Børn skal have lov at være børn

Der sidder en due lige over døren ind til Centralen på Hjortebrovej i Haderslev. Her har den planlagt at bygge en rede på det lille udhæng over døren, men det er en rigtig dårlig idé, for den dør går op og i hundredevis af gange på en dag.

Det er nemlig her, forskellige frivillige mødes om forskellige aktiviteter. Onsdag eftermiddag klokken 16 er der klub for flygtningebørn.

Læs også: I dag er en god dag

Mathilde på 20 kommer lidt før og låser døren op for tre andre frivillige piger: Elena, Natali og Vasega.

Hver gang kommer mellem otte og 20 børn i alderen fra seks til 13 år. De er børn af syriske flygtninge eller flygtninge fra Eritrea, og de kommer i klubben, fordi de voksne i DRC Integration under Dansk Flygtningehjælp har lavet et projekt, der hedder ”Klub Leg og Læring”.

Det handler om, at børnene gennem leg og andre aktiviteter skal lære dansk, og de skal lære danske skikke og lege at kende og samtidig møde flere andre børn i deres kvarter.

Mohamad og de andre børn er ligeglade med projekter og fine formål. De kommer her, fordi Mathilde og de andre næsten voksne frivillige er de sjoveste og bedste at være sammen med to timer om ugen, for hvor finder man ellers andre, der gider spille spil, og hvor man godt må være en dårlig taber?

Læs også: Hver dag skal være den bedste

Giver så meget igen

Det er Mohamads held, for han er en dårlig taber.

Ludobrikkerne flyver gennem luften, når heldet går ham imod, men han samler dem også selv og spiller videre.

Det er sjovt at spille sammen med de andre, og så er det jo dumt at være en dårlig taber for længe ad gangen.

Nogen kunne tro, at Mathilde er her, fordi hun elsker at lege. Det er hun godt nok også ret vild med, men hun har også en travl hverdag ved siden af. Hun er lige blevet student – ligesom Elena og Vasega, der også er med i aften, mens Natali skal i 2. g.

De er fire unge piger, der kunne have valgt at sidde på café, have et fritidsjob eller gå til fester, men i stedet er de frivillige her i klubben, fordi:

– Det giver så utrolig meget mere at være sammen med de her børn, som kommer i vores klub. De er flygtningebørn, nogle har barske oplevelser med i bagagen, andre er født her i landet, men det er så dejligt at være sammen med dem og lære dem at kende og se, hvordan de trives og får mod på at være med til rigtig mange ting, siger Mathilde, og de andre piger er enige.

Læs også: Der går sport i at finde nye sorter

Lavede aktivitetsposer

Leg og Læring-klubben i Haderslev blev startet sidste år, og nu er de 10 frivillige. Mathilde var den første, og så kom veninderne til, også fordi de gerne vil give deres gode barndomsoplevelser videre til andre børn.

Det er først nu, klubben åbner igen efter en lang periode, hvor alle børn har været hjemme på grund af risikoen for coronasmitte, men det betød ikke, at de så ”slap” for Mathilde og venindernes lege og opgaver.

– Vi lavede aktivitetsposer til ungerne. En påskepose med forskellige klippe-klistre-ting og naturposer, så de kunne komme ud og finde ting i naturen. Vi tog hjem til børnene med tingene, så de vidste, at vi var der endnu, og at vi savnede dem, siger Mathilde.

Børnene har også savnet deres voksne. Ingen tvivl om det.

Duen på gesimsen falder nærmest ud af den halvfærdige rede, da Aya og Shilan stormer ind ad døren præcis klokken 16.

Der er ting, der skal fortælles og forklares. To af drengene kommer ikke i dag, de er begyndt til fodbold.

Mohamad har det fint, selv om han er ene hane i kurven – også selv om hans lillesøster, Fatima, bliver ved med at sige, at hun er bedre til fodbold end både Mohamad og hendes anden storebror.

Ingen vandpistoler

Der er regler i en klub: Man må ikke bande, man skal snakke dansk, man skal vaske hænder, og man skal have det sjovt. Og ungerne kan det hele.

Elena skriver ordet ”højkonjunktur” på sin telefon, og Muhamad og Aya kæmper om at være den første til at læse det højt. Det kunne de, i munden på hinanden, for det kan man, når man er 11 år og kvik i skolen.

Så er det straks lidt uklart, hvad det ord egentlig betyder, men så er det heldigt, at de store piger ved det.

I det hele taget er det sejt, når Mathilde og de andre gider snakke og fortælle. De snakker om uddannelser, skoler, matematik, og børnene hører efter, indtil det er tid til leg.

Ludo, Vildkatten og lidt driblen med fodbolden. Aya fortæller, at nogle, hun kender, har sprøjtet med vandpistoler indenfor, men alle er enige om, at det ikke er sagen herinde i klubben.

Så er det tid til at skrive i logbogen, pigerne har mængder af glimmer og farver parat. Mohamad mener, at han har superkræfter og derfor ikke har tid til at tegne, men så har pigerne ro til at diskutere farver, fletninger, hårbånd og den slags detaljer.

Læs også: Vikingerne i Jels har et unikt fællesskab

Dygtige børn

De drømmer om ferien, de skal på stranden, nogle vil hoppe i trampolin, andre vil bare sole sig.

Sidste år var flere af børnene fra klubben på sommerlejren ”Kidz camp” sammen med nogle af de frivillige, og det drømmer de om at komme igen.

Mathilde fortæller, at der vist kommer en cirkusuge, hvor børn kan deltage og måske lære nogle kunster.

Fatime og Aya er lidt bekymrede for det – for kan de noget særligt?

Mathildeberoliger: – Selvfølgelig kan I det. I er jo nogle ganske specielle og dygtige børn.

Eftermiddagen slutter med saft og lidt slik, inden ungerne farer ud ad døren med skoletasker og jakker i hånden. De har travlt, for de skal hjem og spise.

Mathilde og pigerne rydder op og planlægger næste møde – og duen?

Den lægger sirligt sine strå på plads igen. Den har bestemt sig: Den vil bo her på gesimsen, for den ved også godt, at Centralen er et sted for alle.

Læs også: Lykken er et stort hundekys