Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
27. december sidste år gibbede det formentlig i en del tv-seere, da DR2 sendte nytårsudgaven af satireshowet ”Tæt på sandheden”, og værten Jonatan Spang omtalte årets mest særprægede julehistorie i de danske medier: sagen om Ingeborg Alsbjerg Christensens glas med pebernødder, som havde været umuligt at åbne siden 1982, hvor låget blev sat på det helt friskbagte julebagværk.
Indslaget mundede ud i, at komikeren efter et mislykket forsøg på selv at åbne det berømte glas simpelthen greb en hammer og smadrede det. Dermed var den spøjse historie tilsyneladende endegyldigt slut, og ingen stærke mandfolk skulle nogensinde mere blive røde i hovederne af anstrengelse i forsøget på at trække låget af.
69-årige Ingeborg fra Glyngøre kan dog afsløre, at glasset ikke var det originale, selv om det lignede ret godt:
Giv et abonnement på Familie Journal i julegave
– De ringede fra showet og spurgte, om jeg ville ofre mit glas til deres planlagte indslag. Men det måtte jeg sige klart nej til, selv om det var en skæg idé. De pebernødder er kommet til at betyde alt for meget for mig. Særligt efter deres langvarige tur gennem mediemøllen. Det har været en utrolig sjov oplevelse, fortæller hun.
Historien begyndte tilbage i julen 1982. Ingeborg havde netop bagt en portion pebernødder og mente, at det fine glas, hun netop havde fået i indflyttergave af sin søster, var ideelt som kagedåse.
Men julegodterne må have været varme endnu, da hun lukkede glasset til. I hvert fald opstod der et vakuum, der fik låget til at sætte sig urokkeligt fast.
Trine leverede 35.000 pebernødder til fattige børn. Læs mere her.
– Den historie sendte jeg for sjov sidste år til Skive Folkeblad via Facebook. Den var bare tænkt som en lille sjov notits til avisens side med småtterier og dødsannoncer, husker Ingeborg.
Men knap var den lille fortælling dog sendt af sted, før hun havde en af avisens journalister i røret.
– De næste, der ringede, var Radio24syv. Og herefter gik det slag i slag med diverse aviser og radiostationer, som alle syntes, julehistorien om de 36 år gamle pebernødder var så morsom, at de måtte bringe deres egen version. Det ubetinget største var dog ifølge min mellemste søn, at historien blev til et indslag i P3-programmet ”Curlingklubben”, som også lægger sjove videoklip fra deres udsendelser på nettet. At være med der er det højeste, man kan opnå på de unges skala, siger Ingeborg, der har sønnerne Klavs, 51, Kasper, 44, og Søren, 31, med ægtemanden Laust.
Familie Journals Signe har fulgt juleflødens rejse. Læs historien her.
– I tidens løb har jeg blandt andet arbejdet hos B&O i Struer og i det lokale ventilationsfirma Skov. Som pensionist er jeg i dag to formiddage om ugen frivillig på det lokale arkiv, hvor jeg sorterer gamle billeder og avisartikler, der skal digitaliseres.
– Bare ni år gammel tjente jeg mine første penge ved at bringe Familie Journal ud. Og op gennem livet har jeg selv holdt bladet og brugt det flittigt, både når det handlede om strikke- og bageopskrifter. Opskriften på pebernødderne kom vist også fra Familie Journal. Jeg bager friske portioner af den hvert år. Men det gamle glas har for længst fået sin særlige plads på hylden. Det er blevet til et helt særligt juleminde, som jeg aldrig vil skille mig af med, siger Ingeborg.