Jeg har lært aldrig at sige aldrig

Fredag, 15. januar 2010
af Redaktion
Alligevel tør Danmarks mest succesrige håndboldtræner godt fastslå, at han er i færd med sit sidste trænerjob. Men han bliver aldrig træt af at sejre
Foto: Gregers Kirdorf
Foto: Gregers Kirdorf

Af Ole V. Hansen

Hvor står du i dit liv lige nu?
- Jeg oplever, at jeg er godt og vel midtvejs.
Men det er klart, at jeg tænker meget over, hvad jeg skal lave efter landstrænerjobbet, som er mit sidste trænerjob.

Hvad ønsker du mest i dit liv?
- Jeg ønsker et liv, hvor mine tre børn får optimale muligheder for at få et godt liv.
Jeg håber, de alle kommer til at lave noget, de brænder for.

ULRIK WILBEK

Fulde Navn: Ulrik Wilbek
Født: 13. april 1958 i Tunis
Bopæl: Viborg
Stilling: Håndboldtræner
Gift med: Susanne Munk Wilbek
Børn: Cecilie 20, Rasmus 10 og Tobias syv

Er du overtroisk?
- Nej, det er jeg ikke.
Tværtimod prøver jeg at bryde alle de vaner, jeg kan. Og jeg forsøger også at påvirke andre til det.

Hvornår har du sidst grædt?
- Det er godt nok længe siden.
Jeg har ikke haft så meget at være ked af de sidste mange år.

Bliver du aldrig træt af sejre på håndboldbanen?
- Jeg bliver aldrig træt af at vinde. Det giver et fantastisk kick, når tingene lykkes.

Hvad gør du med alle dine medaljer?
- Det er et godt spørgsmål.
Jeg tror nok, at mine børn har styr på dem!

Er din politiske karriere lagt på hylden for altid?
- Jeg har lært, at man aldrig skal sige aldrig. Så vi må se!

Hvis du er mere til drama end håndbold, så kan du få et indblik i skuespilleren fra Livvagterne, André Babikians liv her

Læs også: Fra høje hæle til håndbold