Kostomlægning for livet

Søndag, 1. februar 2009
af Ulla Linneman, Foto: Jette M. Vesterager
Mette har tabt over 52 kilo med DDV og har fået et helt nyt liv
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

131 kilo og 172 cm er ikke verdens bedste kombination, når det handler om en ung pige. Det vidste Mette så godt som nogen, men alligevel var det svært at sige nej til råhygge med snacks og cola. Og til store portioner med pasta. Lige så svært var det for hende at sige ja til motion.


EFTER: Sådan ser Mette ud i dag

Tog alt for meget på
Mette har altid været en stor pige, og det gik helt galt, da hun fik en kæreste, der også var stor og havde stor sans for kalorietunge hyggestunder. På kort tid tog Mette 10-15 kilo på. - Det gik ikke, så jeg gik på kur, siger Mette.

FØR: Sådan så Mette ud for bare to år siden

Fra størrelse 52 til 40
- Da jeg så som 23-årig gik i gang med at tabe mig hos De Danske Vægtkonsulenter, vidste jeg godt, at det ville blive en kostomlægning for livet, og jeg er gået fra en størrelse 52 til 40, siger Mette Lantau Jensen, i dag 25 år og 52,5 kilo lettere.

Sølle 4 kg fra idealvægt
Faktisk er Mette kun sølle fire kilo fra at nå sin idealvægt på 75 kilo. Det mål når hun meget snart, for hun taber sig hver uge, hun har lært at spise de rigtige ting, og hun har endda deltaget i flere motionsløb og er blevet aktiv styrketræner. Mette er født og opvokset i Sønderjylland, men kom til København som 17-årig.


Vil være diætist
Mette er blevet så interesseret i kostens betydning for vægt og velvære, at hun vil uddanne sig til diætist. - Jeg vil også gerne vejlede andre hos DDV, for det er nu engang bedst, at man selv har prøvet hele turen, siger hun.

METTES NYE HÅR

Bernt Knudsen fra Dacapo i Badstuestræde gav Mette et større farveknald i frisuren med en hennaskylning med en smart rød farve. - Samtidig får din bund en mørkere nuance, så kontrasten bliver større, lød det fra Bernt, inden han gav nakken mere fylde og rådede Mette til at lade pandehåret vokse. - Det er lige kort nok, mente han.


NU MED KJOLER: Mette var som stor pige bukseklædt, men har i dag fået kjoler med i udvalget. Hendes farvevalg er meget neutralt. Vi fik fremhævet Mettes feminine sider og brugte nye farver limegrønt, blåt, syren og naturligvis sort og hvidt, som gav hende et helt nyt pust.

Af Ulla Linneman

Læs også...
Har I den ikke mindre?
Ny livstil og ny tøjstil
Slankeklub gav pote

Læs mere om De Danske Vægtkonsulenter