Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hiv var det sidste, Lone Vester tænkte på, da hun en majdag i 2015 satte sig ind i sin dyrlægebil og kørte på kundebesøg. Et sted mellem de østjyske byer Galten og Harlev ringede hendes mobil.
Det blev en af de samtaler, der sætter et skel i livet. Opkaldet kom fra infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, der anbefalede Lone at få taget en hiv-test, da hun havde været sammen med en mand, som netop var blevet testet positiv.
– Jeg var overrasket, for jeg havde ikke mærket nogen symptomer og troede ikke på, at jeg kunne være smittet, siger Lone.
Hun er 42 år, single, veluddannet med egen dyrlægepraksis, hun er ikke stofmisbruger og lever ikke et vildt liv med mange skiftende partnere. Alligevel var hun blandt de 49 kvinder i Danmark, der i 2015 blev testet positiv for hiv.
Læs også: Huntingtons i søskendeflokken: vores liv er ikke spildt
– Når det kan ske for mig, kan det ske for alle, fastslår Lone.
Hun fik klemt et besøg på Skejby Sygehus ind i sin frokostpause. Hun blev testet, og mens hun ventede på svaret, tænkte hun mest på, om hun fik en p-bøde, da hun havde parkeret ulovligt, men snart fik hun mere alvorlige ting at tænke på. Testen var positiv.
– Da resultatet kom, blev jeg ked af det og tænkte straks, at prøven måtte være falsk-negativ, men det var bare fornægtelse, siger hun.
Lone havde svært ved at forholde sig til, at hun nu var hiv-patient. Hun fortsatte med dagens kundebesøg, og det var først, da hun om aftenen kom hjem til Sminge uden for Silkeborg, at dagens besøg på Skejby Sygehus begyndte at bundfælde sig.
– Jeg tilbragte aftenen i fosterstilling og havde tusind tanker, for det er slemt at få en kronisk sygdom. Hvis jeg havde fået sygdommen tidligere, havde det været en dødsdom, og der er stadig masser af steder i verden, hvor folk fortsat dør af aids, siger hun.
På sin 40-års fødselsdag tog Lone for første gang de tre piller, som hun skal tage hver eneste dag resten af sit liv. Pillerne holder virussen nede, så hun ikke bliver syg. Hiv-virussen kan ikke måles i hendes blod, og derfor smitter hun ikke andre ved sex, ligesom hun heller ikke vil give sygdommen videre, hvis hun en dag får børn.
Læs også: Vil du kysse Melissa, der har HIV?
Da Lone var ung dyrlægestuderende i København, var hun frivillig i AIDS-Fondet. Hun havde flere homoseksuelle venner og ville gerne udbrede kendskabet til sygdommen, der tidligere var dødelig.
– Ja, det er meget ironisk, at jeg har gået rundt på Roskilde Festival med den røde sløjfe og talt med unge om, at de skulle huske at beskytte sig, og så bliver jeg selv smittet. Jeg vil ikke være bitter, for det går kun ud over mig selv, siger hun.
Lone er taknemlig for, at hun blev kontaktet af sygehuset, så hun hurtigt kunne komme i behandling og ikke smitte andre. Hun blev smittet af en fyr, som hun havde haft et forhold til et år tidligere. En helt almindelig håndværker fra Vestjylland.
– Han ringede til mig dagen efter, at jeg havde fået diagnosen, og var meget brødebetynget. Jeg er ikke bitter på ham, for han vidste ikke selv, at han var smittet. Jeg kunne bare have passet på mig selv, men jeg havde nok ikke været så storsindet, hvis hiv stadig var en dødelig sygdom, konstaterer Lone og tilføjer:
– Man må tage ansvar her i livet, for ens handlinger kan få konsekvenser.
I 1980’erne var Lone ung, og da var aids en ny og voldsom sygdom, som mange – især homoseksuelle mænd – døde af. Forsangeren i Queen, Freddie Mercury, døde af sygdommen, der herhjemme kostede blandt andet den kendte radio- og tv-vært Kim Schumacher livet.
– Dengang var der en grund til, at Thomas Helmig, Anne Linnet og Sanne Salomonsen lavede støttesange. Jeg er taknemlig for, at forskningen er kommet så langt, at jeg med medicin kan leve et almindeligt liv, siger hun.
Læs også: Melissa er 25 år og HIV-positiv
På årets Smukfest i Skanderborg var Lone Vester en del af Menneskebiblioteket, hvor mennesker med forskellige historier lod sig ”udlåne” for gennem samtale at nedbryde folks fordomme om for eksempel psykisk sygdom, misbrug eller hjemløshed. Lone fortalte om sit liv som hiv-smittet og var villig til at svare på alle spørgsmål.
– Jeg har valgt at være åben om min sygdom, fordi der stadig er mange fordomme, blandt andet at smitte kan overføres, hvis man drikker af samme glas. Derfor er der hiv-smittede, som ikke tør fortælle deres venner og familie, at de er smittede, fortæller Lone.
Ud over en enkelt kommentar fra hendes far om, at hun burde have passet bedre på, har Lone ikke oplevet, at omverdenen har taget afstand fra hende på grund af sygdommen. Og med to årlige besøg på Skejby Sygehus og tre piller om dagen fylder den ikke meget i hendes bevidsthed. Hun har dog været usikker på, hvornår hun skulle fortælle en kommende kæreste om sygdommen.
– Det kom til at fylde virkelig meget. Selv om jeg ikke smitter, er det ikke noget, man siger på første kaffedate, konstaterer hun.
På et tidspunkt skrev hun ind til det populære radioprogram ”Mads & Monopolet” for at høre deres syn på sagen.
– Hella Joof sagde, at date var ligesom at vaske guld. Der er en masse mudder, men til sidst ligger der lidt guld tilbage, fortæller Lone, som siden har fortalt om sygdommen før en date, så der ikke opstår en akavet situation.
– Nogen trækker sig, og det er helt fint, mens andre ikke bliver afskrækkede. Jeg skal nok finde guldet, fastslår hun.
Hiv er en kronisk sygdom, der uden medicinsk behandling kan udvikle sig til aids.
Hiv nedbryder immunforsvaret og øger risikoen for følgesygdomme. Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid der går, før der kommer symptomer. Derfor er det vigtigt at blive testet, hvis der er mistanke om smitte. Sygdommen smitter gennem sæd, blod, modermælk og skedesekret − og ikke gennem almindelig social kontakt.
I Danmark er der ca. 6.200 hiv-smittede, og der kommer knap 200 nye smittede til om året. Hovedparten er mænd. Kun få udvikler aids, da den medicinske behandling er meget effektiv. Aids er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, herunder kræft, der rammer den hiv-smittede, når immunforsvaret er meget svækket.
Kilde: AIDS-Fondet