Benny Berdino fra Cirkus Arena: Her finder jeg min største inspiration

Cirkus Arena har skudt sin 2025-forestilling i gang på Cirkuspladsen ved Bellahøj, København, og i år kan selvsamme cirkus fejre sit 70-års jubilæum. Og til at præsentere forestillingen og binde de artistiske løjer sammen har familien Berdino med familieoverhovedet Benny i spidsen valgt det samme makkerpar som sidste år, nemlig tv-veteranen Bubber og sangerinden og børneunderholderen Malene Qvist. Sidstnævnte er især kendt fra poptrioen Sukkerchok.

Hvilke tanker er gået gennem dit hoved op til årets premiere?

– I år er det 70 år siden, min far fik opfyldt sin drøm om sit eget cirkus efter at have huseret på markeder, ved byfester og lignende. Han begyndte med et ydmygt telt, en rejsegrammofon og plads til 96 tilskuere. I det telt, vi bruger i dag, er der 1.293 pladser. Og hvis vi medregner de telte, som vi lejer ud til julecirkus og cirkusfestivaler om vinteren, råder vi over 18.000 sæder. Jeg var selv otte-ni år, da det hele begyndte, og i dag kan jeg se tilbage på et fantas-tisk liv. Så må man tage med, at der er fuld fart på fra morgenstunden. I cirkusbranchen plejer vi at sige, at vi har en arbejdsdag på 25 timer. Og når man som jeg er fyldt 78 år, kan man godt føle sig lidt træt af og til. Men begejstringen er bestemt ikke mindre, end da jeg var knægt.

Er jeres show i højere grad rettet mod familiens yngste end førhen?

– Det kan man godt sige. Men intet kan ramme så aldersmæssigt bredt som en cirkusforestilling. For den ældre del af publikum findes der ikke nogen skønnere følelse end at sidde i teltet omgivet af sine børn og børnebørn og mindes de oplevelser, man selv har haft med cirkus som barn. Så længe, der er børn, vil der også altid være cirkus. Derfor går vi for eksempel efter at have nogle sprechstallmeistere, der er dygtige til at få børnene i tale.

Hvem inspirerer dig?

– Min kone, Hanne, er min største inspiration. Vi har stået last og brast i 59 år, og til næste år runder hun og jeg et halvt århundrede som cirkusdirektion. Det var sankthansaftensdag 1976, at min far pludselig døde midt i vores landsturné, og en time senere overtog jeg posten som direktør. I den forbindelse var det en hjælp for mig at have en hustru, der var 7. generation af en cirkusfamilie og dermed i den grad havde gøgl og underholdning i blodet. Men jeg bliver også løbende inspireret af vores fabelagtige medarbejdere. I cirkus er det altafgørende, at man formår at samle de rette mennesker omkring sig. Og jeg er en glad og optimistisk sjæl, der elsker mennesker og tror på alt det bedste i folk. Jeg er i øvrigt ikke i tvivl om, at far sidder i en af teltets master hver aften og holder øje med, at vi gør tingene ordentligt.

Hvornår er du sidst blevet rørt?

– Jeg er en blød mand, så det kommer let til mig. Min datter er lige fyldt 60 år, og i forbindelse med fejringen holdt hun en tale. Her undgik jeg ikke at få en stor klump i halsen. Det var jo et resumé af hendes egen og hele familiens historie, hvor hun fortalte om, hvad alle de store oplevelser og øjeblikke havde betydet for hende. En hel stribe historier og mennesker fra fortiden blev vakt til live igen, og alt kom pludselig meget tæt på, som om det lige var sket i går.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Bubber, som er med os igen i år, har skaffet os mange fyldte telte gennem en hel bunke sæsoner. Men vores 50-års jubilæum med Dario Campeotto og Søs Fenger som sprechstallmeistere slog alle rekorder med 300.000 solgte billetter. Vores største bedrift er dog, at vi har udviklet os fra at være Danmarks mindste cirkus til at blive Nordens største. Det kunne jeg godt have undet min far at opleve.