I perioden 2017-20 havde den i dag 43-årige Kicki Hyllen Mikkelsen fra Undløse i Nordvestsjælland en stribe symptomer, som nok var ubehagelige, men som ikke førte til sygemeldinger fra hendes job som sosu-assistent i psykiatrien. Heller ikke sagkundskaben fandt umiddelbart grund til bekymring.
– I hele perioden havde jeg løbende et voldsomt hårtab. Det blev mødt med den klassiske formodning om, at jeg nok var stresset. Og så fik jeg i øvrigt at vide, at der ikke fandtes gode lægemidler mod hårtab. Jeg var dog på et tidspunkt forbi en hudlæge, men da han havde konstateret, at jeg ikke havde psoriasis, var der ikke yderligere hjælp at hente hos ham. Min egen læge havde heller ikke meget at sige til mig, da jeg i 2019 havde et udbrud af helvedesild, fortæller Kicki, der er gift med Kevin, 41, der er lageroperatør hos Novo Nordisk.
Parret har kendt hinanden i over 20 år, og sammen har de Kenan, Kian og Kassander på 20, 17 og 14 år. Børnene bor alle hjemme.
Kicki havde også symptomer, som mest mindede om allergiske reaktioner.
– En morgen efter en næsten søvnløs nat vågnede jeg med udslæt. En anden gang hævede både min over- og underlæbe kraftigt op i højre side. I begge tilfælde tog jeg antihistaminer mod problemet. Endnu mere plagsomt var det udslæt, jeg i 2018 fik omkring øjnene. Lægen gav mig noget salve, som ikke hjalp. Og hudlægen kunne heller ikke hjælpe mig.
Under coronanedlukningen i 2020 opdagede Kicki, at hun tilsyneladende havde fået svamp på tungen.
– Lægen sagde, jeg skulle børste tungen med en tandbørste og skylle efter med danskvand. Efter to uger var det dog ikke blevet bedre. Det viste sig, at jeg havde fået en lidelse, der hedder oral håret leuplaki. Det var et klart tegn på nedsat immunforsvar, og en anden læge i lægehuset anbefalede derfor, at jeg fik taget en hiv-test, husker hun.
Sådan fandt Kicki ud af, at hun var hiv-smittet. Og det var ikke svært for hende at regne ud, hvordan det var sket.
– I slutningen af 2014 blev Kevin og jeg separeret. Den følgende sommer fandt vi sammen igen. Men i mellemtiden havde jeg haft et forhold til en anden mand. Det var ham, jeg fik smitten fra. Det skete i marts 2015. Jeg havde med andre ord haft hiv i præcis fem år, da det blev opdaget, fortæller hun.
To dage efter testen tjekkede hun ind på Infektionsmedicinsk Afdeling på sygehuset i Roskilde, hvor hun blev undersøgt på kryds og tværs.
– Jeg følte mig i bund og grund rask, men min største bekymring var, at min krop havde nået at tage skade i løbet af de år, hvor jeg havde haft virus i mig. Da lægen på afdelingen tjekkede mig for pcp-lungebetændelse og i den forbindelse lyttede på min vejrtrækning, syntes han heller ikke, at jeg lød syg.
Når man taler hiv, er der dog især to faktorer, der er vigtige.
– Det ene er virustallet, som helst skal være så lavt som muligt. Det andet er de såkaldte cd4-celler. Mange cd4-celler er lig med et godt immunforsvar. Cd4-tallet skal derfor helst være på mindst 200, og under 150 er alarmerende, fordi man dermed er modtagelig for farlige infektioner. Mit viste sig at være helt nede på 70.
Hiv behandles med antiretroviral medicin. Det neddæmper virusset, og når virustallet når det punkt, hvor det er umåleligt, smitter man ikke. Man kan kort sagt leve et liv fuldstændig som andre og endda have ubeskyttet sex uden at udsætte andre for smitte.
– Et andet presserende spørgsmål i marts 2020 var naturligvis, om Kevin også var blevet smittet. Nu havde vi jo i fem år haft et helt almindeligt samliv uden at vide noget om smittefaren. Efter en måned og hiv-test nummer to var vi sikre på, at han ikke havde hiv, men for alle tilfældes skyld beskyttede han sig faktisk lidt længere, end han reelt behøvede.
Da Kicki fik sin diagnose under pandemien, sygemeldte hele familien sig for en sikkerheds skyld til at begynde med. Og børnene havde ikke venner på besøg i den første tid.
– Takket være medicinen var mit cd4-tal to måneder senere oppe på de påkrævede 200, og jeg begyndte at gå på arbejde igen. Siden har alt været normalt. Jeg har ingen bivirkninger af medicinen, men som hiv-smittet har jeg øget risiko for at få for eksempel diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og derfor går jeg op i at tage vare på min sundhed. Kun én af de mange piller, jeg tager hver dag, er virushæmmende. Resten er kosttilskud. I det hele taget spiser jeg sundt og sørger for at få motion i kraft af gåture og styrketræning. Kevin og jeg går også ofte ture sammen. Siden jeg fik diagnosen, har det for os været en måde at være i vores nye situation på.
Kicki er ikke i tvivl om årsagen til, at lægerne var længe om at finde ud af, hvad hun fejlede. Som heteroseksuel kvinde og del af en kernefamilie var hun simpelthen ikke det klassiske billede på en smittet. I dag er hun projektkonsulent for patientforeningen HIV-Danmark, som hun tidligere har været formand for. Og hun vil gerne gøre sit til, at nye tilfælde af hiv bliver opsnappet langt tidligere end i dag.
– Når det gælder homoseksuelle mænd, er man langt hurtigere til at tilbyde hiv-test. Leukoplakti er en indikator for hiv. Helvedesild, svamp og udslæt er også symptomer, der kan pege i den retning. Men det er ikke kun lægerne, der skal tænke i de baner. Folk ved generelt ikke nok om hiv i dag, og mange unge tror helt enkelt ikke, at sygdommen findes længere. Men jeg vil faktisk opfordre alle til at løbe hukommelsen igennem, og har man haft ubeskyttet sex, vil jeg anbefale, at man får en hiv-test. De unge i dag er mest bange for klamydia, men er der risiko for, at man har fået klamydia, kan man i teorien lige så godt have fået hiv.
Kicki er desuden en af de 12 meget forskellige hiv-smittede personer, der har ladet sig portrættere til kunstneren Mathilde Fengers nye serie af malerier, ”Positive portrætter”, som i den kommende tid vil turnere rundt i landet og kunne ses på eksempelvis biblioteker og sygehuse.
– Jeg vil gerne være med til at minde folk om, at mennesker af alle slags og i alle aldre kan være smittede, fastslår hun.