Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Populære artikler på familiejournal.dk
12-årige Kirstine har fået nyt hjerteStrikkeopskrift: Herlig raglansweater til hamStrikkeopskrift på barnevognsophæng med bedårende ugler"Nu er det nok. Jeg vil skilles!", råbte Jane til sin mand, Tom.
Over for sig selv og over for ham forklarede hun sit helt ubændige raseri med, at hun da ikke kunne være gift med en mand, der gik i hendes taske. Det var et tillidsbrud af den værste slags.
Han kunne vel nok forstå, at hun da ikke længere kunne stole på ham.
Læs også om en anden kandidat til "Årets taber 2015": Maria tabte 30 kilo
Slik var overlevelses-posen
Tom så fuldstændig overrasket til, mens Jane hidsede sig op og kæmpede for sit liv. Det var nemlig det, det egentlig handlede om.
Jane havde såmænd ikke hverken hemmelige kærestebreve eller stjålne varer i tasken.
Hun havde bare en masse slik, og det var dét, Tom og børnene havde spist, mens hun ikke var hjemme.
De kunne jo ikke vide - eller forstå - at for Jane var den store pose slik det, der fik hende til at overleve hver dag.
Vil du have inspiration til sundere mad? Find masser af slankeopskrifter her
Janes liv var en stor løgn
Jo mere chokolade, jo mere tryghed. Jane var simpelthen sukkernarkoman.
Den nat sad hun alene i stuen og tænkte sit liv igennem, og så besluttede hun at ændre det.
Ikke fra dag til dag, men gradvist i takt med, at hun endelig havde kræfterne til at forstå, hvorfor hele hendes liv var blevet en stor løgn.
Overvandt angsten
Jane Elisabeth Frans spiser ikke længere slik. Hun har tabt sig 25 kilo, hun er glad, og det allervigtigste:
Hun er rask, dyrker motion og lever et liv blandt andre mennesker, fordi hun heller ikke længere har den angst, der var ved at ødelægge både hendes og familiens liv.
Og så er hun årets første kandidat til titlen som "Årets taber 2015" - læs mere om konkurrencen her.
Blev mobbet som barn: "Hende den fede"
Jane er 44 år, og måske kunne hendes liv have været helt anderledes, hvis ikke der engang var nogle børn, der mente, at hende Jane da bare var en dum tøs, der skulle mobbes.
- Jeg var en helt almindelig lille pige, der havde legekammerater og elskede at dyrke al mulig sport, cykelløb og skøjteløb, hvor jeg skulle bruge kroppen. Da jeg kom i 5. klasse, besluttede mine forældre at flytte ud til en landsby i nærheden af Holbæk, og fra den første dag blev jeg mobbet.
- Jeg var hende den fede, hende den dumme, hende, der kom udefra og ind i en lille sammenspist gruppe. Jeg forstod det ikke, jeg var ked af det, og det varede længe, inden jeg fortalte noget til mine forældre. De havde nok at tænke på selv, syntes jeg.
Læs også om Flemming, som tabte sig 40 kilo for at kunne donere en nyre til sin bror
Dårligdomme i flok
Janes mor havde været alvorligt syg, og Jane gjorde sig til sin mors beskytter.
Og så stod den ellers i årene fremefter på et omtumlet ungdomsliv, seks knæoperationer efter en ulykke, et liv som enlig mor til en multiallergiker, et godt ægteskab med Tom, der også resulterede i en søn med en tarmsygdom, et dødsfald meget tæt på og endnu tre diagnoser til Jane selv, slidgigt, legionærsyge og diskusprolaps. En liste af dårligdomme så lang så lang.
En dag lukkede Jane ned for sit sind. Hun kunne ikke bære mere, hun holdt op med at græde, hun holdt op med at leve. I stedet fik hun angst. Om natten sad hun i en stol og tænkte, det var bedst, hun døde. Hun holdt bare ud. Indtil den dag hun brød sammen.
Jeg var misbruger
Lægen stillede diagnosen: Posttraumatisk stress-syndrom og panikangst.
- For første gang i mit liv kom jeg til en psykolog, der hjalp mig et stykke på vej. Jeg fortalte ham meget - men jeg fortalte ham ikke om min sukkernarkomani. Det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg skammede mig, og ingen måtte vide det, men samtidig var det også mit "stof", der gjorde, at jeg overhovedet kunne overleve.
Den aften i 2008, da Jane råbte, hun ville skilles, fordi hendes mand og børnene havde spist hendes slik, blev også den sidste aften i det liv, Jane kendte.
- Jeg kunne se, at jeg var misbruger. Nøjagtig lige så meget misbruger som en alkoholiker eller en narkoman. Mit stof hed bare sukker, og det havde gjort mit liv til et helvede. Jeg havde stadig chancen for at lave om på mit liv, og det skulle ske nu.
Kender du Slankeklubben? Her kan du finde guides, opskrifter og kostplaner til tidens mest populære slankekure (link fjernet)
En kvinde med en mission
Jane fortalte sin mand, at hun var afhængig af sukker. Hun søgte hjælp hos lægen og en diætist, og gradvist fik hun den kampgejst tilbage, hun aldrig havde vidst, hun havde.
Jane og de to yngste børn bor nu på Ærø. Janes ægteskab var slidt op, men blev til et venskab i stedet for, så Tom bor i nærheden.
Jane er også blevet en kvinde med en mission - og et stort hus med plads til et motionscenter.
- Jeg vil gerne hjælpe andre med at få deres liv tilbage, som jeg selv fik det. Jeg er uddannet kostvejleder og arbejder også som slankecoach. Jeg har lavet et center her i huset, hvor jeg underviser i forskellige træningsformer og hjælper mennesker med madplaner, for jeg ved jo, hvor ondt det gør at være "hende den fede".
Læs mere om (link fjernet) Janes center her (link fjernet)
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.