Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Jenny på 87 siger det ligeud: – Jeg var lige ved at tude, første gang jeg så en af vores dåbsklude blive brugt til at tørre dåbsbarnets hoved med.
Og resten af flokken rundt om det hyggelige kaffebord i Hadsund Menighedscenter nikker og samtykker – det giver en god følelse i maven, når det, man laver, kan bruges til noget meningsfuldt.
En halv snes damer fra Hadsund og omegn samles den første torsdag i hver måned for at strikke bomuldsklude med smukke, kirkelige motiver. De hører alle til den gråhårede del af menigheden, og de strikker til dem, der knap nok har hår på hovedet endnu.
– Når et barn bliver døbt i en af vores kirker, tørrer vi barnets hoved med en af de strikkede dåbsklude, og bagefter får familien kluden med hjem som et personligt minde om dagen og dåben, siger sognepræst Winnie Huus, 44, der sammen med den tidligere præstesekretær Anette Buchardt Christensen, 64, startede dåbskludecaféen sidste efterår.
Og de unge familier på egnen kan roligt gå i gang med at producere flere børn, for damerne er godt med – stakken af dåbsklude vokser støt. De skal i snit lave 50 om året, og det kan de sagtens, for de snyder hjertens gerne og tager strikketøjet med hjem.
– Hvis man har valgt et indviklet mønster, kan det være svært både at tælle, snakke og drikke kaffe, som en af dem indrømmer med et grin – det der med multitasking er lidt opreklameret.
Læs også: Hjertet har jo ikke demens (link fjernet)
Idéen til at strikke eller hækle dåbsklude opstod for små to år siden hos sogne- og hospicepræst Ann Maj Lorenzen i Rønde, og siden har den bredt sig ud over det ganske land, så der nu strikkes dåbsklude i mange sogne.
– En af kongstankerne i vores provsti er, at jo mere vi mennesker kan blive viklet ind i hinandens liv, jo bedre. Derfor samarbejder vi med rigtig mange: Det kan være foreninger, forretninger, idræt, sundhedsvæsen, skoler, bedemænd, plejehjem, spejdere… Vi vil ikke være en isoleret institution heroppe på bakketoppen, siger Winnie med tanke på, at den smukke Hadsund Kirke troner oppe på et af de højeste punkter i byen.
Winnie virker nu heller ikke til at være højt hævet over strikkedamerne – de kan i hvert fald godt multitaske så meget, at de kan strikke og uddele kontante hug til sognepræsten på én gang.
– Ja, det var ikke så godt, siger 74-årige Etty med sænket blik og hentyder til, at Winnie i oktober, da damerne lige var gået i gang med at strikke dåbsklude, pludselig også ville have strikket julehjerter, der skulle uddeles ved julegudstjenesterne.
– Åhh, det var vel bare en snes stykker, prøver Winnie... men damernes hukommelse fejler ikke noget: – Næh, det var 500!
Winnie indrømmer, at hun og de to kollegapræster har det med at få idéer i en lettere ukontrollabel strøm, og at de meget gerne trækker på sognets aktive strikkere.
– Vi ved godt, at der er lidt kaospiloter over os tre præster. Vi må ikke give damerne stress, men jeg tør altså ikke love, at vi ikke gør det igen, siger Winnie, der tydeligvis håber på tilgivelse. Og at dømme efter damernes ansigter skal hun nok få sin syndsforladelse... om lidt altså.
Læs også: Sofie blev dyrepasser og fandt kærligheden i England
En af de nyere idéer er, at der skal strikkes farveglade klude til minde om det dåbsjubilæum, der skal holdes i sensommeren for de børn, der blev døbt for fem år siden. Mens dåbskludene holdes i den uskyldsrene hvide, får 5-årsbørn mere kulør på deres jubilæumsminde – det viser garnnøglerne, der ligger øverst i Anettes tasker.
Winnie og hendes kolleger drømmer om at produktudvikle endnu mere på sammenviklingen af menneskeliv. De har planer om at spørge om hjælp til at lave dåbsstager, og måske er det mænd, der skal på banen her.
Til dåbskludene har damerne 17 mønstre at vælge imellem, de fleste er designet af Ann Maj Lorenzen, men Anette er så småt i gang med at omsætte Hadsund Kirkes logo til et strikkemønster. Mønstret dannes alene af ret- og vrangmasker.
Damerne vælger selv mønster, og kludene skal bestemt ikke være ens. Jo mere personlige, jo bedre.
– Vi inviterer altid dåbsbarnets forældre til en samtale inden dåben, og der fortæller vi dem, at de blandt andet får en dåbsklud med hjem. Og de bliver hver gang meget rørte over, at det er andre i sognet, der strikker til dem, siger Winnie Huus.
Læs mere om kvinden, der fik ideen til de strikkede dåbsklude