Lasse & Mathilde har 50-års jubilæum: Holder fast i glæden og lyset

Når Lasse Helner og Mathilde Bondo ser tilbage på deres 50-årige parløb, er der mange kreative sjæle, de har lyst til at takke. Men der er specielt én, som rager op over resten, og uden hvem de to sangere og musikeres samarbejde aldrig ville være begyndt. Vi taler om Tove Ditlevsen, der ikke blot var en af landets mest folkekære forfattere nogensinde, men også som legendarisk brevkasseredaktør var nært knyttet til det ugeblad, du sidder med i hånden.

I 1975 indsang Mathilde nemlig albummet ”Pigesind” med forfatterens poetiske tekster. Lasse stod for musikken, og dermed var en duo med en helt særlig kemi bragt sammen.

– Det var en eftertragtet opgave at skrive musik til ”Pigesind”. Jeg havde knoklet hårdt med min guitar i hænderne og båndoptageren foran mig for at få den, men det lykkedes, husker Lasse, som bliver 78 år 14. februar.

Inden der kunne indspilles så meget som en tone, skulle han og Mathilde dog godkendes af Tove, som hidtil havde givet alle komponister et rungende nej.

– Vi mødtes med hende på forlaget Gyldendal, og hun lagde ud med at sige: ”I skal vide, at jeg ikke kan fordrage musik!” Men vi spillede sangene for hende, og hun kunne lide dem. Det var en rørende dag, siger Mathilde, som 30. januar fylder 69 år.

Pladen udkom på Gyldendals pladeselskab Exlibris, og store plakater med Mathildes kontrafej prydede samtlige hovedstadsområdets S-togstationer.

– Albummet blev en succes, og ikke så længe efter optrådte jeg i tv-programmet ”Sidste udkald til Østre Gasværk”, hvor jeg havde rollen som Lange Lone og sang med på Kim Larsens ”Det er en kold tid”. Lasse var på det tidspunkt kendt fra bandet The Baronets, og indtil da var det ham, der havde været den store rockstjerne af os to. Men den rangorden blev der pludselig vendt op og ned på, griner Mathilde.

Tilbage til markerne

Da Lasse mødte Mathilde første gang, var han gift med sin første kone. De lå dog i skilsmisse, og det var først et år senere, at hans og Mathildes musikalske makkerskab udviklede sig til andet og mere. Og så skete der ellers ting og sager i deres fælles liv.

– Før ”Pigesind” havde jeg udgivet en enkelt plade med gruppen Hvalsøspillemændene. Afslutningsnummeret hed ”Jeg vil vende tilbage til markerne”, og den titel blev profetisk for vores tilværelse. Lasse og jeg havde nok hver især bosat os i København, men vi var begge oprindelig fra Fyn. Og vi havde ikke været kærester ret længe, før vi besluttede, at vi skulle tilbage til øen. Vi trives simpelthen bedst med natur omkring os, og for musikere som os, der optræder i alle afkroge af landet, ligger Fyn dejligt centralt. Ja, siden Storebæltsbroen kom til, er det nærmest blevet legende let at komme frem og tilbage, siger Mathilde.

Exlibris var et selskab, hvis udgivelser var knyttet til digterkunst og litteratur. Men Lasse og Mathilde ville mere end bare det.

– Dog var vi glade for at kunne stå på en blokvogn og bevise, at Tove Ditlevsens digte også kunne bruges i dét regi, og vores tilgang var alt andet end tung og højtidelig. Humoren og glimtet i øjet har altid haft en vigtig plads i vores univers, siger Lasse.

I 1977 kom duoens første udgivelse under navnet Lasse & Mathilde. Den indeholdt blandt andet den muntre ”Alle mine venner” og ikke mindst ”Lundeborg hymnen”, som de dog ikke selv var ophavsmænd til.

– Vi havde set den musikalske gøgler Ove Bager fra Fynsk Harmoniforvirring sidde på havnen og spille sangen, og vi besluttede at lave vores egen udgave og invitere Ove med på indspilningen.

Først i 2010 fik parret selv adresse i Lundeborg, hvor de har lejet en rummelig, idyllisk gård i smukke, fynske omgivelser.

– Lundeborg blev i 2024 kåret som Årets Landsby. Her er en fin energi og et levende foreningsliv, hvilket blandt andet de mange tilflyttere bidrager betydeligt til. Under coronaen blev en masse bymennesker klar over, at de trængte til at komme ud på landet. Det har været godt for provinsen. Den gamle fiskerihavn, som havde udsigt til at dø hen, er i dag lystbådehavn.

Afsked på afsked

Det kan synes uvirkeligt, at der er gået fem hele årtier, siden det hele begyndte.

– Hvis nogen dengang havde fortalt os, at vi skulle opleve vores 50-års jubilæum som duo, havde vi ligget flade af grin. Som yngre kigger man ikke så langt ud i fremtiden. Fra min tid med The Baronets husker jeg, at vi gik og talte om, hvad vi mon lavede som 25-årige. På det tidspunkt var vi omkring de 18 år, og pigerne skrev på vores bil med læbestift, fortæller Lasse med et smil.

Det ubetinget mest triste ved at blive ældre er dog, at venner og kolleger med Lasses ordvalg efterhånden ”dør som fluer”. Blandt mange andre har parret de senere år skullet tage afsked med ikoner som Kim Larsen, Povl Dissing og Erik Clausen. Samt legenden Kris Kristofferson, som rent faktisk har besøgt dem i det fynske.

– Det er folk, vi har en lang, fælles historie med, og nogle af dem har påvirket os kunstnerisk. Naturligvis har vi også lavet sange til mennesker, vi har mistet, men det skal nødig være sådan, at man står tilbage med en hel stribe sange om døde venner. I den forbindelse er det en god øvelse at opretholde optimismen i vores musik og bevare troen på fremtiden, glæden, lyset og livet.

Duoens jubilæum bliver markeret på forskellig vis. Festlighederne kulminerer 22. maj, hvor Det Kongelige Teater er ramme om en stor jubilæumskoncert, hvor Lasse og Mathilde får selskab af så prominente kolleger som Niels Hausgaard, Pernille Rosendahl og den canadiske stjerneproducer og musiker Daniel Lanois samt flere kunstnere, der får lov til at være overraskelser på selve aftenen.

– Siden vores 20-års jubilæum har vi markeret samtlige vores runde fødselsdage som duo med store koncerter. Denne gang havde vi egentlig rettet vores øjne mod Glassalen i Tivoli, men mens vi ventede på svar fra dem, opstod tanken om en koncert på Det Kongeliges gamle scene, som er et af Danmarks smukkeste rum. Men allerede 7. marts har vi premiere på et musikalsk foredrag på Café Liva i København under titlen ”Drømme, længsel og kærlighed”. Det er en hyldest til vores kære, afdøde ven Troels Kløvedal, og teksterne er af Ib Michael og Troels selv, fortæller Mathilde Bondo.