Det store løb

Søndag, 15. april 2012
af Johan Isbrand
To kendte og elskede sange på én og samme melodi og et dramatisk opgør på galopbanen er nogle af ingredienserne i Morten Korch-filmen, ”Det store løb”, som kan tilkøbes med Familie Journal fra den 16. april til og med den 22.

Denne gang skal vi en tur på galobanen, og filmen er den, hvor Poul Reichhardt i løbets afgørende minutter delvis taler, delvis synger til hesten Ibrahim for at opmuntre den til at yde sit bedste.

SÅDAN FÅR DU FILMEN

Fra mandag den 16. april til og med søndag den 22. april kan du tilkøbe "Det gamle guld" med Familie Journal.
Dvd'erne koster 43 kr. stykket, når de købes sammen med bladet. Den samlede pris for blad og dvd er dermed 72,95 kr.

Syg og ensom
Reichhardt spiller godsejersønnnen Niels Stone, der vender hjem fra Australien, hvor han har opholdt sig i en årrække efter bruddet med sin far. Den gamle godsejer ligger nu for døden.
Han er lige så ensom, som han er syg.
Og hans hang til unge, smukke kvinder har medført, at han er blevet skilt fra sin kone (Katy Valentin) og nu lever sammen med Gerda Hein (Lisbeth Movin), som imidlertid er en kold og beregnende dame, der i ledtog med familiens sagfører, Hemme (Valdemar Skjerning), forsøger at franarre Stone godset.

Staldkarle
Hemmes usympatiske søn, Claus (William Rosenberg), har overtaget ansvaret for godsets heste - heriblandt førnævnte Ibrahim
Korch-kendere vil endvidere huske filmen som den, hvor Peter Malberg i rollen som staldkarl og tidligere cirkusartist laver akrobatnumre, samt den, hvor Ove Sprogøe har en ultrakort, men skæg optræden som en noget beruset herre i bussen.
Og så kan vi ikke komme uden om en god portion kærlighed...

Køb de første film i samlingen i Familie Journals Shop

Og tag den store Morten Korch-test