Ditte var heldig: Aggressiv kræftform blev opdaget i tide

Umiddelbart var der ikke noget faretruende ved det lille sår, der dukkede op på Ditte Jakobsens overlæbe i sommeren 2017.

– Men det ville ikke blive lægt, så jeg gik til hudlægen og bad om at få det fjernet kirurgisk. Vævet blev sendt til nærmere undersøgelse på Herlev Hospital. Det blev mikroskoperet, og der kom besked tilbage om, at det var Merkelcellekræft. Den kræfttype havde jeg aldrig hørt om, selv om jeg oprindelig blev uddannet som laborant i hospitalsvæsenet og siden har arbejdet i medicinalbranchen i 30 år, fortæller Ditte, som i dag er 73 år.

Hun satte sig straks hjem foran computeren for at søge efter information. Og det, hun fandt, kunne nok have slået mange mennesker af pinden.

– Det viste sig at være en sjælden form for hudkræft, som bliver fundet hos knap 30 patienter om året herhjemme. Lægerne fortæller ikke noget om dødelighed. Men jeg er vant til at læse kliniske studier på nettet, og jeg fandt ud af, at omkring 50 procent af dem, der bliver opereret for Merkelcellekræft, dør inden for fem år efter operationen. Det er mange, men det betyder jo samtidig, at de resterende 50 procent overlever, fastslår hun.

Diagnosen betød imidlertid også, at der blev skredet hurtigt til handling: 26. september fik Ditte fjernet to en halv centimeter af sin overlæbe.

– Men allerede en måned senere måtte jeg under kniven igen. En PET-scanning afslørede aktivitet i en lymfeknude i halsen i form af en metastase. Kræften havde med andre ord bredt sig, og alle lymfeknuder og fedtvæv blev operativt fjernet.

Flere nye knuder

Den efterfølgende strålebehandling var barsk.

– Det var et rent helvede. Behandlingen var meget smertefuld og stod på hver dag i halvanden måned. Mit ansigt blev spændt fast til en briks, så de var sikre på, at strålerne ramte det samme område hver gang.

Dermed var Dittes kontakt med sygehusvæsenet dog ikke forbi:

– På grund af, at der er tale om en meget aggressiv kræftform, skulle jeg PET-scannes hver tredje måned i tre år, så vi kunne være sikre på, at sygdommen ikke udviklede sig yderligere. Nu er der gået fire år, og jeg bliver fortsat scannet. Der bliver nemlig opdaget nye knuder hver gang.

Blandt andet er der konstateret lymfekræft i Dittes tarmregion.

– Det er en type cancer, man ikke dør af. Den bliver derfor ikke behandlet, men man afventer, hvordan den udvikler sig. Men for mig har den medført rygsmerter. Jeg får morfin for smerterne, da håndkøbspræparater som Panodil og Kodymagnyl ikke kan smertedække mig.

Derudover afslørede scanninger i 2019 tilstedeværelsen af en såkaldt desmoid tumor.

– Der er ikke tale om kræft, men tumoren kan faktisk godt være dødelig. Den bliver behandlet, og for tiden afventer jeg en MR-scanning for at følge udviklingen af den.

Franks store støtte

Da Merkelcellekræften blev konstateret, boede Ditte i Gørløse med sin mand, Frank Christiansen, der i dag er 67 år. Ditte har sønner på 50 og 48, Frank har én på 36, og parret har sammenlagt otte børnebørn, når bonusbørnebørnene regnes med.

– Vi har ingen fælles børn. Vi var oppe i årene, da vi mødtes. Men vi har alligevel nået at være gift i 22 år, fortæller Ditte.

Hun er fuld af lovord for ægtemandens støtte under hele hendes sygdomsforløb.

– Han har håndteret det fantastisk og stået parat hele vejen igennem. Da den desmoide tumor blev lokaliseret, ville hospitalet indlægge mig i seks uger for at give mig intravenøs antibiotikabehandling hver 6. time. Den tanke kunne jeg slet ikke forlige mig med, og løsningen blev, at Frank trofast kørte mig til Herlev hver 6. time tre gange i døgnet. Den sidste dosis fik jeg gennemtvunget at få som tabletter. Sådan kørte vi i fire uger. De sidste to uger kom hjemmeplejen forbi vores hjem og foretog behandlingen.

Frank har tidligere været ansat i kompressorfirmaet Atlas Copco, men begge ægtefæller er i dag pensionister. Ditte, der blandt andet har arbejdet som produkt- og marketingchef og siden som landechef for to forskellige medicinalvirksomheder, valgte at tage afsked med arbejdsmarkedet i 2015, da hun fik brystkræft og blev enig med sig selv om, at resten af livet skulle nydes fuldt ud. Det blev i øvrigt relativt ukompliceret at komme af med canceren, da den første gang var ubuden gæst i hendes liv.

– Det skete ved en brystbevarende operation. Og selv om lægerne har gjort et fint stykke arbejde i forbindelse med Merkelcellecanceren, har jeg haft det ret skidt med mit spejlbillede efter operationen i ansigtet. Af samme grund ofrede jeg 25.000 kroner på en kosmetisk operation på en privatklinik, hvor de tog noget fedtvæv fra mit lår og sprøjtede det ind i læben. Efter to måneder var det desværre igen blevet opslugt af kroppen.

Eksotiske omgivelser

1. maj 2020 flyttede Ditte og Frank ind i Andelsboligforeningen Bovieran Frederikssund. En bovieran er en ny boform for ældre. Den er opfundet og udviklet i Sverige, og i centrum for boligerne har beboerne et overdækket, grønt fællesområde med palmer og andre eksotiske planter. Grundidéen er, at man bor i nogle omgivelser og et klima, der minder om det, man har på den franske og italienske riviera.

– Først og fremmest flyttede vi dog, fordi vi ikke længere rent fysisk har overskud til at passe et stort hus og en tilsvarende have. Frank er formand for bestyrelsen i boligforeningen, og vi er begge aktive i diverse udvalg. Således er jeg både med i festudvalget og i trygheds- og motionsudvalget. Desuden har vi gode sociale tiltag såsom fredagsbar i haven.

Parret har også andre ting at hygge sig med i deres fritid:

– Vi har en motorbåd i Marbæk Havn, som vi ofte sejler ud med. Og vi har for nylig købt elcykler. Det er en dejlig nem måde at komme rundt på, siger Ditte.

I det store og hele har hun det godt i dag.

– Men jeg har været heldig, i og med at min kræftsygdom blev opdaget, inden det var for sent. Merkelcellekræft ses ofte i begyndelsen som en lille blålig bule eller en rød prik. Den er ikke øm, og mange vil sandsynligvis ikke få den tanke, at der er alvorlig sygdom på spil. Jeg kan kun opfordre til, at man er opmærksom på forandringer i huden, og at man reagerer ved at søge læge, siger Ditte Jakobsen.