Bebiane er tilbage i rollen som Sofie i Tidsrejsen 2

– Mor, de kommer om lidt, og jeg har bare sådan lidt afslappet tøj på og mine gule hjemmesko. Kan jeg godt det? Det er ikke lidt for sløset?

Ordene er ikke en veludtænkt og korrekt leveret replik, men Bebiane Ivalo Kreutzmanns egne. For i dag er der ingen kostumeansvarlig, der har hængt tøj frem til hende, eller en instruktør, der kan fortælle, hvor hun skal gå og stå.

Men som Bebianes mor så klogt svarede sin datter, da hun blev ringet op med tøjbekymringer forud for eftermiddagens interview:

– Du skal være dig. Og dét er jo dig.

For Bebiane ser altid sådan ud, når hun bare skal være sig selv. Og det skal hun i dag. I dag spiller hun ingen rolle.

– Det er også lidt grænseoverskridende. Når jeg normalt står foran et kamera, så har jeg jo en helt specifik opgave at løse. Nu handler det bare om mig og ikke en karakter, jeg repræsenterer.

Ungt talent

Bebiane er født og vokset op på Frederiksberg i København hos sin førnævnte mor. Så længe hun kan huske, har forældrene været skilt, så det er hendes livs normal. Hverken forældre, bedsteforældre eller de to halvbrødre, Bebiane har på sin fars side, er skuespillere eller noget, der kunne minde om. De har derimod helt gennemsnitlige job, fortæller hun.

– Måske er det derfor, jeg aldrig selv har tænkt på skuespiller som noget, jeg kunne blive rigtigt. Det var bare en leg, og jeg nød at være med i cirkus-optrædener og teaterforestillinger, da jeg gik på fritidshjem.

Det var netop her, en af pædagogerne en dag foreslog hende at gå til en professionel casting. Pædagogen, som hjalp med de forskellige optrædener, kunne se, at det faldt Bebiane let, og hun så noget i den dengang 9-årige pige, som rakte ud over skolens skrå brædder.

Allerede samme år debuterede Bebiane på TV 2 i bedste sendetid i sin første rolle, nemlig i tv-serien ”Lærkevej”, med karakteren Selma, som medvirkede i stort set samtlige episoder. Forinden havde hun været til casting på julekalenderen ”Pagten”, men uden at have fået rollen. Kort efter blev hun kontaktet af casterne, som altså i stedet ønskede at bruge Bebiane i den populære tv-serie.

Efterfølgende medvirkede hun i en række film og tv-serier, blandt andet ”Dicte”, ”Kvinden i buret” og ikke mindst kortfilmen ”Daimi”, for hvilken den unge skuespiller blev nomineret til en Robert i kategorien Årets kvindelige skuespiller.

Forenet i Føtex

I sommeren 2013 var 15-årige Bebiane på vej på ferie, da hun lagde vejen forbi sin lokale Føtex. Her mødte hun tilfældigt instruktør og manuskriptforfatter Poul Berg, hvis tv-serie ”Limbo” hun tidligere havde haft en mindre rolle i.

Her, midt imellem solcreme og dåsemajs, fortalte han Bebiane om den julekalender, han netop havde skrevet, og som skulle optages det kommende efterår. Kunne hun måske tænke sig at komme til casting på hovedrollen?

Bebiane tog på sommerferie med sommerfugle i maven, og da hun kom retur, tog hun til casting, fik som bekendt rollen som Sofie og brugte efterfølgende det meste af skoleåret på at optage 24 julekalender-afsnit. Af samme grund besluttede hun at gå 9. klasse om. Hun var gået glip af for meget, indså hun.

– Sofie var denne her kloge, nørdede pige, som var lidt hård og irritabel udadtil, men samtidig enormt følsom og omsorgsfuld. Hun var jo fyldt med gode intentioner. Så ung og uskyldig og med en tro på, at hendes handlinger udelukkende ville medføre gode ting.

Nådesløs omsorg

I de 10 år, der siden er gået, er Bebiane blevet voksen. Hun er blevet student, er flyttet hjemmefra, har haft sin første kæreste, valgt et studie, droppet ud af det igen … Alt det, der hører voksenlivet til. I dag bor hun alene i en lejlighed i København, og ved siden af pædagogstudiet arbejder hun i en børnehave.

Da hun var yngre, overvejede hun at søge ind på Skuespilskolen, men da hun senere begyndte at arbejde som pædagogmedhjælper, fik hun øjnene op for, at det var dét, hun skulle bruge sit liv på.

– Børn er bare, hvem de er, og det lærer jeg enormt meget af. Og så giver de mig rigtig meget, selv om deres omsorg kan være nådesløs. Børn siger jo bare, hvad de tænker, også selv om det, de tænker, er, at jeg en morgen ser enormt træt ud. Men lige så umiddelbare og ærlige er de jo, når de siger, at jeg er sød, dejlig eller sjov.

– Der ligger noget helt særligt i at få lov at lære nogen noget og se dem udvikle sig. Jeg vil gerne klæde nogle børn godt på til deres møde med verden. Det er så vigtigt, man har gode minder fra sin børnehavetid, og de minder vil jeg bare gerne være med til at skabe hos nogle børn.

Uden Dixie og Hannibal

For lidt over to år siden modtog hun et opkald fra Poul Berg, som fortalte, at han arbejdede på en ”Tidsrejsen 2”, denne gang med nye børn i hovedrollerne. Han ville spørge Bebiane, om hun stod til rådighed, hvis han skrev karakteren Sofie ind i historien igen, og hvor meget Bebiane i så fald havde tid til, at Sofie fik lov at fylde.

Det første spørgsmål krævede ingen betænkningstid. Selvfølgelig ville hun vende tilbage som Sofie. Men hvor meget Sofie så fylder i den kommende julekalender, må vi vente at se, fortæller Bebiane med et hemmelighedsfuldt smil.

Det er 10 år siden, seerne slap Sofie, og dengang var det med Dixie, skuespiller Hannibal Harboe Rasmussen, ved sin side.

– Når jeg tænker tilbage på etteren, er han den første, jeg tænker på. Det var ham og mig, der delte en masse sammen dengang, men det er jo en del af at fortælle en anden historie om Sofie. Hvem er Sofie uden Dixie?

En anden fortælling

Sofies plads i fortællingen er at være lærervikar i de to hovedpersoners klasse. Også denne gang møder vi to børn, som forsøger at rette op på noget ved at rejse i tiden, og det minder jo om et plot, vi kender til. Men det er altså en helt anden fortælling, forklarer Bebiane.

– De to børn ved jo ikke, hvad de begiver sig ud i med den her tidsmaskine, så Sofie bliver en slags mentor for dem. Hun ved jo bedre og vil selvfølgelig undgå, at de nu begår de fejl, hun selv begik engang. Det er en del af, at hun, som jeg, er blevet voksen og har gjort sig en masse erfaringer.