Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Tre velnærede katte slænger sig i den lavloftede stue i huset på landet nær Ringsted, hyggemusik fra P5 fylder rummet, og ved det lange bjælkebord sidder to kreative kvinder med kaffe og hjemmebagt æblekage og nørkler med nisser.
Den ene, Lilla Steenberg Ebbesen, 65 år, har læsebrillerne solidt placeret på næsen, for hendes trænede fingre arbejder koncentreret med at flette de mindste julehjerter, man kan tænke sig, bare én centimeter høje. Hjerterne skal holdes af 11 centimeter høje pigenisser, der selv er klædt fint på i bittesmå, røde filtskørter.
Læs også: Annette tryller med kobber: Hun giver de gamle tage nyt liv
Over for Lilla sidder hendes chef, Mette Markes Jepsen, 69 år, og skriver søde, små historier om de samme nisser, tager billeder af dem og lægger det hele på firmaet Anne Beate Designs hjemmeside og Facebook-side. For Mette ejer det firma, og at det lige blev hende, der således er ”medansvarlig” for nissehyggen rundtom i tusindvis af hjem over hele jorden, er faktisk lidt af et juleeventyr, der begyndte en dag i starten af 2004 omkring klokken 15:
Mettes telefon ringede. I den anden ende var Anne Beate Stokkebye, daværende ejer og stifter af Anne Beate Design, hvis historie går helt tilbage til 1963. Mette kendte hende, for hun havde tidligere arbejdet for hende.
– Anne Beate gik på sin sædvanlige, lidt bryske, måde lige til sagen og sagde: ”Mette, jeg vil sælge mit firma nu, og jeg har fået to bud, men jeg vil også gerne have ét fra dig”, fortæller Mette.
– Min første reaktion var, at jeg i hvert fald ikke skulle have et nissefirma, men til sidst foreslog jeg dog, at jeg jo altid kunne kigge lidt på regnskaberne og tænke over det. Det sagde hun nej til, jeg skulle finde ud af det nu, for hendes søn skulle tage den endelige beslutning, og da han stod for at rejse til Egypten samme aften og ville køre til lufthavnen klokken 20.30, skulle buddet ligge på bordet inden da!
– Jeg var helt paf, da jeg lagde røret på, og min første indskydelse var nej, det var for uoverskueligt. Men efter at have tænkt mig lidt om, satte jeg mig ned og gav et ikke særligt højt bud med nogle forslag om royalties og så videre og kørte ud til sønnen Hans og afleverede det lidt før klokken 19. Omkring 19.30 ringede han og sagde: ”Det er dig, der får det!” Og sådan blev det, siger Mette.
Hun gengiver hele den hæsblæsende historie med et skævt smil, for dels er det en noget usædvanlig måde at indlede et erhvervs-eventyr på, og dels havde hun dengang lige glemt en lille, men ikke helt ubetydelig detalje:
– Jeg havde ingen penge! Men så måtte jeg jo forsøge mig med et lille budget og en forretningsbeskrivelse, og jeg tog chancen og kontaktede tre forskellige banker med ordene: ”Jeg vil tage det bedste tilbud.” Sørme om ikke en af dem slog til, og så havde jeg et nissefirma, siger hun tørt.
Læs også: Karl drak, når han havde penge, men ikke juleaften
Dét havde hun i hvert fald, men langtfra i den forfatning, som det er i nu til dags.
– Firmaet trængte til kunstigt åndedræt. Jeg begyndte i marts, og der var næsten ingen nisser produceret, så jeg måtte virkelig smøge ærmerne op for at få produktionen i gang. Det særlige ved Anne Beate Design er, og var allerede dengang, at alle nisser færdiggøres i hånden i Danmark af såkaldte hjemmedamer, der arbejder hjemme hos sig selv, så dem tog jeg ud til og bad dem love mig at arbejde, ”til neglene flækkede”, så vi kunne få noget at sælge til jul. Det gjorde de, og på den måde kom vi godt i gang, forklarer Mette.
At det lige skulle blive nisser, der blev hendes største levevej, stod ikke skrevet i stjernerne.
– Jeg blev først uddannet beklædningsdesigner som 33-årig, og indtil da havde jeg altid lavet en masse tøj til mig selv, men mit arbejdsliv havde bestået af alt muligt andet forskelligt. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg ville, medgiver hun.
– Det hænger også sammen med, at jeg blev mor som 17-årig, så jeg skulle jo arbejde for at forsørge mig og min søn. Jeg fik heldigvis god støtte og hjælp fra min familie, som passede ham, når jeg suste verden rundt. Jeg var for eksempel konferencier på handelsmesser i Norge, værtinde på en verdensudstilling, og jeg var også model i en del år, fortæller Mette.
Hun har også været butiksejer, og da hun var midt i 40’erne, valgte hun efter et brud med en mangeårig kæreste at prøve kræfter med rengøring, hvilket hurtigt udviklede sig til et hjemmeservicefirma. Også et regnskabsfirma blev det til, før hun endte som nissemor.
Læs også: Her kommer Julens Glæde
Alt på nisserne er stadig håndarbejde, lige fra det bøjelige ståltrådsskelet og de fine håndstøbte zinktræsko til de afgørende, håndpåsatte detaljer på hver nisse. Det er alt dette, der gør, at ikke to nisser er helt ens.
Del-elementerne produceres, og kroppene garnomvikles i Vietnam på et lille værksted, hvor firmaet beskæftiger blandt andet seks handicappede kvinder. Det er et samarbejde, som Mette oprindeligt fik i stand ved Danidas hjælp. Alt håndsamles og færdiggøres i Danmark af hjemmedamerne.
– Der har jo altid været hjemmedamer i Danmark i mange forskellige brancher. Da jeg overtog firmaet, beholdt jeg seks af Anne Beates gamle hjemmedamer, og de blev hos mig, til de ikke ville mere – de tre af dem var over 95 år, da de holdt op, fortæller Mette.
Hjemmedamernes løn afregnes per produceret nisse, og Lilla og Mette kører ud til dem med smådelene og viser dem en prototype af, hvordan nisserne skal se ud.
– Lige nu har vi 10-11 hjemmedamer, de fleste af dem har været her i over 10 år, og de er simpelthen så omhyggelige og dygtige. Både de og vi tjekker minutiøst smådelene igennem, for vi sætter en ære i, at tingene skal være i orden. Hvis vi har to reklamationer på ét år, så er det næsten højt sat. Med 30.000 producerede enheder om året er det en meget, meget lille fejlmargin, siger Mette.
Læs også: De passer andres hunde i juleferien
Der kommer hvert år nye nisser til, samtidig med at de fleste af de gamle designs også stadig produceres, for efterspørgslen på dem fortsætter.
Udviklingen af de nye nisser står Lilla og Mette for i fællesskab.
– Vi har en idémappe, som vi putter alle vores idéer og forslag i, og når Lilla har lavet en prototype, kan vi hurtigt se, om det kan lade sig gøre, siger Mette, og Lilla tilføjer:
– Vi spiser altid frokost sammen, og tit er det under den, vi får vores allerbedste idéer. Så flyver en af os ud på lageret med det samme, finder nogle smådele frem, og så sætter vi os og kigger på, hvad vi kan lave ud af dem.
Læs også: Sangerinden Marie Lind brænder for julens budskab
Når først en ny nisse er født, skal den have en ”personlighed” for at være en ægte Anne Beate-nisse. Den del står Mette for, og hun har en sikker næse for, hvad der virker, og hvad der er helt skævt. Vi skal for eksempel ikke regne med, at der nogensinde kommer en computernisse fra firmaet.
– Nej, for det skal være klassisk, nostalgisk og sødt, og nissens væsen skal være universelt og øjeblikkeligt genkendeligt, fordi figurerne er så små, fastslår Mette.
Hun elsker at lave universer omkring hvert nissepar/-familie, så man får en fornemmelse af, at det virkelig er nisser med personlighed, der flytter ind hos én. Det er en stor del af det, der gør det sjovt at være nissemor.
– Nisser er noget for sig. Jeg ved, at vores nisser betyder en masse for folk, for det skriver de til mig, og derfor betyder de også noget for mig. Jeg plejer at sige, at nisser bringer lykke og glæde de steder, de vælger at slå sig ned. Folk får virkelig følelser for dem, samler på dem og arver dem. De skriver tit til mig og fortæller, hvordan de stiller nisserne op nøjagtigt det samme sted på den samme hylde hvert år til jul.
– Det er virkelig en rørende fornemmelse at vide, hvor mange tusinde hjem jeg derfor sådan set er med til at ”holde jul i” hvert år i december, fortæller Mette.
Selv i Japan kom en meget gammel dame engang trissende hen til hende under et salgsfremstød og viste et gammelt Anne Beate-nisse-orkester frem, som hun havde fået fra USA mange år forinden.
Med så stor en opbakning blandt køberne har Mette ingen planer om at stoppe foreløbig, og da samtalen falder på netop dette, indskyder Lilla: – Hun har sagt til mig, at det der med at gå på pension, det kan jeg godt glemme.
– Nej, mine nisser og Lilla og mig, vi hænger sammen, understreger Mette.
Læs også: Sognepræsten og hans hustru: Forelskede i julekrybber