Ole Thestrup: Jeg kunne have gravet mig ned

Fredag, 14. februar 2014
af Mette Skøtt
Han har stadig fuld gang i karrieren med store roller på både TV og teater, og det skyldes nok især, at han i dag er tørlagt alkoholiker og derfor igen er til at stole på.
Foto: Torkel Dyrting
Foto: Torkel Dyrting

Han har nok at se til for tiden og øver på op til flere projekter. Ole Thestrup er født i 1948 og nærmer sig den alder, hvor man godt kan tillade sig at skrue lidt ned for blusset. Men Ole har stadig gang i hjulene og da Familie Journal spørger ham, hvad det største øjeblik i hans liv har været, så er svaret også tilknyttet skuespillerlivet:


Skal du give livet en skalle, så kræver det en masse søvn -
se her hvorfor

-Det var en milepæl for mig, da jeg i 2006 fik tilbudt rollen som Jeppe på bjerget og jeg dermed for første gang i mit nye, alkoholfri liv fik en hovedrolle på teatret. Ingen tør give et så stort ansvar til en drikkende alkoholiker. Risikoen for, at vedkommende vil svigte, er simpelthen for stor.

Vil du også være begejstret for dit job, så find små nemme fif her

Alle dårlige vaner på hylden

I dag drikker Ole Thestrup ikke mere, og han har også droppet sukkeret i kaffen, for som han siger, har han lagt stort set alle dårlige vaner på hylden og har tabt næsten 20 kilo de sidste to en halv måned.

Det er da også netop de dårlige vaner, mere specifikt drikkeriet, der fylder i Oles bevidsthed, når talen falder på ting, han ikke er stolt af. Han mindes den episode i 1988, hvor en flyver nødlandede, fordi han havde drukket sig for fuld om bord:


Vil du gerne være i hopla hele livet igennem?
Se hvad du skal gøre her

-… Få timer efter episoden sad jeg og kukkelurede i et fængsel i Winnipeq. Vi var i alt 12 indsatte på afdelingen, der også havde et fjernsyn anbragt bag hønsenet, som vi kunne kigge på. Pludselig tonede der et billede af en jumbojet frem på skærmen, og speakeren, der fortalte om hændelsen, nævnte mig ved navn og omtalte mig spøgfuldt som "den store dansker." I det øjeblik blev der musestille i rummet. Ingen var i tvivl om, at det var mig, der blev talt om. Og da de i kor begyndte at synge "For he's a jolly good fellow," følte jeg mig så pinlig til mode, at jeg kunne have gravet mig ned.