Mette Havgård er Årets Taber 2018: Nu går jeg ikke langs muren længere

– Det er bare løgn! Min mand har inviteret mig på middag i Aalborg her i eftermiddag, og det har han ikke gjort i de 28 år, vi har været gift. Så jeg tænkte nok, at der var noget i gærde.

Sådan lyder det fra 56-årige Mette Havgård, efter at hun med opspærrede øjne har åbnet døren til villaen i Hjørring. Det måbende blik, som ikke lige forsvinder, vidner om, at hun havde regnet med at blive mødt af sin mand, Hans, og ikke Familie Journals udsendte, ved hoveddøren.

Men hemmelighedskræmmeriet, der er gået forud for dette øjeblik, og som har til formål at overraske Mette som vinder af Familie Journals konkurrence Årets Taber, tilgives hurtigt. Og selv om Mette mener, at hendes vægttab på 45 kilo er gevinst nok i sig selv, er præmien, et rejsegavekort på 15.000 kr. til Beach Tours, kærkomment.

– Jeg skal give min mand en nyre her i januar. Der har været så meget sygdom og dårligdom på det seneste, så lige nu gør den her gevinst, at vi har noget at se frem til. Når vi er på den anden side af operationen, kan vi glæde os til, at vi skal nyde solen, sommeren og varmen, siger hun.

Mette Havgårds historie er historien om en kvinde, der er gået fra at gemme sig, frygte selv de mindste ting uden for husets fire vægge og kæmpe med kilo, der blot blev ved med at finde vej til hendes sideben, til én gang for alle at have vinket farvel til både angsten og de ekstra kilo.

Læs også: Eva var årets taber 2016

Vendepunktet

Efter en familietur til Kreta i 2015 – hvor hendes vægt, 115 kilo, betød, at svedperler konstant løb fra panden til næsen og ned over hagen, og at hun med møje og besvær måtte klemme sig ned i flysædet og ikke havde plads til at slå klapbordet ned – besluttede hun sig for at tage det endelige opgør med ”plejer” og at nøjes. Mette ville tabe sig og give slip på den angst, der altid sneg sig ind på hende. Og sådan blev det.

– Jeg har besluttet, at jeg ikke vil op på den vægt igen, og den vilje har jeg stadig. Jeg gør ikke andet eller mere, end jeg gjorde for et år siden. Det er stadig mindre portioner, og jeg dyrker stadig ikke motion.

– Når man ikke længere er bange for angsten, så kommer den slet ikke så ofte og heller ikke så voldsomt. Den bliver ikke styrende, siger hun og ryster på hovedet for at understrege sin pointe.

Læs også: Mor og datter tabte over 100 kilo

Giver sin mand en nyre

Før i tiden var det ting som ambulancer, udrykning og alt andet, der havde den mindste relation til sygdom og død, der kunne udløse et angstanfald. Men selv om donation af en nyre, hvilket indebærer undersøgelser i massevis og en operation i fuld narkose, lynhurtigt ville kunne fremkalde den gamle angst på ny, har Mette ikke tænkt sig at lade det ske.

– Nu, hvor jeg ikke er så stor længere, så går jeg ikke længere langs muren. Jeg er blevet mere handlekraftig, siger hun og kigger på Hans, som hun for alt i verden ikke vil miste, hverken som mand, far til sine børn eller bedstefar til sine børnebørn. Og hvis det betyder, at hun må træde til, er det bare sådan, det er.

Hans, som netop er kommet hjem fra sin daglige tur i dialyse, nikker. Faktisk var det til at begynde med slet ikke meningen, at Mette skulle være donor. Men med et sygdomsforløb, der efterhånden har varet i flere år, én nyre fjernet og nyrecyster, der bliver ved med at sprede sig, så blodet ikke kan renses, er der ingen tid at spilde.

Med sin genvundne selvtillid satte Mette foden ned: Hun ville ikke længere være vidne til, at Hans sov dagen lang og blev mere og mere dvask og svag.

– Jeg ville slet ikke spørge hende, om hun ville være donor, for jeg tænkte, at der nok skulle komme en til mig engang. Det er så stor en gave, at jeg en gang imellem tænker, at jeg ikke kan takke hende nok, fortæller Hans om den kvinde, han har været gift med i 28 år.

Men Mette ér ikke i tvivl om hans taknemlighed, og så længe han bliver frisk, er det mere end nok for hende.

– Selvfølgelig har jeg tænkt på, hvordan mit liv bliver bagefter. Men nu er jeg helt afklaret med, at det er det, jeg skal, fortæller Mette, der har været igennem undersøgelser i massevis for at sikre, at hun og Hans passer på alle de parametre, der er afgørende, når man skal give og modtage en nyre.

Læs også: Janni har tabt sig 54 kilo: Jeg frygtede at dø af mit madmisbrug

En stolt familie

Selv om sygdommen og operationen fylder meget i huset i Hjørring, er hverken Hans eller parrets børn sene til at lade det emne ligge til fordel for fortællingen om, hvor stolte de er af Mette. Her er ingen i tvivl om, at dét, at deres mor og kone er blevet mere handlekraftig og sikker, hænger sammen med vægttabet. Det var datteren, Kathrine på 23 år, der indstillede Mette til Årets Taber, og det har gjort indtryk på Mette, at datteren på den måde har vist sin kærlighed.

– Jeg var ikke i tvivl om, at Kathrine var glad for sin mor, for det ved jeg, at hun er. Men dét, at hun synes, jeg skulle have lov til at komme lidt fremad, dét er overvældende, fortæller Mette, mens en tåre titter frem i øjenkrogen.

Livet ér blevet fedt, fortæller Mette med et grin, der slører tårerne, som er på vej. Til trods for Hans’ sygdom står de gode ting stadig i kø: Nu elsker Mette at gå i butikker. Det var tidligere uoverskueligt og faretruende terræn, som kunne fremprovokere angstanfald.

Sådan er det ikke længere. Nu er problemet blot, at Mette kan passe det hele og derfor ikke kan tage stilling til, hvad der skal med hjem. Det er med at holde fast i den slags sejre og gode stunder midt i alt det svære.

– Jeg har fået så meget god respons fra forskellige mennesker, og nogle har endda ikke kunnet kende mig. Så sent som den anden dag hørte jeg fra en, der sagde, at jeg havde været med til at inspirere hende. Og tænk sig, nu skal vi ud at rejse! Det kunne være rart at have en forkælelsestur for bare os to, men det ville også være godt at få børnene med. Nu må vi se efter operationen.

Mette retter på den tætsiddende bluse og kigger på sin mand, der kvitterer med et kærligt smil.

– Lige nu er det op til dig, om vi skal til Aalborg og spise alligevel, siger Hans. Hvad der egentlig blot startede som et påskud for at holde Mette hjemme, er på vej til at blive en realitet – for første gang i parrets 28 år lange ægteskab.

– Ja, nu ved jeg slet ikke...

Jeg er helt rundt på gulvet. Tænk sig, at du kunne holde mund, Hans!