Musik er min terapi

Det er et sjældent syn at se Mathilde Bondo liggende på en briks, ganske tavs med høretelefoner på ørerne, men sådan kan Mathilde fra duoen ”Lasse og Mathilde” også se ud, når hun ikke optræder med sin ægtemand Lasse Helner.

At hun nu ligger der på en briks skyldes, at hun har besluttet sig for at gøre noget ved den tinnitus, der har plaget hende i årevis. Hun er derfor gået i behandling hos Specialklinikken Borgå i Skive.

– Jeg har haft tinnitus i mange år. Det er en lidelse, som mange musikere får, især strygere, siger Mathilde, der jo har spillet violin stort set hele livet.

– Når livet bare kører derudad, tænker man ikke så meget over, at den der irriterende tinnituslyd altid er der, men hele det seneste år har jo været et meget anderledes år, også for Lasse og mig. Jeg havde for første gang i mange år tid til at være opmærksom på de skavanker, vi alle får med alderen, og så var der jo angsten for corona. Vi har heldigvis ikke selv haft corona, men vi har venner og familie, der har været alvorligt syge. Oveni kom så bekymringerne for fremtiden, for ligesom så mange andre kunstnere blev vores jobs og koncerter aflyst fra den ene dag til den anden. Det har så varet i omtrent et år, kun afbrudt af nogle få spillejobs i sommeren 2020.

Læs også om et andet musikalsk par

– I den periode har jeg nærmest ristet min hjerne med Netflix-serier, så det endte med, jeg også blev nærmest lidt smådeprimeret. Oveni fik jeg en kraftig rodbetændelse i en tand, der så gjorde min tinnitus endnu værre, så det var på tide, at jeg gjorde et eller andet ved det.

– Tilfældigvis så jeg, at der fandtes denne her nye behandlingsform med musikterapi, og jeg besluttede at gøre et forsøg med det, fortæller Mathilde, der nu er 65 år.

Det er derfor, man nu kan se hende riste sin hjerne på en ny måde. Nu med musikterapi, laserbehandling og infrarødt lys kombineret med zoneterapibehandlinger – alt sammen for at slippe for at have tinnitus eller i det mindste bare få det bedre med den kroniske skade, hun har fået gennem mange års musikliv.

Der er langt fra Lundeborg på Fyn, hvor Mathilde bor, og til Skive, hvor hun får sine behandlinger. Derfor har hun valgt at bo på klinikken i Skive to gange fem dage, hvor hun har fået behandlinger hver dag.

Lyden er der altid

Tinnitus er en lyd, der kommer fra hjernen. Når man har tinnitus, har man konstant en brummende lyd i ørerne, som kan være høj eller lav, men den er der altid. Mange får tinnitus på grund af arbejdsskader, og det kan man også sige, Mathilde har fået.

Som musiker har hun hørt utrolig meget høj musik, og især som stryger har hun været massivt udsat for høj lyd. Desuden kan mange forskellige hændelser i livet – og desværre også alderen – betyde, at en tinnitus bliver værre og værre.

Tinnitus kan ikke opereres eller medicineres væk. Tinnitus kan som nævnt forstærkes af alle mulige hændelser, og derfor har man gennem tiden også forsøgt at kurere tinnitus på mange måder. De bedste resultater kommer indtil nu fra lydterapibehandlinger, og i Skive arbejder klinikken med musikterapi og laserbehandlinger.

Inden behandlingen går i gang, bliver patienten testet, så man ved, præcis hvor frekvensen for patientens tinnituslyd ligger.

Så går projekt ”nar-din hjerne” i gang. Behandleren laver et lydbånd med musik, hvor man har fjernet lige præcis den frekvens, hvor patientens tinnitustone ligger. Derfor vil patientens hjerne tro, at patienten slet ikke kan høre det frekvensområde, og sænke hyletonen.

Det er ikke en behandling, der er klaret på et par besøg. Patientens tinnituslyd skal måles flere gange, og musikterapien skal justeres til patienten.

Hjernen leverer lyden, men lyden opstår, fordi sansecellerne i det indre øre er blevet beskadiget, og så sender de forkerte nervesignaler til hjernen. Derfor bliver sansecellerne repareret med laserlys og infrarøde stråler.

Det er desværre ikke en mirakelkur, som behandleren Thomas Borgå siger:

– Det er svært at kurere tinnitus fuldstændigt, men langt de fleste opnår en markant forbedring, så den irriterende lyd fylder mindre i deres liv, og det er jo i hvert fald en forbedring af livskvaliteten.

Tak til tid og omsorg

Mathilde har som nævnt boet på klinikken i to omgange og har fået flere behandlinger hver dag, men nu er hun sendt hjem med et specialfremstillet musikbånd, som hun skal høre i en halv time hver dag.

– Jeg synes selv, min tinnitus er blevet bedre, og det viser de forskellige målinger også. Mens jeg var i Skive, nød jeg opholdene og tog det som en slags mental afslapningsrejse, hvor jeg både fik lydterapibehandlinger og zoneterapi.

– I det hele taget sagde jeg ja tak til både massage og zoneterapi i de uger, fordi jeg har fundet ud af, at jeg har rigtig godt af det. Coronatiden var hård. Faktisk blev jeg mere og mere trist og indadvendt og orkede næsten ingenting. Behandlingerne har givet mig dels en fornemmelse af, at min tinnitus bliver bedre, dels får min krop det bedre af al den tid og omsorg, jeg har fået.

– Når jeg lytter til mit musikbånd, som jeg skal den halve time om dagen, er det jo også en slags terapi, hvor jeg slapper af, og samtidig bliver min tinnitus svagere. Til gengæld kan jeg også mærke, at når jeg bliver stresset eller syg, kan lyden godt stige lidt igen – det gjorde den for eksempel, da jeg fik min vaccine mod corona.

– Behandlingen har lært mig, at jeg nok skal blive bedre til at gøre noget godt for mig selv, for jeg vil jo gerne have kræfter og overskud til at leve det liv, jeg lever. Nu ved jeg, hvor meget jeg har savnet mit gamle liv, siger Mathilde, der igen er begyndt at få opgaver rundt om i landet sammen med sin mand, Lasse.

Læs også om Mikkel der havde tinnitus

Skriver på en bog

– Man lærer noget om sig selv, når man er så meget alene. Vi elsker jo vores publikum og at være på scenen, så den første lange tid efter corona ramte Danmark, var jeg alt for lang tid om at komme i gang med noget som helst. Lasse udnyttede tiden og lavede musik til sit nye album, der netop er udkommet, mens jeg egentlig bare ventede på, at der skulle ske et eller andet.

– Men ting sker jo ikke af sig selv, så til sidst gik jeg i gang med et projekt, jeg har tænkt på længe: Jeg gik i gang med at skrive en bog, og nej, det er ikke en selvbiografi, men en bog om en cirkusartist. Og så siger jeg ikke mere om det, siger Mathilde bestemt.

Man kan godt tale så meget om en ting, at man til sidst bliver usikker på, om det bliver til noget, og den her bog glæder Mathilde sig til at arbejde med. Det er ikke nyt for hende at skrive – både hun og Lasse skriver jo tekster og musik selv – men netop det at skrive en bog er alligevel noget andet, som man ikke skal tale ihjel.

Indtil bogen kommer på gaden, må vi ”nøjes” med musikken, for ”Lasse og Mathilde” er heldigvis på arbejde igen. De to har spillet sammen siden 1975, og det er der ikke noget, der kan lave om på – hverken corona eller tinnitus.