Jakob går til skolehave

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at børn i Bispebjerg-området har 30.000 kvadratmeter skolehave at boltre sig på. Men ikke desto mindre er der mange af dem, der haster til og fra Bispebjerg Hospital lige overfor, og mange af dem, der går tur i den store Lersøpark lige ved siden af, der ikke har den mindste anelse om, hvilken oase der gemmer sig bag tornerosehækken og det lille gule hus.

– Se, se, det er vores lejlighed, og vi kan se helt op til himlen. Og pas på, det er en fælde, hvis der kommer fjender, siger Jakob på 6 år og viser beredvilligt vejen ind mellem en lille gruppe høje, slanke træer, der har kaldt på hans fantasi. For os andre er ”fælden” nok bare en gren, der ligger på tværs, men den er så meget mere for Jakob.

Læs mere om skolehaver i København

Tyvstartede i skolehave

På papiret er han lige akkurat blevet gammel nok til at blive en del af havefællesskabet på Bispebjerg Bakke, men i virkeligheden tyvstartede han for tre år siden, da hans storesøster, Iben, blev 6 år. Og deres lillesøster Sif på 9 måneder er nu på samme måde i gang med at snuse til græsset og prøvesmage alle de brombær, hun kan komme i nærheden af, i den 94 år gamle skolehave.
For familien Odgaard, der også tæller Mie og Christopher, begge 37 år, elsker at komme i skolehaverne forår, sommer og efterår. De bor kun 500 meter derfra i nordvestkvarteret, og de betragter området som deres egen baghave.

– Hver uge kommer her 1.200 børn, men vi ved godt, at mange, der færdes i området, slet ikke kender til vores eksistens, siger Camilla Friedrichsen, som har været formand for skolehaverne i Københavns Kommune i 12 år.

Omvendt må der også være mange, som kender til tilbuddet, for 38 skoleklasser fik beskeden ”desværre”, da de søgte om at komme med. Der er "kun" plads til 35 skoleklasser ad gangen, og så er der desuden to eftermiddagshold, hvor pladserne udbydes til børn mellem 6 og 14 år.

Læs også: En have skal være til at spise

Forældrene er med

– Da jeg var barn og gik til skolehave, kom jeg jo alene, men i dag er det familier, der kommer om eftermiddagen og har en fælles aktivitet ud af det, fortæller Camilla.

Mie og Christopher prioriterer torsdag eftermiddag højt og hånden på hjertet, så er det også lidt festligere at være med i haven fremfor at sidde på sidelinjen sammen med de andre hente-og-bringe-forældre i en sportshal.

– Det er altså rigtig sjovt. Man må spise alt det, man har plantet, og det smager rigtig godt, reklamerer en meget overbevisende Iben. Foruden alle de spiselige fornøjelser er der også kaniner, høns og bistader at kigge nærmere på.

– Mie og jeg er vokset op i parcelhuskvarterer i henholdsvis Holbæk og Kalundborg, og selv om vi nu bor på stenbroen, vil vi gerne give børnene kundskab om, hvad planteliv er for en størrelse. Skolehaverne er et tilbud, der kan måle sig med en hvilken som helst anden aktivitet som at gå til svømning eller badminton, siger Christopher.

Samme afgrøder

Jakob og Iben deler en jordlod på 1 x 2 meter, og her gror akkurat det samme som i alle de andre småhaver.

– Det er os, der bestemmer, hvad der skal dyrkes, og det er egentlig mest for at kunne styre det og for at være sikker på en vis succesrate, siger 27-årige Nana Jo Rosenlund, som er en den halve snes frivillige, der leder eftermiddagsholdene.

Hun mangler kun et år i at kunne kalde sig lærer, og hun nyder at bruge en god portion af sin sparsomme fritid sammen med børn og voksne, der gerne vil lære, hvordan man lægger kartofler, hvor salatfrøene kommer fra, og hvad der egentlig er inde i en pralbønne.

– Efter en lang dag på studiet kan jeg godt tænke ”pyha, skal jeg også i skolehave i dag?", men det ender altid med, at jeg går glad hjem. Det er et vildt rart sted at være, og jeg får ro i kroppen. Det er en gave at være sammen med ungerne her, siger Nana.

Sammen med de andre frivillige underviser hun i hele processen fra frø til høst, og når jordlodderne er blevet nurset og puslet om, samles alle om en fælles aktivitet. Det kan være at lave æblemost, mad over bål eller som i dag frugtsalat.

Læs også: Spis din have

Meget mere smag

Foruden de utallige små jordlodder bugner det kæmpestore areal af frugttræer, så Iben, Jakob og de andre børn har sat punktum for torsdagen med en lækker frugtsalat med både æbler, pærer, brombær og mirabeller.

– I supermarkedet kan du få gule æbler, grønne æbler og røde æbler, men herude kan du smage, at der er mange flere forskellige slags æbler, siger Camilla og samler yndlingsæblet Guldborg op. Det kan godt hænde, at der er en lille plet eller lidt skurv på nedfaldsæblet.

– Men frugten behøver slet ikke at være så fin og poleret som i supermarkedet, ofte er der meget mere smag i dem her, tilføjer hun og nupper et mere for en sikkerheds skyld.

Jakob er slet ikke i tvivl om kvaliteterne ved skolehaven:

– Jeg vil godt gå her næste, næste, næste, næste, næste og næste år…

Læs om en anden slags have: Fra travle London til fredelige Samsø

Gamle haver

Skolehavetanken slog rod i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, oplevede sin storhedstid i 1950’erne og er igen yderst populær.

– Det er så meget nemmere at forstå miraklet bag en kartoffel, når du selv har spredt møget, sat den runkne kartoffel med spirer, hyppet den, taget den op og lavet mad af den, siger Camilla Friedrichsen, som er formand for København kommunes syv skolehaver.

– For nogle af børnene er det en total aha-oplevelse at lave æbler til most. "Du kan da ikke samle æbler op fra jorden", siger de, og de vrænger på næsen, når de ser mosten ilte og blive brunlig. Men lidt efter beder de om et glas most mere, fortæller hun med et smil.