Jeg har lært at elske mig selv

– Bare luk munden og lad være med at spise.

26-årige Trine Sofie kender rådet, for hun har fået det masser af gange. Hun har endda forsøgt at følge det. Men det er temmelig nemt at sige, men endnu sværere at leve efter, synes hun.

Til gengæld har hun været fuld af selvbebrejdelse over, at hun da for pokker ikke kunne holde op med at spise. Hendes unge krop begyndte tilmed at sige fra. Ryggen, knæene, nakken gjorde ondt, ligesom hælspore og mavepine blev en del af hende i takt med, at vægten steg.

Største chok var dog at få at vide, at hun også led af søvnapnø. Under undersøgelsen til en fedmeoperation blev hun tjekket for søvnapnø.

27 gange i timen blev hun kvalt, havde lægen bagefter forklaret hende, og hun var lige ved at grine ham op i hovedet. Selvfølgelig havde hun ikke søvnapnø, forsøgte hun at overbevise sig selv om, da hun forlod lægen. Alligevel brød hun sammen, da hun satte sig ind i sin bil på parkeringspladsen.

– Det var så megahårdt at få at vide, men det var også bare endnu et tegn på, at min krop slet ikke er bygget til at veje så meget. Jeg var nået dertil, hvor det var et helvede at være til, fortæller Trine Sofie.

Hun sidder i sin sofa i en stue-lejlighed i Herning, hvor hun bor sammen med sin kæreste. Hun vejer ikke 124 kilo mere. I stedet viser vægten på badeværelset langt mindre. De fleste skavanker er også forsvundet. Søvnapnøen ikke helt, men det er blevet væsentligt forbedret, så der er udsigt til, at masken, der hver nat sørger for, at hun trækker vejret, kan afleveres tilbage.

Det flotte vægttab skyldes heller ikke en fedmeoperation, men derimod en helt ny forståelse for, hvorfor Trine Sofies vægt pludselig stak af. For som hun siger, er overvægt et udtryk for, at der er noget galt.

– At blive stor og tyk er altså en sygdom. Jeg har aldrig vejet ret meget og højst 70 kilo. På et tidspunkt var jeg endda sygeligt tynd. Så da jeg pludselig begyndte at tage så meget på i løbet af et års tid, var det på grund af noget andet, siger hun.

Det ved hun i dag, for efter at have deltaget i tv-programmet ”Det fede fællesskab”, der kan ses på TV2 og TV2 Play, er mange ting faldet på plads inden i hende.

Frivilligt anbragt

Sidste år flyttede hun sammen med fire andre unge ind i et hus i Vedbæk i fem uger, hvor de skulle handle, lave mad, motionere og tabe sig i fællesskab for at mødes igen seks måneder senere og se, hvordan det så var gået.

Både en personlig træner og en psykolog var koblet på de unge fra begyndelsen, og det er derfor, at Trine Sofie nu har forstået, at de mange ekstra kilo har været et symptom på noget andet.

Trine Sofie voksede op sammen med sin tvillingebror i en plejefamilie i Herning. De var kun et år, da de blev frivilligt anbragt, og forholdet til de biologiske forældre blev og er stadig bevaret.

Barndommen hos plejefamilien vækker varme og smil hos Trine Sofie. Hun elskede sine plejeforældre, som hun kaldte mor og far, og hun har masser af minder fra de årlige ferier til udlandet, men også fra dagligdagen, hvor hun følte sig som en del af familien.

Men da hun var 14 år, brød hendes verden sammen. Hendes plejemor blev alvorlig syg med kræft, og Trine Sofie husker, at hun slet ikke var klar over konsekvensen. Før det var for sent. Hendes plejemor sov ind på et hospice med udsigt til Ringkøbing Fjord, mens Trine Sofies udsigt til et ungdomsliv blev noget helt andet. Hun blev vild, siger hun ærligt. Ligeglad og hård udadtil, mens hun tog over med de praktiske gøremål derhjemme, som hendes plejemor havde sluppet.

– Vi havde det alle sammen svært, men jeg forsøgte at hjælpe så godt, jeg kunne, så ingen var kede af det. Men vi glemte også at tale sammen om sorgen, siger Trine Sofie.

Hun tog på efterskole i et par år, og herefter fulgte nogle år, hvor hun tog hul på uddannelse og job uden at blive samme sted særligt længe. Hun havde det ikke godt indeni, og på et tidspunkt begyndte kiloene så at snige sig på. Eller nærmere springe på. For vægten pilede hurtigt opad, mens hendes selvværd for nedad.

Genstridige kilo

– Jeg hungrede efter, at andre kunne lide mig, og forstod ikke, hvorfor jeg ikke kunne være som andre. Jeg var ked af, at jeg ikke fik den ungdom, jeg så gerne ville have haft. Men jeg følte mig hele tiden afvist, og at andre talte grimt til mig.

Mange gange forsøgte hun at tabe sig, og mange gange forsøgte hun at få hjælp hos sin læge. Hun gav op. Indtil hun mødte Stine, Natalie, Jacob og Christian i ”Det fede fællesskab”.

Ud over det psykiske har en hormonspiral og antidepressiv medicin også gjort de overflødige kilo genstridige, men det er selvforståelsen, der har ændret mest for Trine Sofie, så hun i dag uden at tøve udbryder, at hun simpelthen har det så godt nu.

Blandt andet har hun taget et råd med sig fra både psykologen og den personlige træner. Psykologen gav hende rådet, at har hun for eksempel en pose slik i skabet, vil hendes hjerne kun tænke på den pose, indtil den er tom. Derfor tager hun i dag en håndfuld fra posen og lægger i en anden pose, mens den originale slikpose med resten af slikket ryger i skraldespanden. Det tip har reddet hende mange gange, siger hun. Og så var der rådet fra den personlige træner om at fikse det punkterede hjul på bilen i stedet for at punktere alle fire hjul.

– Hvis jeg har glippet træningen eller spist usundt, så er der også en ny dag i morgen. Jeg skal ikke tænke, at så kan det hele være lige meget. De råd kombineret med hinanden giver fuldstændig mening for mig, siger hun og forklarer, at hun spiser sundt efter tallerkenmodellen – med plads til at nyde noget usundt en gang imellem – og så træner hun dagligt.

– Jeg har lært, at jeg er god nok, som jeg er. Der findes så mange som mig med de samme følelser. Det troede jeg ikke. Men nu har jeg virkelig lært at elske mig selv, og det er rart. Jeg har tit tænkt på min mor midt i alt det her, og jeg ved, at hun ville have været så stolt af mig og glad for, at jeg er landet, hvor jeg er nu.