Blev kunstigt befrugtet som enlig

Tine Dyrvigs afklarethed omkring sin beslutning er på ingen måde kommet af sig selv. Den 42-årige tekstforfatter og korrekturlæser har haft mange og svære spekulationer. Og hun har været ude i alle krinkelkrogene.

At købe sig et barn
- Var det i grunden ikke en forkælet holdning at have, at jeg på den måde bare kunne gå hen og købe mig til et barn? Når jeg ser tilbage på et forløb, der har budt på både langvarige hormonbehandlinger, kriser og en ufrivillig abort, må jeg dog nok konstatere, at der ikke har været meget "bare" over det, fortæller Tine, som altid har haft et brændende ønske om at blive mor.
- Selv om jeg har haft et hyggeligt liv, et spændende job, gode venner og familie, har jeg alligevel mærket et tomrum og følt, at der manglede en brik i puslespillet, siger Tine.

HVAD MENER DU?

* Er de i orden at stifte familie uden en far?
* Kunne du gøre som Tine?
* Er det egoistisk at blive selvvalgt enlig mor?
* Hvor går grænsen mellem egne behov og barnets?
* Hvad er en rigtig familie?

Bland dig i debatten - skriv i det røde felt herunder

Glemte at kigge efter en mand
Der manglede en væsentlig detalje, for at Tines ønske kunne gå i opfyldelse: en mand. - Jeg har haft et enkelt, langvarigt forhold, fra jeg gik i gymnasiet. I mit senere liv har jeg i høj grad været selvkørende og har måske glemt at holde øjnene åbne. Og min mor har ofte kommenteret fraværet af en mand i mit liv med ordene: "Du er også alt for kræsen, Tine!"
Det har virkelig kunnet provokere mig. Jeg jagter ikke det perfekte og har ingen skabelon eller tjekliste, jeg går frem efter. Jeg har kun ét krav: Jeg skal kunne mærke det i maven, siger Tine.

Han må overøses med kærlighed
- Familier er mange ting i dag. Og hver har sine problemer at slås med. Et skilsmissebarn har begge sine forældre… og så alligevel ikke. Genetikken er selvsagt et dunkelt punkt og også et, der kunne give mig sved på panden op til fødslen. Han vil aldrig komme til at kende sin biologiske far. Her er der ikke andet at gøre end at overøse ham med kærlighed og håbe på, at han ikke bliver en rastløs, søgende natur.
Visse ting er det bedst ikke at tænke for meget over. Men det er et vilkår, han og jeg deler med alle andre mennesker. Også dem i klassiske kernefamilier, siger Tine.

Af Johan Isbrand

Læs også: