Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Aase står i køkkenet og lægger sidste hånd på maden.
– Det er helt almindelig mad, som vi serverer for hinanden. Det skal ikke være noget fornemt. Og så tager vi selv drikkevarer med, siger hun.
Aftenens menu står på bagt laks i citronsovs med kartofler, gulerødder og broccoli. Hun bærer fadene ind på det fint dækkede, ovale spisebord. Rundt om bordet sidder fem damer fordybet i samtale.
Læs også: Rigtige mænd elsker lagkage
– Nu bor vi sammen her i opgangen, og det er dejligt, at vi kender hinanden. Til hverdag hilser vi mest og spørger kort til hinanden, og det er det. I madklubben kan vi rigtig tale sammen, når vi mødes, fortæller Aase.
Fadene sendes rundt, og mundtøjet får travlt – hvis ikke der tales, spises der. Det eneste tidspunkt, hvor stilheden indfinder sig, er, efter at de har skålet i vinen.
Læs også: Charlie har fjernet min ensomhed
Grønnegade i Aarhus har en opgang, hvor en gruppe beboere for fem år siden oprettede en madklub. Det begyndte med Anne Lise Fredslund-Andersen, 83, der fik idéen til madklubben, da hun mistede sin mand. Hun trængte til at være en del af et fællesskab og havde hørt, at en af hendes veninder var med i en madklub.
– Jeg overvejede: Hvem kan jeg være i en madklub med? Og så kom jeg til at tænke på de andre her i opgangen, fortæller Anne Lise.
Hun skrev breve til alle opgangens beboere om, at hun gerne ville starte en madklub. Heldigvis ville Inger Christensen, 91, Margit Sørensen, 85, Tove Laursen, 90, Grete Oppen Villadsen, 99, og Aase Møllvang Larsen, 66, meget gerne være med.
– Vi skiftes til at være vært og lave mad. Godt nok er der tre i madklubben, der ikke længere kan lave mad selv, men så tager vi andre over. Det er jo så hyggeligt at være sammen, forklarer Aase.
Damerne kendte allerede hinanden, før Anne Lise fik idéen til madklubben. Alle opgangene i gården holder nemlig ofte arrangementer sammen. Lejlighederne er ejet af Frimurerlogen i Aarhus, som står for at arrangere aktiviteter som forårsudflugt, sommerfest og julekomsammen.
– Før vi startede madklubben, kendte vi selvfølgelig ikke hinanden lige så godt, som vi gør nu. Vi vidste, hvem hinanden var, og vi hilste, når vi stødte på hinanden, fortæller Aase.
Margit, der sidder i den anden ende af bordet, nikker og tilføjer:
– Vi kan alle sammen godt lide at have privatliv, men vi vil også gerne være i hinandens selskab.
Læs også: Vi kender begge til ensomhed
– Vi bor alene, alle os, der sidder her. Og hvis der er noget, vi godt vil snakke om, så er der jo ikke nogen derhjemme til at gøre det med, siger Inger og fortsætter:
– De ting kan vi så snakke om her i madklubben.
– Ja, det er dejligt at kende sine naboer. Det giver også en tryghed i hverdagen, fordi vi holder lidt øje med hinanden, og vi hjælper hinanden, når vi kan, tilføjer Aase.
Læs også: Winnie vil gerne gøre en forskel
Fadene er på vej rundt for anden gang, og det er tydeligt at høre, at madklubben har været grobund for fællesskab og venskab mellem damerne. Anne Lise er den i madklubben, der er god til at organisere. Hun har arrangeret en tur til en operakoncert, og to gange har hun foreslået, at madklubbens medlemmer tager ud og rejser. Hun og Margit har for nylig været på en grupperejse for seniorer sammen.
– Hvordan gik det med jeres tur til Spanien? spørger Aase.
– Jamen, vi kom da både helt derned og helt hjem, svarer Anne Lise.
– Ja, det kan jeg se, siger Aase og griner.
Margit, der sidder mellem Aase og Anne Lise, tager ordet.
– Det var faktisk en god tur. Det var et dejligt hold, vi var sammen med. Det var afslappende, og der var en god kontakt med alle.
– Og vi havde godt vejr dernede hver dag, tilføjer Anne Lise.
Folkebevægelsen Mod Ensomhed arrangerede i efteråret kampagnen ”Danmark spiser sammen” for at opfordre danskerne til at spise sammen for at undgå ensomhed. Selv om Grønnegades madklub ikke har været en del af kampagnen, er den alligevel med til at udrydde ensomhed.
– Madklubben gør jo, at vi ikke føler os ensomme i hverdagen. Vi har noget sammen, siger Inger.
Specielt i julen kan mange føle sig ensomme, hvis ikke de har familie og venner at være sammen med.
Læs også: Hvem vil holde jul med os?
– Vi er alle så heldige, at vi har børn, børnebørn og oldebørn at være sammen med i juletiden. Der er ikke nogen af os, der kommer til at sidde alene juleaften, fortæller Aase.
Alligevel synes damerne, at det er hyggeligt at bruge dagene i december sammen.
– Grete er rigtig god til at samle os til gløgg og æbleskiver. Men jeg kan huske engang, hvor jeg måtte op og hente mit eget glas syltetøj, fordi Grete ikke syntes, det var nødvendigt til æbleskiverne, fortæller Inger, og alle bryder ud i latter.
De kan sagtens nikke genkendende til, at en madklub kan være med til at forhindre ensomhed.
– Hvis der er nogen, som føler sig ensomme i julen, så er det en rigtig god idé at få etableret et fællesskab som en madklub, så man har nogle at lave noget med, opfordrer Aase.
Læs også: Før var Signe ensom - nu har hun åbnet mødested for ensomme voksne