Ann Eleonora Jørgensen: Jeg har aldrig drømt om at blive skuespiller

Hvordan var det at lave ”Herrens veje”?
– Det har været sindssygt interessant. Der har været mange livsspørgsmål, som vi har været nødt til at forholde os til som skuespillere for at kunne spille vores roller. Det er en mere eksistentiel serie. Jeg har været nødt til at dykke ned i, hvad det vil sige at være menneske, at være kvinde, at være i en familie, for det er de spørgsmål, min karakter Elisabeth står midt i. På den måde er det også en rolle, som er gået meget tæt på mig selv som menneske.

Har det været hårdt?
– Ja, det synes jeg. Karakteren rykker på en måde lidt tættere på mig selv. Jeg føler, jeg blotter mig mere. Også i bogstaveligste forstand. Jeg har flere scener, hvor jeg er nøgen. En kvinde over 50 år. Det ser man ikke særlig ofte. Jeg tror i hvert fald aldrig, det er sket før i Danmarks Radios historie.

Hvordan har du det med din rolle?
– Jeg har det virkelig godt med Elisabeth. Jeg har haft mange indre dialoger med hende, for hun er meget anderledes, end jeg selv er. For eksempel er hun et mere tålmodigt menneske. Det har godt kunnet give mig lidt klaustrofobi, når jeg har spillet hende. Fordi jeg syntes, hun burde gøre noget. Give noget modstand. Men hun er også en beundringsværdig kvinde.

Læs også: Nicholas Bro: Jeg hepper på min søns frækhed

Hvorfor blev du skuespiller?
– Det var helt tilfældigt. Det er aldrig noget, jeg har drømt om. Men jeg havde en veninde, som søgte ind, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da også prøve. Så blev det sådan. Og jeg er meget glad for det.

Hvis du skulle skifte karriere?
– Så er der to ting, jeg godt kan blive lidt jaloux over, at andre er gode til. Det ene er at kunne skrive – altså som forfatter. Det andet er at kunne handle med kunst som gallerist.

Hvad kan gøre dig glad?
– Det er der heldigvis meget, der kan. En dag, hvor vejret er helt mildt og dejligt, gør mig glad. Men selvfølgelig gør mine børn mig allermest glad – og min mand. Og så har jeg lige fået en lille hundehvalp, en chokoladebrun, lille størrelse, som jeg bare gerne vil hjem til.

Læs også: Frank Hvam: Jeg lever af at dagdrømme

Hvad kan gøre dig trist?
– Jeg kan blive trist over, at vi mennesker er så dårlige til at forstå og respektere hinandens forskelligheder. Og jeg synes, det er så trist, når jeg i lufthavnen får øje på børnefamilier, der skal på ferie, men hvor alle sidder med hovederne begravet i en skærm. Jeg synes, det er en kæmpe falliterklæring for menneskeheden, og det er noget, vi er nødt til at tage stilling til. Det gør mig ked af det at se, at noget, som burde være glædesfyldt, er så ensomt.

Har du et forbillede?
– Patti Schmidt er et kæmpe forbillede. Jeg er meget glad for kvinder, der tør stå ved at være kvinder. Nogle, som taler med en tydelig stemme. Der er masser at komme efter, men inden for min egen branche vil jeg nævne Judi Dench, som jeg synes, er meget inspirerende.