 kr. i SuperBest

Literpris: 25,90 kr.

VINDER 6 POINT

Pepsi Cola
Produceret af Faxe

Kommentar: Duften er neutral og drikken er let perlende og holder fint på kulsyren. Smagen er frisk syrlig

Pris: 12,95 kr. i SuperBrugsen

Literpris: 25,90 kr.

5 POINT

River cola classic
Bryggeriet Vestfyn

Kommentar: Duften er neutral. Drikken er let perlende og holder fint på kulsyren. Lidt tynd i eftersmagen

Pris: 3,50 kr i Aldi

Literpris: 7 kr.

2 POINT

Coop Cola
Fremstillet i Danmark for Coop

Kommentar: Duften er neutral, drikken let perlende og holder fint på kulsyren. Eftersmagen er lidt tynd.

Pris: 4,05 kr. i SuperBrugsen

Literpris: 8,10 kr.

2 POINT


Jolly Cola
Dansk Coladrik A/S

Kommentar: Dufter meget sødt. Selve drikken virker flad, og kulsyren fiser hurtigt af. Smagen er alt for sød.

Pris: 5,95 kr. i Aldi

Literpris: 11,90 kr.

1 POINT

Cola original taste
Fremstillet af Harboes A/S

Kommentar: Dufter meget sødt, næsten kvalmende. Drikken har god kulsyre, men smagen er sød, sød, sød. Smagen er alt for sød til, at den kan nydes.

Pris: 3,50 kr. i Netto

Literpris: 7 kr.

1 POINT

Sagt med andre ord...
Det er ikke bare indbildning, når folk sværger til Coca Cola og mener, at andre colaer smager elendigt.
Det viser denne blindsmagning af seks forskellige mærker.
Og det er faktisk frygtelig ærgerligt, da der ellers kunne spares mange penge.
For ½ l Coca Cola koster mere end fire gange så meget som nogle af de mindre kendte mærker.

Det eneste mærke, der rigtigt kan konkurrere med Coca Cola, er Pepsi Cola.
Den kommer ind som nr. to med sine fem point.
Men her er ingen hjælp at hente, når det gælder om at spare. For Pepsi Cola koster ligeså meget som Coca Cola.

De andre colaer i testen ligger i bund, når det gælder smag.
Ikke en gang det kendte danske mærke, Jolly Cola, kan få testpanelet til at sige Jolly til colaen.

Generelt er farven på alle colaerne ens med undtagelse af Pepsi, som er en anelse lysere. De tre "kendte" mærker, Jolly, Pepsi og Coca Cola adskiller sig ved at have en "designer"-flaske.
De tre andre mærker anvender den samme flaske.
Alle colaer er halvlitersflasker.

Familie Journals testhold, husholdningslærerne Kirsten Stoltze Møller og Kim Petersen fra Sorø Husholdningsskole har denne gang fået assistance fra en gruppe cola-kendere, en flok af skolens elever.
De har blindsmagt colaer og givet en samlet karakter, hvor 0 er laveste og 6 er højeste

Se flere forbrugstest...
Test af chokoladeis
Test af hyldeblomstdrik