Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Jeg bli'r hidsig af at støvsuge
Søndag, 11. oktober 2009
af Redaktion
Fra ”Chicago”-stjerne i London og København til actionheltinde. Skuespilkometen Birgitte Hjort Sørensen viser nye sider af sig selv på det hvide lærred, hvor hun har den kvindelige hovedrolle i det hæsblæsende og morsomme eventyr ”Ved verdens ende”
Rollen som Beate i ?Ved verdens ende? er hendes første hovedrolle på film, men mange vil også huske Birgittte som rappenskralden Regitze i den seneste ?Anja og Viktor?-film. Foto: Birger StormJeg bli'r hidsig af at støvsuge
Af Johan Isbrand
Hvad kan gøre dig hidsig?
- At støvsuge kan som regel gøre mig ret hidsig, slog det mig forleden, da jeg var i færd med det!
Hvad er det værste, du har oplevet?
- Den sidste aften, vi spillede "Chicago" i København, faldt jeg i mit snørebånd og røg pladask på maven midt i det store dansenummer. Sådan en er ligesom lidt svær at redde hjem! Det var ganske vist kun den næstsidste forestilling, så jeg fik en lille smule oprejsning efterfølgende. Det kunne dog på ingen måde opveje følelsen af, at jeg netop havde oplevet en skuespillers værste mareridt!
FAKTA OM BIRGITTE HJORT
Fulde navn: Birgitte Hjort Sørensen
Født: 16. januar 1982 i Hillerød
Bopæl: København
Stilling: Skuespiller
Ægteskabelig status: Single
Børn: Ingen
Hvordan var det at spille med i en stor, flot actionkomedie?
- Vi optog det meste af filmen i Australiens jungle, enkelte scener i Indonesien og resten i Svendborg. Alene af den grund var det en ny oplevelse for en som mig, der aldrig havde været uden for Europa. Men også på andre måder var det et kæmpe eventyr: Jeg spillede sammen med nogle af de tunge drenge, som jeg har set på og beundret hele livet. I en film med masser af stunts, amerikanske gangstere og små indonesere, der springer i luften. Det var vildt!
Hvor vildt og farligt var det i virkeligheden?
- Som skuespiller får man sjældent lov til at lave noget farligt. Selv vores spring fra et fly blev lavet i et filmstudie, og jeg faldt kun omkring en halv meter. Men jeg var bundet på hænder og fødder, og det var et stort brød, der smed mig ud. Tilmed skulle jeg sørge for at lande rigtigt. Så det føltes faktisk voldsomt nok. Som barn var jeg en lille bangebuks, men jeg føler egentlig, jeg har taget lidt revanche nu.
