Mange katte har slaver. Menneskeslaver. Det er dem, der skifter gruset i kattebakken, smider de mus ud, som katten slæber ind, og dem der sørger for frisk kattemad.
Desværre er der mange katte, der mangler mennesker i en kortere eller længere tid af deres liv.
De heldige bliver anbragt på Dyreværnets Internat i Rødovre, hvor de får deres eget rum med udgang til løbegård. Her venter de på at komme videre til nye familier. Imens sørger menneskene på internatet for, at de har det så godt som muligt.
Dyreværnet i Rødovre har 110 frivillige, der kommer for at gøre en forskel for de hjemløse katte, hunde og forskellige gnavere.
Nogle arbejder med hunde, andre er kattemennesker, nogle fodrer, andre går tur og andre igen passer telefoner og gør rent. Fælles for dem alle er, at de støtter Dyreværnets arbejde på den måde, de har lyst til.
Lise er en af dem. Hun kommer fast flere gange om ugen, og det var også hende, der tog imod Familie Journals medarbejder og viste mig, hvordan man gør livet lidt bedre for en kat, der af den ene eller anden grund ikke kan blive hos sin familie.
Kattene sidder i hver deres rum med egen kattebakke, tæpper og madskåle, og her sidder de så og venter på, at menneskene skal komme forbi og give dem chancen for at blive den særligt udvalgte.
Der er unge, gamle, og nuttede killinger, i alle farver. I dag er det Charlene, Thilde, Koldskål, Romy og Barracuda, der venter på nye familier.
På fredag, 29. oktober, er det Frivillig Fredag. En dag, der opstod i 2011 som en del af det Europæiske Frivilligår, og som siden er blevet markeret hvert år den sidste fredag i september i Danmark.
Hvert år er der et nyt tema for dagen, som har til formål at hylde de mange frivillige og invitere flere ind i de mange gode frivillige fællesskaber. I år er temaet ”Frivillig Fordi’’.
De frivillige på kattegangen møder tidligt ind om morgenen, tømmer kattebakker, fylder madskålene op og arrangerer tæpper og puder, så den enkelte kat så vidt muligt føler sig hjemme.
Det er her, den gode kattepasser viser sit sande jeg, for katte elsker ikke hvem som helst: Man skal gøre sig fortjent til det. Derfor er jeg bare ”katteklapper ” i dag. Kattene kender mig ikke og ser misbilligende på mig, selv om jeg gør mit bedste og nusser og nusser og drysser katteguf omkring mig.
Efter en masse tid og tålmodighed og en del kattegodbidder tør efterhånden selv den mest mistænksomme kat op og nærmer sig forsigtigt. Det er jo dejligt at have sit eget menneske, der vil nusse og klappe katte.
Mange hundrede katte er gået gennem Lises hænder og hver især har fået en plads i hendes hjerte, for sådan er det at være frivillig hos dyrene: Man mister sit hjerte, men får så utrolig meget igen, og det gode er, at der altid er plads til en ekstra frivillig hos Dyreværnet i Rødovre.