På besøg i Hundeklinikken: Her er det sjovt at komme til dyrlægen

Da Familie Journals udsendte åbner døren ind til Hundeklinikken på Østerbro i København, emmer stedet af ro.

Den eneste lyd er den afslappende, sagte musik, som er et af de mange aktive tiltag, man har implementeret for at mindske stress hos de hunde, der skal til dyrlægen.

Det er en helt særlig dyrlægeklinik, for den er, som navnet afslører, kun for hunde, og den drives efter konceptet ”stressfri håndtering”.

Det betyder blandt andet, at der både er en ind- og bagudgang, så hunden ikke møder andre hunde under besøget, og skal hunden vaccineres eller bedøves, er der et opvågningsværelse, hvor den vågner op i selskab med sin ejer, der kan vente i en sofa med en kop kaffe.

Og så er der altid mange godbidder på højkant.

Stedet ledes af Katrine Hammer og Mai Mundeling, som er henholdsvis veterinærsygeplejerske og dyrlæge, og sammen med deres tredje medejer, Christian Kolthoff, sagde de i efteråret 2021 farvel til katte, fisk og andre dyr for i stedet kun at koncentrere sig om hunde.

Sagas skræk

En af dem, som er glad for at komme i Hundeklinikken, er Saga. Hun er en mellemstor eurasier med flot, tyk pels.

Hun er seks år gammel og bor i Vedbæk sammen med sine ejere, Dorthe og Peter, en halv times køretur fra den københavnske bydel Østerbro. De har valgt at tage turen hertil, fordi Saga tidligere har kæmpet med dyrlægeskræk.

– Når vi kom hen til Sagas tidligere dyrlæge, trak hun sig væk fra stedet, rystede som et espeløv og var bange for at komme derind. Det havde jeg det virkelig dårligt med, og vi skulle for eksempel holde hende fast, når hun skulle undersøges. Det kunne jeg ikke lide, fortæller Dorthe.

Hendes mand, Peter, nikker og supplerer:

– Det var særligt måden, den tidligere dyrlægeklinik var indrettet på, der stressede Saga. Der var mange indtryk, og der skete meget med andre dyr, kasseapparatet, der larmede, og døren, der åbnede og lukkede. Og det brød Saga sig ikke om, for hun er til rolige forhold.

– Vi skulle prøve noget andet. Derfor tog vi til en konsultation her, hvor de havde sat en hel time af til os. Herefter tog vi herind en gang om ugen i et halvt år for at mødes og se tingene an, fortæller Dorthe.

– Præmissen var, at når Saga trak sig, så var det nok for i dag. Vi gik forbi klinikken mange gange, og når vi kom forbi hoveddøren, fik Saga en godbid, og så fandt hun ud af, at nå, det var da egentlig meget hyggeligt. Tidligere havde jeg ondt i maven, når Saga skulle til dyrlægen. Men nu er det helt modsat, for Saga kan blandt andet vaccineres helt uden problemer.

Forebyggelse

Også storpudlen Albus på 11 måneder og hans ejer, Katrine, kommer langvejs fra. De bor i Måløv, og nogle gange tager det dem fem kvarter at komme til Hundeklinikken. Men det er det hele værd, fortæller Katrine, og det er der en helt særlig grund til.

– Jeg har en anden hund, som har dyrlægeskræk. Det ønskede jeg ikke, at Albus også skulle få. Derfor er vi kommet hos klinikken og hilst på, siden Albus var en lille hvalp, så han kunne blive tryg ved at komme til dyrlæge, fortæller Katrine.

– Vi er i trygge hænder, føler jeg. Da han var lille, skulle han have fjernet nogle tænder i underkæben, og det endte med, at dyrlægen lagde sig ned på gulvet for at kigge ind i hans mund, for det var det, Albus var mest tryg ved, fortsætter hun.

Tre sekunder, tre forsøg

For Katrine Hammer og Mai Mundeling er det at skabe tryghed for hund og ejer deres vigtigste mission, fortæller de.

– Vi er i bund og grund en almindelig dyrlægeklinik, der laver de samme behandlinger og undersøgelser som andre klinikker. Vi gør det bare med et øget fokus på, at hunden skal kunne være i det. Både for hundens, ejerens og velfærdens skyld, for alt bliver sværere, når vi har med et skrækslagent dyr at gøre, fortæller Katrine.

Til spørgsmålet om, hvad stressfri håndtering går ud på i praksis, svarer Katrine:

– Vi er særligt uddannede i hundevenlige håndteringsteknikker, og vi har nogle stress-niveauer, vi inddeler hundene i. Vores mål er at holde dem nede i stressniveau, for lige så snart det stiger, er der risiko for, at hunden får dårlige oplevelser.

Hun fremhæver hundens spiselyst som et af parametrene, for tager hunden ikke imod godbidder, er stressniveauet for højt.

– Vi har også en grænse for, hvornår vi stopper en behandling. Og det gør vi, når hunden ikke er tryg i situationen og kæmper for at komme væk. Vi kommer aldrig til at gennemtvinge en ikke-akut procedure på hunde, der er voldsomt bange, fortsætter Katrine og understreger, at det kan være meget traumatisk for hunden og vil gøre det sværere at behandle den i fremtiden.

– Vi har en regel, der hedder tre sekunder, tre forsøg. Det går ud på, at hvis hunden kæmper for at komme fri i mere end tre sekunder over tre forskellige forsøg, hvor vi prøver at rette til, siger vi, at det her går ikke, og så lægger vi en ny plan sammen med ejeren. Det gør vi for at sørge for, at hunden bevarer sin tillid til mennesker og dyrlægebesøg, supplerer Mai og tilføjer:

– Det er også langt federe at arbejde sådan. Vi får meget mere hundeglæde hver dag.