Møn er svaret på vores drømme

Hvis navnet Fanefjord Skovpavillon får en til at tænke på Skovpavillonen fra tv-serien ”Matador”, hvor Jørgen Varnæs havde stævnemøder med sin elskerinde Gitte Graa, er man ikke helt galt på den. Der går et sus af danmarkshistorie gennem den smukke træbygning fra 1906, som ligger i en lysning midt i skoven på Møn. Og der er gode grunde til, at kokken Lars Kleist, 51, og hans kone Gitte, 56, i efteråret 2014 vinkede farvel til Herlev og slog sig ned her.

– Vi elsker simpelthen Møn. Her er højt til himlen, og man er tæt på naturen. Min mors familie stammer faktisk herfra. Og vi har haft sommerhus her i alle de år, vi har kendt hinanden. Hver gang vi har kørt over Mønsbroen, har vi begge mærket, hvordan Storkøbenhavns stress og jag forduftede, og der blev ro og plads til at fordybe sig og koble af. For eksempel er vi glade for at fiske. Gitte er typen, der hjertens gerne trækker i et par waders og stiller sig i vand til livet for at hive fangsten hjem, fortæller Lars.

Samlings- og spisested

Sommerhuset på Møn havde Gitte allerede i årene med sin afdøde første ægtemand. Og hun har været den primære drivkraft i beslutningen om at rykke teltpælene permanent dertil.

– Jeg var en stresset it-supporter med speciale i regnskab. Og jeg kunne tydeligt mærke, hvordan jeg fik mere og mere at lave, og presset i arbejdslivet tog til. På nettet ledte jeg målbevidst efter jobmuligheder på Møn. Hvis bare én af os kunne få et hæderligt arbejde på øen, var jeg parat til at springe ud i det.

Lars tager over:

– Fanefjord Skovpavillons tidligere forpagter havde gennem fem år kun brugt skovpavillonen som selskabslokaler og tilmed kun udlejet stedet til selskaber af en vis størrelse. Men det var slet ikke ejernes intention med stedet. Skovpavillonen skulle på én gang være et samlingssted for de lokale og et spisested, der kunne skabe liv på Møn og tiltrække gæster fra både nær og fjern.

Den 1. november 2014 slog værtsparret dørene op til deres drømmested. Og mere end et halvt år efter er de stadig dybt rørte over den modtagelse, de fik, da de holdt åbent hus i forbindelse med åbningen:

– Op mod 300 mønboer troppede op for at ønske os god vind. Alle havde de historier at fortælle: Nogle havde været til pinsebal i skovpavillonen som unge. Andre var blevet gift her. Vi havde sat et lille gavebord op, men vi var nødt til at udvide det til at fylde hele væggen. Alle lovede at komme tilbage indimellem som gæster. Og det gør de, siger Lars.

Læs også: Vi er hjemme på Samsø

Men parret arbejder også hårdt for sagen: De har et væld af specialarrangementer, fra grundlovsmøde over selskabsdans med Dance Royal fra Præstø, der kaster sig ud i dansen iført høje hatte og selskabskjoler, til det foreløbige højdepunkt: Russisk aften med et ægte balalaikaorkester bestående af 31 musikere.

Lars og Gitte tilbyder også at levere madkurve til selskaber, der kommer til Møn for at gå på skovtur. I det hele taget er det selvsagt i sommer- og turistsæsonen, når skoven står grøn, at de skal hente størstedelen af årets omsætning hjem. Men de får ganske ofte besøg af turistbusser med seniorer på skovtur, og rygtet om stedet synes at gå fra mund til mund.

Læs også: I Rødding er vi gode til at bygge ting op

Det mørke Møn

– Selvfølgelig er det meget langt ude på landet, vi har valgt at slå os ned. Man kan ikke bare gå hen om hjørnet og købe en farvepatron, eller hvad man nu ellers lige står og mangler. Af samme grund er jeg vel nærmest blevet danmarksmester i køb og bestillinger over nettet. Som i parentes bemærket bestemt ikke altid virker, som det skal, i en afkrog som vores. Til gengæld er Møn et mørkt område, hvilket sjovt nok også har visse fordele: For nylig fik Fanefjord Skovpavillon certifikat som et firestjernet "Dark Sky"-sted – altså et, der egner sig godt til stjernekiggeri, siger den stolte restauratør.

– Egentlig er det sjovt, at vi taler så meget om freden og roen på Møn, for vi har ligget vandret, siden vi åbnede skovpavillonen, og som en positiv sideeffekt har jeg tabt 17 kilo. Men vi føler os privilegerede over, at folk vil komme og besøge os og spise vores mad. Og når jeg har en ledig stund, sætter jeg mig ud i vores private gårdhave bag restauranten og suger atmosfæren til mig. Som jeg plejer at sige: De øjeblikke er min lønforhøjelse, smiler Lars Kleist.

Læs også: Ørsted er blevet et sjovere sted at bo