Hvad hygger du dig med for tiden? – Min room mate i gang med at læse ”Ringenes Herre” højt for mig, og som betaling laver jeg mad til hende. Jeg er blevet bedre til at lave mad efter at have været på kursus i forbindelse med min rolle i ”Badehotellet”, og det har vakt min interesse for det klassiske, danske køkken at bakse rundt med kalvehjerter, plukke høns og den slags.
Læs også: Ena Spottag på kursus som kokkepigen Martha i Badehotellet Ena Spottag om glæde og sorg
Hvad kan gøre dig rigtig glad? – Eventyr i naturen. Jeg boede nord for Aalborg, fra jeg var 3 år, til jeg blev 10, og derfra stammer min nærmest boblende glæde ved natur og skov. Nu om stunder bliver det mest til en cykel- eller gåtur på Amager Fælled. Her kan jeg rigtig lade øjet se langt.
Hvad kan gøre dig rigtig ked af det? – Jeg ser ikke ret tit tv-nyheder. Det handler alt for tit om krig og uretfærdighed. Selv det at læse om den slags i en avis er noget, jeg skal tage mig sammen til. Jeg bliver også trist, når man ikke passer på de svage. Som lille stillede jeg mig ofte imellem, når nogen drillede eller slog andre, der var mindre end dem selv. Og så var det mig, der fik tæsk i stedet.
Læs også: Et halvt år efter dette interview, er Ena Spottag en af de populære dansere i Vild med dans, og hun har et vigtigt budskab til de store piger
Ena Spottag om sig selv
Beskriv dig selv med fem ord! – Kæk, fantasifuld, eventyrlysten, optimistisk og dedikeret.
Har du et forbillede? – Min mormor var det sejeste menneske, jeg nogensinde har kendt. Hun er stærk og har klaret sig alene i mange år. Og så kan hun bygge alt. Hun blev i sin tid uddannet snedker og senere møbelarkitekt. Og hun trisser stadig rundt i sit rækkehus, hvor hun har en ren eventyrhave og med sirlig hånd passer sine smukke blomster.
Læs også: Desperat mormor: Hvorfor må jeg ikke se mine børnebørn? Ena Spottag om de vigtige øjeblikke
Hvad har været det største øjeblik i dit liv? – Da jeg fik min lillesøster. Jeg var 6½ år, og først syntes jeg, hun var rigelig blå i ansigtet. Men da jeg opdagede det liv, der gemte sig inde bagved, smeltede jeg fuldstændig. Det var et magisk øjeblik.
Og det mest pinlige? – Her skal vi også tilbage til min barndom: Min mor og jeg havde taget busen til Aalborg, og ved endestationen blev bussen tømt for passagerer. Min mor var dog helt sikker på, at bussen kørte videre, så vi blev siddende i lang, lang tid. Lige til chaufføren henvendte sig direkte til os og forklarede, at han ikke kørte længere. I dag forstår jeg ikke helt, at jeg blev så utrolig pinligt berørt, som jeg gjorde. Men det gjorde jeg altså.
Læs også: Et af de mest mindeværdige pinlige øjeblikke må uden sammenligning være danstopsangeren Richard Ragnvalds