Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Af Erik Pedersen
Det bedste er at melde sig i en forening, tage et kursus på aftenskole eller gå til foredrag. Der er også mange generalogi-programmer på nettet, som kan hjælpe dig godt på vej f.eks. Nordisk Slægtsdatabase (link fjernet) eller onlineslaegtsforskning.dk.
Du kan begynde med dig selv og hurtigt komme i gang med din egen anetavle. Udspørg de ældre i din familie om deres forfædre og hør, om de har dokumenter om dem, fødsels-, vielses- og dødsattester, soldaterpapirer og i det hele taget alt, hvad der kan give oplysninger om personerne i din slægt.
Gå i dybden
Når anetavlen er på plads for et par generationer, vil mange begynde at interessere sig for at komme lidt dybere ned i slægtshistorien og undersøge, hvad det var for levevilkår, deres aner havde.
Her er kirkebøgerne en af de vigtigste kilder, og adgangen er let i dag, for nu findes de på nettet under arkivalieronline.dk. (link fjernet) Her findes også et andet vigtigt hjælpemiddel, nemlig folketællingerne, hvor du kan se din slægt i sammenhæng.
På nettet findes der en række meget informative hjemmesider for slægtsforskere, hvor du både kan få besvaret spørgsmål og samarbejde med andre. Prøv f.eks. genealogi.dk, der også har en netvideo om slægtsforskning, eller dis-danmark.dk, som også har masser af gode råd, tips og genveje, der kan lette din søgen i slægten. Anbefales kan også finddinfamilie.dk samt Dansk Kirkegårdsindex (DKI).
Læs om Charlottes jagt på slægten
Læs flere tips om slægtsforskning her (link fjernet)
Efterlys dine slægtninge og aner her på Bruger til bruger (link fjernet)