Jeg lever for mine børn

I 21 år var Pia Larsen gift med en mand, der var psykisk syg. Det var år fyldt med børn og kærlighed, men også med vold og sorg. I oktober 2006 valgte Rene livet fra. Samtidig brændte han deres hjem ned til grunden, så Pia og børnene ikke længere havde et hus.

Ville ikke ødelægge familien
Nu to år efter er Pia og børnene tilbage i deres genopbyggede hus, for Pia flygter ikke fra minderne. Hun har bestemt sig for at skabe et godt liv for sig og børnene. Derfor får hun Familie Journals julekurv. - Jeg var 17 år, da jeg mødte Rene i 1985. Året efter fik vi Catherina. Hun var et ønskebarn, men det var ikke altid så sjovt at være gift med Rene. Han var hidsig, og han kunne blive jaloux, men jeg kunne jo bare undgå at irritere ham det vidste jeg. Vi var en familie, og det ville jeg ikke ødelægge.

Rene havde en depression
Rene var rastløs, og som årene gik, blev der tættere og tættere imellem hans raserianfald. Der var dage, hvor han legede med sine piger i sneen eller var på tur med hele familien. Men der var andre dage, hvor han slog. I 2005 blev Rene indlagt første gang på en psykiatrisk afdeling. På sygehuset gav de ham medicin og sagde, at han havde en depression, så lukkede de ham ud igen. - I oktober 2006 var børnene og jeg flyttet hjemmefra, og jeg havde indgivet skilsmissepapirer. Jeg havde aldrig før sagt nej til ham, men nu skulle det være. For børnenes skyld, fastslår Pia.

Er glad for livet
Kort efter skrev Rene et brev til hver af sine piger og lagde nogle personlige ting til hver især på forsædet i sin bil. Derefter satte han ild til huset og hængte sig. Hvordan samler en kone og mor sit liv og sine børn op igen og starter et nyt liv? Pia er mor, og en mor fortsætter livet, fordi hun skylder sine børn at komme videre. - Alle pigerne nåede at snakke med deres far, inden han døde, og vi ved, vi ikke kunne have gjort tingene anderledes. For første gang i rigtig mange år er jeg helt rolig indeni, og jeg er glad. Ikke fordi Rene er død. Men simpelt hen fordi pigerne og jeg er stærke nok til at være glade for livet, slutter Pia.

Af Greta Johannsen

Læs også: Ina fik livet tilbage