Et langt liv som husbestyrerinder

Engang var det almindeligt med husbestyrerinder rundt om på mange af landets gårde. De fik kost, logi og lidt småpenge og blev ofte ansat hos ungkarle og enkemænd. I dag lever kun ganske få som dengang. Familie Journal har besøgt Marna Hansen og Karen Nielsen, der begge kan se tilbage på et langt liv som tyende - men samtidig har vidt forskellige livshistorier.

Marnas historie:

Marna varter stadig Jørgen
op hver dag

Bliver kommanderet med
Marna Hansen kom til gården ved Faaborg i 1960 som ung tjenestepige. Dengang var hun 18 år og skulle hjælpe gårdejer Jørgen Clausen og hans aldrende mor. Da moren døde blev Marna husbestyrerinde. Jørgen Clausen er efterhånden blevet 92 år og sidder i kørestol. Jørgen har altid kommanderet med hende. - Han kan være strid, og hjemmehjælperne får også skældud. Han er vant til at herse med folk, men hjemmeplejen siger til mig, at jeg skal vende det døve øre til, så det gør jeg, fortæller Marna.

Forlader ham ikke
Marna blev gift for nogle år siden - med Jørgen Clausen. Ikke af kærlighed, men for at sikre, at gården tilfalder hende, når Jørgen dør. Ellers ville hun ikke eje andet end den kommode, hun flyttede ind med for 50 år siden. Jørgen nægter at flytte på plejehjem, og Marna bliver ved ham, så længe han lever. - Det har da strejfet mig at tage af sted, men jeg har ikke samvittighed til det nu. Hvis jeg ville rejse, skulle jeg have gjort det for mange år siden, siger hun.

Karens historie:

Karen er nu alene i huset,
men passer stadig det
hele selv

Fravalgte ægteskab
Karen Nielsen i Saksild er 92 år og har arbejdet her som husbestyrerinde i 62 år. I stedet for at stifte egen familie valgte hun at sætte kurs mod gården i Saksild, hvor man stod og manglede en husbestyrerinde. På gården faldt Karen hurtigt til. Forholdet til gårdejer Niels Øvlisen fungerede godt. Selv om hun og Niels begyndte at følges ad til sammenkomster, opstod der aldrig et romantisk forhold mellem dem. Det har altid været gårdejeren og husbestyrerinden.

Blev en del af familien
- Det har aldrig været på tale, at vi skulle gifte os. Vi snakkede sammen og spiste sammen, så vi har nok været som alle andre ægtepar - vi havde bare forskellige sovekamre. Det er gået godt, som det er gået, og jeg har alligevel haft et familieliv, siger Karen, der gennem de mange år på gården er blevet en del af familien Øvlisen. I dag er det otte år siden, Niels døde. Han havde testamenteret gårdens indbo til Karen, og i dag bor hun til leje på gården. - Det var mærkeligt at blive alene, da Niels døde. Også lidt sørgeligt. Men det var samtidig rart at få frihed og kunne gøre, som jeg ville, siger hun.

Af Lasse Telling og Mette Søndergård

Se også: