Havemand på ét ben: Børnene synes, jeg ligner en sørøver

Når man spørger have- og altmuligmanden Gert Andersen, hvilken type arbejde han holder mest af at udføre, er han ikke i tvivl: Han elsker at slå græs. Og glæden i hans ansigt er ikke til at tage fejl af, når han solidt placeret i sædet på plæneklipperen træder speederen en ekstra tand nedad.

Gert er 68 år og bor i Ørnhøj ved Herning. Han ejer ikke selv maskiner af den kaliber i sit firma, GA Service, men han har i to år haft et tæt samarbejde med en anden af byens driftige folk, Michael Andersen, der med sit firma, Præstborg, først og fremmest gør det i skovpleje og har pleje af juletræer som sit speciale.

– Han gider ikke at lave havearbejde. Så vi har indrettet det så smart, at vi ikke bare deler opgaverne mellem os, men også bruger hinandens redskaber frit. Alt, hvad der hedder traktorer og plæneklippere, er Michaels bord, mens jeg står for alle de mindre redskaber, fortæller Gert.

Den slags praktiske løsninger har han været god til at finde gennem mange år som selvstændig. Men at han nu fortsat er aktiv på arbejdsmarkedet, var der ikke mange, der forestillede sig for fem år siden. Faktisk var hans nærmeste sikre på, at han ikke havde lang tid tilbage.– I 2013 fik jeg de første symptomer. Jeg havde blandt andet svært ved at synke. Min læge forsikrede mig dog om, at jeg intet fejlede. Men på et tidspunkt begyndte jeg også at have smerter. Jeg kunne have så ondt i maven, at jeg lå ind over bordet og skreg højt, husker Gert, som på det tidspunkt var graver og kirketjener i Gjellerup Valgmenighedskirke i Hammerum.

Læs om ærlige Anya, der fra begyndelsen fortalte sin potentielle kæreste om sin sclerose.

I 2015 opsøgte han en læge i Aarhus for at blive undersøgt.

– I første omgang fandt han to store polypper i mit spiserør. Den ene blev brændt helt væk. Den anden kunne de fjerne halvdelen af. Resten skulle opereres ud.

Posen sprang læk

Da han blev indlagt, fandt lægerne imidlertid kræft flere steder i hans krop. Det rent ud sagt ”væltede frem”, for nu at bruge hans eget ordvalg, og en række organer måtte fjernes.

– Det gik blandt andet ud over galdeblæren, halvdelen af mavesækken, tolvfingertarmen og andre tarme. Tyndtarmen fik lov til at blive, fortæller Gert.

Herefter fulgte et voldsomt år.

– I halvanden måned lå jeg i respirator tre dage om ugen, og mine børn blev to gange kaldt til Aarhus for at sige farvel til mig, siger Gert, der er far til tre.

Mias kræft medførte noget godt i form af mand og job. Læs historien her.

Mens han var indlagt, fik han desuden flere blodpropper.

– En af dem sad i venstre ben og krævede en operation. Da jeg vågnede efter den, var benet sat af over knæet. Det er farligt at komme på sygehuset, siger han med et skævt smil.

Da han kom hjem til sin fem år yngre kæreste Randi, var vægten reduceret fra 97 kilo til 62. Derudover havde han efter operationerne et stort hul i maven, som skulle hele indefra. Arrangementet afstedkom dog visse stærkt ubehagelige praktiske problemer.

– Den pose, jeg havde på maven til afføring, sprang læk ustandselig. Det tog to timer at skifte den. Det var særlig slemt, når det skete om natten, hvor hjemmeplejen ikke arbejdede. Så skulle vi vente på, at et akutteam fra Herning rykkede ud.

Læs her om sangerinden Anne Karin, der overvandt sin brystkræft. (link fjernet)

Randi tager over:

– De dækkede et stort område, og vi kunne ikke vente i tre timer på, at de dukkede op. Så jeg lærte at tage mig af det selv. Og jeg havde jo mit arbejde inden for hjemmeservice, som jeg skulle tidligt op for at passe.

En hårdt ramt familie

Gert er dybt taknemmelig for, hvad han betegner som en ”kanon støtte” fra livsledsagerens side:

– Jeg var aldrig kommet igennem det uden hende, siger han.

Støtte fik han også brug for, da han rejste sig fra sygelejet som handicappet med benprotese og stomi. Sidstnævnte kunne han dog selv skifte på 10 minutter.

– Operationerne havde tilmed ødelagt min bugspytkirtel, så i 2019 fik jeg pludselig sukkersyge oven i alt det andet. Jeg er stadig ikke ret god til at overholde min diæt, selv om Randi skælder ud. Jeg lader mig jævnligt friste af en slikpose eller en øl.

Det største problem var dog, at Gert simpelt hen blev depressiv af at være uden arbejde. Så i 2017 tog han konsekvensen og startede GA Service.

– I begyndelsen havde jeg en pensionist til at hjælpe mig. Men det gik slag i slag, og i dag er vi 10 medarbejdere i firmaet. Heriblandt to flexjobbere med psykiske vanskeligheder, fortæller han.

Jette fik kræft, men valgte livet. Læs hendes historie.

Gert er oprindelig udlært i en trælasthandel, men er med tiden kommet til at mestre en bred vifte af håndværk inklusive murer- og tømrerfaget.

– Jeg bor stadig i mit fødehjem, men jeg har sjovt nok aldrig arbejdet her i Ørnhøj, siger altmuligmanden, som er ud af en søskendeflok på fem.

– Vi har alle været ramt af kræft. Min ene søster døde af sygdommen, og det gjorde min mor også, fortæller han.

Hans nyeste benprotese er computerstyret og har bl.a. den fordel, at benet låser, hvis han er ved at falde, så han kan nå at støtte på det.

– Men det koster også 250.000 kroner eller lige så meget som en god, ny bil, bemærker han.

Sort humor hjælper

Han mærker jævnligt, at folk bliver usikre, når han bevæger sig omkring med sit kunstige ben.

– De ved ikke, om de skal glo eller kigge den anden vej. Heldigvis har jeg min sorte humor til at holde mig oven vande, når livet er drøjt. Men det generer mig ikke det mindste, hvis et barn siger, jeg ligner en sørøver med træben. Børn taler lige ud af posen, og det er bedre end alt det hensynsfulde pjat, der alligevel ikke kan bruges til noget som helst.

Casper trodser sin alvorlige sygdom med træning. Læs hele historien her. (link fjernet)

At ansætte sårbare og udfordrede mennesker er ifølge Gert en gevinst for hans firma.

– Hvis du lige gider bruge lidt tid på dem, får du stabile og loyale folk, som du kan regne med. Som møder til tiden og gør, hvad der bliver bedt om. Jeg kræver discipin af mine ansatte.

Gert kan da også konstatere, at GA Service har fremgang.

– I år har vi fået vores største ordre nogen sinde. Vi har tegnet en fire års kontrakt om at skulle passe et stort, grønt område i Holstebro. Og så er jeg via firmaet igen kommet til at arbejde for kirken i Hammerum, hvor jeg arbejdede, inden jeg blev syg. De fyrede mig ellers med den begrundelse, at de ikke kunne have en handicappet ansat. Men i dag er en af mine folk halvtidsansat som graver, og jeg er kirketjener hver anden søndag.

Som chef består hans arbejde dog især i at tale med kunderne.

– Jeg har skruet ned for det manuelle arbejde, for at gå 10 meter med min protese er som en 100-meters spurt. Jeg bliver hurtigere træt. Og når jeg kommer hjem efter fyraften, er det bare om at komme af med det kunstige ben og hvile mig i min kørestol, siger Gert.

Familie Journal har besøgt en strikkecafé for kræftramte. Læs mere her.