Jørgen Klubien: Min kone siger, jeg ikke lytter

Musiker og tegner, Jørgen Klubien, er født i 1958 i København. Han bor i Los Angeles, er gift med Trine og far til to børn på 16 og 14 år, samt et bonusbarn på 12 år. Denne sommer bruger han dog i Tivoli i København, hvor han har åbnet en lille butik og nyder sine ispauser.

Hvordan opstod idéen?
– Jeg kan huske papirklipperne i Tivoli, fra jeg var dreng. Siden 1906 har der siddet en og klippet her, så da jeg fandt et udklip fra 1932 hos en marskandiser, tænkte jeg, at det da egentlig er en ret sjov tradition, som ikke længere lever.

Jeg kan jo tegne, så jeg tænkte, at det nok var en kunst, jeg kunne øve mig op i. Og så var det jo helt vildt rørende, at Tivoli bare slog armene ud og sagde: ”Kom du her.”

Hvorfor kaste sig ud i sådan et vildt projekt?
– Det må du nok spørge om. Det er da lidt tosset. Men jeg synes, det er sjovt at lave nogle anderledes ting en gang imellem. Måske havde jeg brug for at komme på lidt gyngende grund. Og så håber jeg, at jeg med tiden får et endnu bedre håndelag.

Hvad glæder du dig til?
– Altså der er ingen tvivl om, at det bliver en meget intens sommer, for jeg har sagt ja til at sidde her fem dage om ugen fra klokken 14 til klokken 20. Så det er rimelig heftigt. Men jeg håber, det bliver både hyggeligt og sjovt at møde en masse forskellige mennesker. Og så glæder både min kone og jeg os også til at bo i Danmark i en periode igen (Jørgen bor i USA, red.).

Læs også: Signe Egholm Olsen: Variationen er det bedste ved jobbet

Hvad kan du godt lide ved USA?

– Jeg kan godt lide klimaet og den kreative ånd, der er i Los Angeles, hvor vi bor. Jeg tror da også, at det netop er, fordi jeg bor i USA og er blevet lidt amerikansk, at jeg overhovedet tør springe ud i sådan et projekt her. Det er en kliché at sige, at man kun har det sjov, man selv laver, men det passer også.

Husker du barndommens somre?
– Ja! Jeg er her fra København og husker dem som dejlige. Jeg er sådan lidt romantisk anlagt og har altid elsket de gode historier. Jeg tilbragte somrene her i byen med leg i gårdene eller på min fars gård i Sydsjælland, hvor jeg fik lov til at køre rundt på traktor og sådan noget. Jeg synes, Danmark har givet mig et utrolig fint afsæt i livet.

Hvordan går det med musikken?
– Jeg pusler med noget, men Danseorkestret holder lige pause, fordi vi alle har så travlt. Den sidste koncert, vi spillede sammen, var faktisk her i Tivoli for to år siden. Det var helt rørende, at der var så mange mennesker, og jeg kunne næsten ikke synge.

Hvordan fejrer du en succes?
– Det gør jeg vist ikke. Ikke nok, i hvert fald. Jeg ved heller ikke, hvad det skulle være for nogle succeser. Jeg synes aldrig, at det, jeg laver, er helt godt nok. Det kæmper jeg med.

Læs også: Michelle Kristensen: Da jeg var barn, blev jeg kaldt for Store Michelle

Hvad er dine styrker?
– Jeg synes selv, jeg er en meget god sanger og en habil tegner. Jeg har også nemt ved at tænke kreativt. Det har jeg fået trænet mit hoved op til.

Hvad er din dårligste vane?
– Min kone siger, jeg ikke lytter nok. Jeg påstår, at jeg lytter – så længe det interesserer mig.