Vi ved alle, hvad en audition er. Selve ordet er et blandt mange engelske udtryk, der i en verden med internet, sociale medier og et utal af tv-tilbud har fundet vej til det danske sprog, og skal man absolut oversætte det, er ”optagelsesprøve” nok det bedste bud. Ordet har ikke mindst vundet indpas via ”X Factor” og tilsvarende underholdningsprogrammer, hvor håbefulde talenter inden for primært sang og musik giver prøver på deres kunnen foran et dommerpanel.
Det er dog en særpræget en af slagsen, Familie Journals udsendte har valgt at dække denne eftermiddag i Musikhuset i København. Samtlige deltagere er nemlig pelsklædte og udstyret med hver fire ben, en snude og en hale. Og vi er ikke de eneste fra pressekorpset, der har ladet os lokke til. Faktisk er der mindst lige så mange journalister og fotografer til stede, som der er hunde og hundeejere.
Årsagen til den anderledes begivenhed er, at Leopold Mozarts sjældent spillede ”Jagtsymfoni” skal opføres i forbindelse med årets Haydn Festival den 1.-3. september. I værket, som skal fremføres af Danmarks Underholdningsorkester, indgår nemlig både riffelskud og gøende hunde. Der bliver således brug for et antal tilstedeværende vovser, der kan levere varen og give hals på de korrekte tidspunkter.
Otte spændte hundeejere er mødt op, og en af dem er 38-årige Iben Jensen. Hun er førtidspensionist og bor i Stenrand ved Svebølle på Vestsjælland, og med sig har hun Nelly, som er en boston terrier på seks et halvt år.
– Det var en af mine mostres mand, som havde hørt om arrangementet her og mente, at det kunne være noget for Nelly. Og nogen jagthund er hun jo ikke just, men hun er glad og energisk og kan gø på kommando. Jeg gik til lydighedstræning og agility med hende, da hun var ung. Og så er hun en lille charmetrold. Måske kan hun drage fordel af at være af samme race som hunden fra reklamerne for mobilselskabet 3, siger Iben.
Også på den anden side af Øresund har nyheden om den usædvanlige audition i København fået hundeejere til at spidse ører. 38-årige Christian Clita er rumæner, men bosat i Malmø, hvor han arbejder med marketing.
– Vi læste om dagens audition på en hjemmeside om klassisk musik, fortæller Christian, hvis musikalske interesse afspejler sig helt ud i det navn, han har givet sin 2-årige hund. Hun hedder Senta og er opkaldt efter den kvindelige hovedperson i Wagner-operaen ”Den flyvende hollænder”.
– Hun lytter til en del klassisk musik derhjemme, og det er nok ikke det værste udgangspunkt. Om hun har x-faktor, ved jeg ikke, men hun er i hvert fald udtryksfuld med sine sorte øjne, konstaterer han.
I salen ovenpå er dommerpanelet klar. Det består af Mette Bugge Madsen, Adam Fischer og Andreas Vetö, der er henholdsvis formand, chefdirigent og direktør for Danmarks Underholdningsorkester, samt komponisten John Frandsen. Endvidere sidder en kvartet af musikere parat til at levere det rette lydtapet til de firbenede stjerneskuds udfoldelser.
Hver hundeejer får indledningsvis lidt tid til at demonstrere, hvad hans eller hendes lille vidunder kan. Den proces involverer typisk store mængder af godbidder, der i en lind strøm finder vej fra ejerens hånd til hundens mund.
Derpå bliver det alvor. Musikken sætter i gang, og på de afgørende tidspunkter vender dirigent Adam Fischer sig mod hunden og dens ejer og giver tegn til, at nu skal der gøs.
Dommerne skribler ivrigt løs. Og set fra publikumsrækkerne er der tale om en stribe præstationer, der er yderst forskellige i såvel udtryk som kvalitet, og som adskillige gange kalder på grinet.
Én hund synes eksempelvis, det er sjovere at gnave løs i den snor, ejeren holder ham i, end at adlyde ordren ”sit”. En anden leverer indledningsvis en lovende, vokal indsats, men vælger at tage flugten ned mellem stolerækkerne, så snart de første toner klinger fra kvartetten.
Højdepunktet af morskab indtræffer dog, da Christian og Senta gør deres entré. Rumæneren lægger ud med at indrømme over for dommerne, at han aldrig har trænet sin hund i at gø på kommando. Den slags detaljer skal selvsagt ikke stå i vejen for, at Senta får lov til at vise sine talenter. Musikerne går derfor i gang. Trods chefdirigentens ihærdige gestikuleren forbliver hunden dog tavs. Og højdepunktet indtræffer, da dirigenten i det relevante øjeblik giver sig til at gø ad dyret, der fortsat ikke mæler så meget som en lyd til svar.
Da afgørelsens time kommer, er Senta da heller ikke blandt de heldige udvalgte. Det er til gengæld førnævnte Nelly, og hun får selskab af hele tre andre pelsklædte hyggespredere. Den 4-årige spanske vandhund Cookie, der er på besøg fra Nyborg-egnen med sine ejere, Helle og Kurt Lauvring. Schæferen Sica på to et halvt, der har sin 45-årige ejer, Dennis Ellekær Hansen, med fra Hvidovre. Og endelig 8-årige Sofus fra Roskilde, hvis lydighedstræning med 68-årige Torben Petersen gennem tre år dermed lidt muntert formuleret har givet pote.
Om denne beslutning siger direktør Andreas Vetö følgende:
– Vores mål var at udvælge to hunde. Vi er endt med at vælge de fire dygtigste. Dermed er der størst mulig sikkerhed for, at opførelsen af musikstykket kommer til at lyde, som komponisten har skrevet det. Nu skal samtlige fire hunde gennem et forløb med en hundetræner, så vi kan få klarlagt, om de kan klare opgaven i september og har den rette energi sammen.
Hvor mange hunde, der ender med at bjæffe løs, vil man kunne se og høre, når ”Jagtsymfoni” opføres på Haydn Festivals sidste dag, søndag den 3. september i Konservatoriets Koncertsal – det tidligere Radiohuset – på Frederiksberg. På hjemmesiden underholdningsorkester.dk kan der købes både partout- og dagsbilletter.