Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Hvis ikke en 20-årig ung kvinde havde besluttet at lave et donortestamente, havde Jes Voight Hansen fra Odense med meget stor sandsynlighed ikke levet i dag. Jes fik konstateret en så stærkt fremskreden hjertesygdom, at kun et nyt hjerte kunne redde hans liv. Han nåede det på målstregen.
Åndedrætsbesvær
Da han var 43 år, begyndte han at mærke en unormal træthed og fik åndedrætsbesvær. Han regnede det ikke for andet end en forkølelse, men gradvist blev han dårligere, og da han til sidst knapt kunne få luft, blev hans kone Mette så bekymret, at hun insisterede på, at han søgte læge. - Lægen sendte mig omgående til undersøgelse på Odense Universitetshospital, hvor man fandt ud af, at jeg havde et meget alvorligt hjerteproblem. En virus havde sat sig på hjertets pumpemuskel og nedbrød den, fortæller Jes.
Blev klogere
I et halvt år forsøgte lægerne uden held at behandle ham med medicin. Til sidst var et nyt hjerte hans eneste chance for at overleve. Det tog han ret roligt til at begynde med. - Jeg troede, at hospitalerne bare havde rigeligt med hjerter på lager, men efter at have stået forgæves på Rigshospitalets venteliste i et halvt år, var han blevet klogere.
Dumt spørgsmål
I 2002 skiftede Jes til Skejby Sygehus i håb om, at ventetiden dér var kortere, for nu var han begyndt at blive urolig. - Dum som jeg var, spurgte jeg en hospitalslæge, hvor hurtigt jeg så kunne regne med at få et nyt hjerte? Men han svarede bare: "Tja, hvornår tror du, din nabo dør?". Så gik sagens alvor godt nok op for mig, men allerede næste morgen ringede den samme læge og fortalte, at nu havde man et hjerte til mig. Jeg nåede ikke engang at stå på venteliste et døgn. Transplantationen var vellykket, og nu kan Jes igen mærke, at han lever.
Af Erik Pedersen