Jeg tænker på jul hele året rundt

Skal juletræet pyntes med dannebrogsflag? Hvorfor er derseks lys i adventskransen fra 1927? Og hvornår begyndte man egentlig at pynte med granguirlander på tværs af handelsgaderne?

Julen rummer mange gode historier, som Anna Wowk Vestergaard fra Den Gamle By i Aarhus snildt øser ud af. Hun er museets juleinspektør og beskæftiger sig med julen mere eller mindre året rundt.

For godt nok kan museets gæster kun opleve julen gennem 400 år i nogle uger omkring juletid, men Anna begynder allerede så småt at tænke på næste jul, når julen pakkes ned i januar. Alting skal ses efter. Pynt, der skal rengøres, repareres og tages fra, så det er klar til næste jul, og andet, der skal pakkes omhyggeligt ned. Samtidig begynder hun at overveje, hvilke traditioner hun skal dykke mere ned i.

I år har hun koncentreret sig om adventskransens historie, og man kan således finde dem rundt omkring i hjemmene i museets udstillinger. Både med seks lys, som nogle brugte i 1927 til at markere hele adventsperioden, og så den, vi kender i dag med fire lys, der markerer de fire adventssøndage.

– De fleste har en holdning til og erfaring med julen, som gør, at de fejrer den på en bestemt måde. Men mange af de traditioner, vi kender i dag, trækker tråde tilbage i historien, og det synes jeg er vildt interessant at formidle videre, siger Anna Wowk Vestergaard, der er uddannet historiker.

Hun har haft den særlige titel i Den Gamle By siden 2019, hvor den tidligere juleinspektør gennem 16 år gik på pension, og hendes opgaver består blandt andet i at indsamle, dokumentere og tale med de mennesker, der indleverer julepynt til museet. Det betyder, at man kan gå på opdagelse i julens historie og se, hvordan den er blevet fejret i danske byer i 1864, 1927 og 1974.

Som at være der selv

Blandt andet kan man i den ældste del af Den Gamle By se Peter Fabers juletræ i borgmestergården, der er pyntet op efter anvisningerne i hans sang ”Højt fra træets grønne top” med både druerosiner i klaser fra Málaga og jakobsstigen i papirklip, der gik fra foden og op til træets top. Det var også i den tid, særligt efter Treårskrigen fra 1848-1850, at de nationale følelser blev vakt og gjorde det populært at pynte juletræet med i de nationale farver med rød og hvid pynt.

I 1927 var byen blevet mere moderne, og butikkerne begyndte for alvor at pynte deres udstillingsvinduer op med julemænd og nisser. Det var også butikkerne selv, der skulle betale for opsætningen af granguirlander, og ikke alle ville ofre penge på udsmykningen, så derfor hænger de kun på facaden over de butikker, der ville betale.

Modsat ovre i 1974-bydelen, hvor julen, takket være handelsstandsforeningen, blev synlig i gadebilledet med granguirlander med elektriske lys på tværs af gaden. Det er også her, at vidneudsagn fra beboerne selv har gjort det muligt at komme indenfor i folks hjem og se, hvordan man pyntede op til jul dengang. Blandt andet i et aarhusiansk kollektiv, hvor kollektivisterne fandt julen borgerlig og materialistisk, så der kun var et par røde, flettede julestjerner hængt op i et af værelserne modsat over hos den enlige mor, hjemmehjælper Annalise Jensen, der sammen med sin 12-årige søn, Per, gjorde mere ud af højtiden i 1974. Her kan man for eksempel se, hvordan deres juletræ var pyntet, da det er sket i tæt samarbejde med Per, der også har været med til at indrette sit barndomshjem med møbler og genstande, der minder meget om dem, familien havde i 1974.

Se og smag

I løbet af julesæsonen plejer cirka 150.000 mennesker at gå på opdagelse i Den Gamle Bys danske juletraditioner, hvor man ikke kun kan se, men også smage på historien. Duften af nybagte æbleskiver, sprøde vaniljekranse og krydret gløgg fra juleboderne på torvet lokker og sørger for den rette julestemning – og juleinspektøren er vild med det.

– Mange har det som en juletradition at besøge Den Gamle By hvert år, hvor de hygger sig sammen og får en sanseoplevelse, der åbner op for historier, der måske er glemt. Det er nemlig noget af dét, julen kan. Den kan samle os på tværs af generationer og styrke fællesskabet. Det holder jeg rigtig meget af, siger Anna, der trods en travl juletid er klar på at tage fat på næste års jul, så snart årets jul er ovre.

For gæsterne i Den Gamle By varer julen dog kun til 8. januar, hvor man indtil da kan opleve og smage julens traditioner.