Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Af Greta Johannsen
Allerede som barn vidste Lisbeth Jørgensen, at hun ville være dyrepasser. Så glæden var stor, da hun blev chef i sit eget firma "Hestivand" - et wellnesscenter for heste.
Selvom Lisbeth i tidens løb har arbejdet med alt fra rotter og mus til aber og løver, så er hestecenteret i Ølsted på Sjælland blevet hendes hjertebarn.
DANMARKS BEDSTE KOLLEGA?
Lisbeth Jørgensen har meldt sin datter til konkurrencen Danmarks bedste kollega. Sommeren over har vi her på Familie Journal bedt vores læsere om at være med til at kåre den bedste kollega.
Læs om andre gode kolleger her:
Tæt på at give op
Men det har ikke altid været let. Selvom Lisbeth lagde alle sine vågne timer i wellnesscenteret, var det ikke nok. Sidste år besluttede hun derfor sammen med sin mand at lukke stedet. Men så trådte datteren Lone i karakter.
- Ansæt mig i en halvtidsstilling, så skal vi nok få gang i det hele, lød det fra datteren.
Og sådan gik det til, at Lisbeth nu er chef, og Lone er ansat som hestepasser og kommunikations-
medarbejder.
Drømmen om et sted hvor hesteejere kan sende deres heste til genoptræning kunne fortsætte.
Lisbeth elsker alle dyr. Her er hun sammen
med sine to hunde
Nye metoder
Lone fik ret. Hun er uddannet kandidat i kommunikation og marketing, og hun vidste, at moren måtte tage nyere metoder i brug for at få gang i hestecenteret.
Lisbeth var i begyndelsen skeptisk over for de nye tiltag.
- Jeg brænder for det her sted, men fordi det var en helt ny ide med et wellnesscenter for heste, så kunne det ikke løbe rundt. Desuden var jeg afgjort ikke den bedste til at gøre opmærksom på, at vi overhovedet fandtes. Så kom Lone og begyndte at snakke om, at vi skulle på Facebook og alt muligt smart - og jeg sagde nej.
Danmarks bedste datter
Men der gik ikke lang tid før Lisbeth så, at datterens arbejde bar frugt. Det var da også Lone, der fik sin mor med på forskellige messer og fik hende til at holde sig opdateret på Facebook.
Så selvom Lisbeth har det allerbedst sammen med dyrene, så mener hun, at Lisbeth er selvskrevet til titlen som Danmarks bedste kollega.
Læs mere på www.hestivand.dk, hvis du har en hest, der trænger til en god ferie.
Læs også:
Hestehjemmesko til børn
Mit liv er en dans med heste