Ost, ost, ost – vi vil ha’ ost

Er det teletubbiernes nye hjem? Eller Cirkelines? Eller måske et planetarium?

Mette og Brian har måttet lægge øren til mange vittige forslag, når folk er kommet forbi deres gule og hullede hus på landevejen mellem Humlebæk og Hørsholm i Nordsjælland.

Men heldigvis hører ægteparret Nørtoft ikke til dem, der ser hullerne i osten, så de har bare grinet af de fantasifulde bemærkninger og glædet sig over, at huset, allerede inden det er taget fuldt i brug, har levet op til sit formål, nemlig at virke som blikfang for det mikromejeri, som de er i gang med at indrette på stedet.

Privat bor de i bondehuset lige ved siden af, og med de nye 226 kvadratmeter nybyggeri går der ikke længe, før der skal laves oste inde i osten. Eller rettere i de nye, lave produktionslokaler lige ved siden af osten.

– Herinde i osten har vi showroom, og her skal mejeristen stå og fortælle om de gode, gamle oste, fortæller Brian.

Læs også: Skoede sin første hest i 1947: Sigurd holder det gamle smedehåndværk i hævd

Forfølger sin drøm

Ingen tvivl om, at mejeristens kærlighed til oste og til håndværket er kæmpestor. Mettes kærlighed til de gule fastoste er derimod til at overse, men hun har stor respekt for en mand, der forfølger sin drøm – og hun går i den grad ind for lokalt producerede fødevarer.

Hun er selv født og opvokset i København, og ægtemanden fandt hun ikke lokalt, men på Himmerland. Som det så ofte sker, var det en kæde af tilfældigheder, der bragte Brian ind i mejeribranchen og senere parret tættere til Mettes hjemegn.

– Jeg skulle egentlig i lære på lageret på et autoværksted og havde taget arbejde hos en landmand i sommerferien, inden jeg skulle begynde. Men så ringede de fra Aars Mejeri og spurgte, om jeg ikke ville i lære hos dem, siger Brian.

Se også: Efter 40 år vandrer de stadig

Stod i septiktank

Han stod på bunden af en septiktank, da opkaldet kom, så han måtte spules under bondemandens bruser og låne hans pæne tøj, inden han cyklede afsted til ansættelsessamtale. Aars Mejeri kendte til Brians eksistens, fordi hans far kørte med mælk for mejeriet, og det var jo på de tider, hvor det var arbejdsgiverne, der jagtede lærlinge, og ikke omvendt.

– Det var en tirsdag, de ringede, og om fredagen begyndte jeg, husker Brian, og siden den fredag har danbo, flødeis og kærnet smør aldrig sluppet sit tag i ham. I Aars lavede de kun oste, så han kom siden videre til Hjørring, hvor de også gjorde sig i smør.

Mette fik han også med sig til Ingstrup Mejeri, hvor de udgjorde en ”fuld bestyrerpakke”, det vil sige, at han stod for produktionen, hun for administrationen.

I de jyske år kom der også fem børn til – først tre i rap og så to, der kom dryssende: Lotte, Jonas og Rikke, der nu er 29, 27 og 24, og så Lukas og Silas på 18 og 15.

Opbrud og fyring

Nørtoft’erne stod også sammen, da Brian og Mette for 12 år siden blev headhuntet til stillingen som bestyrere af Borup Mejeri ved Hillerød. Med fem børn forankret i skole og fritidsaktiviteter og som indehavere af en fritidsfarm med 23 mohairgeder kunne det ellers godt være sin sag at bryde op, men nysgerrigheden og virkelysten drev dem mod øst.

– Borup Mejeri byggede et hus til os, og alt var godt i halvandet år. På generalforsamlingen i december fik vi stående applaus fra alle landmændene, det har jeg aldrig oplevet før. Og 14 dage efter blev vi fyret. Bum! Vi fik aldrig nogen forklaring, og selve fyringen tog 45 minutter – de kunne simpelthen ikke få det sagt, siger Brian.

Mette ryster også på hovedet. Det var en barsk tid og vildt overraskende, og pludselig skulle familien ud og finde ny bolig og to nye job. De blev hurtigt enige om, at de ikke ville flytte børnene én gang mere, og at Sjælland nok også havde mere at byde dem.

Læs også: Rasmus Bjerg og fru Helle: Vi kan ikke undvære hinanden

Ny ostebutik

Næste stop blev en nedlagt Spar-købmand i Humlebæk, hvor Brian gik i gang med at indrette ostebutik. Mette fik arbejde som regnskabschef, for så var der da også råd til at købe brød til osten.

– Det tager tid at vænne folk til, at der er en ostebutik i byen – for os tog det fem år, siger Brian, der blandt andet sælger oste fra sit gamle mejeri i Ingstrup i sin butik. Blandt andet en ost, som han selv gik i gang med at lave i 2001 – den hedder Ingstrup Guld i Jylland, men i Brians butik går den under navnet ”Brians den bedste”.

– Der er rundt regnet kun fire mejerier i Danmark, der laver det, jeg kalder rigtig ost. For mig at se skal ost laves i åbne kar på et mejeri, og mejeristen skal have osten i hænderne mange gange. 98,5 procent af den ost, der sælges i Danmark i dag, er produceret af koncentreret mælk i store spande og er ubehørt af menneskehånd. Det er ikke noget dårligt produkt, men det har bare ikke meget med ost at gøre. Det mærker man, når man smager den ”rigtige” ost.

– Vi holdt åbent hus med masser af smagsprøver i april, og her var der flere, der sagde, at osten smagte af at være 5 år igen.

I skrivende stund er Brian og Mette på jagt efter kar og andet udstyr, så de med tiden kan lave danbo, havarti og maribo i deres egen ost. Udstyret skal passe til et mikromejeri, så måske skal de til Frankrig eller Italien for at finde det rette grej.

– Indtil da laver vi flødeost og flødeis.

– Og det kan jeg godt li’, griner Mette.