Bunkeren fik mig ud af depressionen

På en eller anden sær måde har Camilla Freisleben meget at takke skimmelsvamp for. Havde det ikke været for en voldsom invasion af de mikroskopiske parasitter, havde Camilla og Odense aldrig haft et bunkermuseum. Og så var det paradoksalt nok hernede i bunkeren, hvor der aldrig trænger den mindste stråle sollys ind, at Camilla kom ud af sit sorte hul af stress og depression.

– Hver morgen tog jeg ned og vaskede vægge og inventar af med Hysan, samtidig med at tårerne løb ned af kinderne. Sidst på dagen havde jeg fået tudet af. Og så startede jeg forfra næste morgen, siger Camilla.

Læs også: Sådan undgik Lisbeth en depression

Børn og depression

Camilla og hendes mand, Peter Freisleben, så første gang kommandobunkeren på Kragsbjergvej i 2008.

– Peter og jeg havde lige lavet en udstilling med militærkøretøjer på et museum, der dengang lå tæt på bunkeren, og som tak til dem, der havde hjulpet os, fik vi arrangeret en rundtur i den ellers lukkede bunker. Og vi vidste med det samme, at det var et helt unik sted, fordi alt inventar jo stod tilbage.

Men bortset fra, at Camilla og Peter havde fået øje for stedet, foretog de sig ikke mere, for i de år var deres hverdag mest af alt job og småbørn, Kasper er fra 2005 og Jakob fra 2007. Peter arbejdede som mekaniker i et firma, der lavede militært udstyr til det amerikanske og finske forsvar, mens Camilla var laborant på Odense Universitetshospital.

Læs mere om Odense Bunkermuseum her

Pels på det hele

I 2012 hørte de, at der var gået skimmelsvamp i bunkeren, der havde stået fugtig og uopvarmet i fire år. Det faldt sammen med, at Camilla var helt nede psykisk.

– Det sled at se alle de ulykkesramte på traumecentret, hvor jeg arbejdede. Der var aldrig hænder nok, og jeg havde ikke mere i mig. Jeg ville ikke ud af sengen om morgen, og jeg kunne slet ikke klare synet af Peter. Jeg forholdt mig også kun til børnene, når Peter sagde, at jeg skulle, siger Camilla.

– Det var ikke det mest passende tidspunkt for os, men det viste sig så at være gavnlig terapi for Camilla, siger Peter.

Ihærdigheden er de fælles om, og de har også altid begge kunnet samle folk omkring sig, så allerede året efter – og takket være mange frivilliges knofedt og mange samleres generøsitet – åbnede Odense Bunkermuseum.

Enestående museum

– Der er bygget 125 bunkere af slagsen rundt om i landet, men vores er den eneste, hvor alt inventar, ned til mindste detalje, er intakt. Havde det ikke været for skimmelsvampens skyld, var vores nok også blevet ryddet, men det kostede en kvart million at rense den, og de penge havde kommunen ikke lige, fortæller Camilla, der sammen med andre frivillige gassede og vaskede ned i de 450 kvadratmeter bunkeranlæg i månedsvis.

– Der var "pels" på alting, husker Camilla.

De forsøgte at få så mange af de mennesker, der havde haft deres gang i kommandocentralen under de to årlige øvelser til at fortælle, og det lykkedes også i flere tilfælde.

Læs også; At strikke hjalp Mette ud af depressionen

Kaj havde ret

– En af dem var Kaj, og han sidder her, siger Camilla og lægger hånden på skulderen af en af de mange mannequindukker, der befolker kommandoposterne.

– Kaj var elektriker, og han var som helt ung med til at opføre bunkeren. Siden blev han en del af beredskabet. siger Camilla. Kaj fortalte blandet andet, at de engang havde haft et stort bykort over Odense med lys i, og ingen forstod rigtig, hvad han fablede om. Indtil den dag de frivillige bagerst i bunkeren stødte på et usamlet bykort af plexiglas. Kaj havde haft ret.

– Der blev sat lys på bagfra over de områder i byen, hvor der var ting at tage vare på. Vi fik sat kortet op igen i vores auditiorium, hvor alle beslutningstagere sidder, og det var faktisk en af grundene til, at vi allerede inden åbningen blev optaget på Kulturstyrelsens liste over koldkrigmuseer.

Læs også: Jadwiga Andersen var kun 13 år, da 
hun blev sendt i 
koncentrationslejr i Polen

Værd at vide

"Komandocentral Odense", som bunkeren hed, er en original atomsikret bunker fra 1954. Det var herfra Danmark skulle styres, hvis alt gik galt, men senere blev bunkeren alene kommandocentral for Odense. Den oprindelige bunker var på 225 kvadratmeter og blev lige før murens fald fordoblet i areal.

Bunkermuseet drives uden offentlig støtte og havde sidste år 4.000 besøgende.

Læs mere på odensebunkermuseum.dk