Kjeld Rye har julen i sit hjerte: Hele mit liv handler om at sprede glæde

– De er børn af min søn Dan, som er en af mine tre voksne drenge. Dan har også ved mange lejligheder deltaget i diverse arrangementer som nisse, fortæller Kjeld, som bruger kunstnernavnet Julemanden Santa Julle, når han har den rød-hvide dragt på.

Anne Mette, som kalder sig Julemor Ruth, når hun er på mission for juleglæden, har ud over Janne også datteren Camilla. Hermed kunne man tro, at der var styr på hele julemandsfamilien. Men i løbet af de timer, Familie Journal er på besøg, dukker yderligere tre nissepiger op.

– Det er min vens døtre, Tilde og Simone, og deres veninde Sofie. De tager med ud som nisser, når de har lyst, forklarer Kjeld og fortsætter:

– En af de helt store begivenheder er, når Juleskibet den sidste søndag inden jul ankommer til Frederikshavn, og julemanden og hele hans familie går i land. Begivenheden munder ud i en stor juletræsfest på Scandic The Reef, hvor der vanker gratis godteposer til alle børn, og hvor der også er gløgg og æbleskiver at købe.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Skal bonus-børnebørnene også have store gaver? (link fjernet)

– Et andet af årets højdepunkter ligger allerede i oktober, hvor vores julemandsforening drager til Herning og laver masser af skæg og ballade hele dagen. Blandt andet leger vi sjove julelege med børnene i DGI-Huset i Herning iført nissehuer og stribet nissebadetøj. Selv ved sådanne lejligheder behøver Kjeld ikke at være nervøs for at blive mistænkt for at være en billig kopi. For både hans skæg og velvoksne ”mavemuskel” er 100 procent ægte.

– Min læge siger, jeg skal have gjort noget ved min vægt. Og jeg er da også begyndt: Jeg har for nylig taget fire kilo på! Med hensyn til skægget var det en oplevelse for tre år siden ved Julemændenes Verdenskongres på Bakken, der fik mig til at tage en beslutning. Det var i juli og bagende varmt, og jeg svedte så meget, at mine kunstige øjenbryn faldt af, og mit overskæg knækkede over på midten. Der var kort og godt kun ét at gøre for en nærig vendelbo som mig: Jeg måtte gro mit eget skæg, siger han og griner.

Læs også: Julebag på gammeldags manér

Fik en blodprop

– Jeg optrådte som julemand første gang i begyndelsen af 1980’erne. En kollega fra ungdomsklubben og jeg byttede hjem, så jeg var julemand hos hans familie og omvendt. På den måde undgik vi hver især at blive afsløret af kvikke børn.

– Efterhånden begyndte fagforbund og andre foreninger at spørge, om jeg kunne komme ud som julemand ved juletræsfester. Ved de arrangementer havde jeg altid følgeskab af min gode kammerat Brian, der optrådte som skovnisse. Og Brian kom mange år senere til at spille en vigtig rolle i mit liv. Han reddede det faktisk. Han og jeg var på jagt sammen, da jeg fik en blodprop i hjertet. Han fik lynhurtigt slået alarm, og jeg havde ikke været i live i dag, fortæller Kjeld.

– Da Hjerteforeningen i Frederikshavn spurgte mig, om jeg og vores julemandsforening ville være med til et samarbejde, hvor vi blandt andet skulle sælge julekalendere for dem ved julearrangementer og medvirke til at synliggøre den gode sag over for pressen, sagde jeg straks ja.

Juleglæde frem for alt

– Fra begyndelsen af min karriere som julemand var jeg naturligvis medlem af foreningen Dansk Julemands Laug. Men jeg oplevede, at der var personfnidder under overfladen, og det finder jeg upassende for en forening, der har julens glæde og hygge som formål. I sommeren 2017 tog jeg konsekvensen og etablerede Jul i juni i Frederikshavn som modstykke til laugets sommerarrangement på Bakken. Og straks derefter gik jeg i gang med at stifte min egen ”udbryderforening”, forklarer Kjeld.

– Når jeg ikke juler, har jeg mit eget lille firma under navnet Kjeld Ryes Skriveri, hvor jeg producerer festartikler, skriver festsange og tager ud og optræder som komiker. Men alle børn i byen kender mit hus. Og de kan såmænd året rundt finde på at ringe på og spørge efter julemanden, siger Kjeld Rye med et smil.

Læs hele historien i Familie Journal, der er på gaden mandag den 10. december 2018.