På bytur med Natteravnene

Regnen har stået ned i stænger det meste af dagen, men kort før klokken 22 en fredag aften, begynder det at klare op.

Fuldmånen titter frem bag forrevne skyer, da tre frivillige Natteravne mødes bag Københavns Rådhus.

– Natteravnene har adgang til et lokale på rådhuset, hvor vi opbevarer vores jakker, og de bolsjer og kondomer, vi deler ud til de unge, fortæller Ditte Pieler.

Hun er aftenens holdleder og nikker smilende til vagten, hvorefter hun fører an ad trapper og gennem lange korridorer i arkitekten Martin Nyrops smukke gamle rådhus.

På anden sal låser hun op til et mødelokale og finder Natteravnenes karakteristiske gule jakker i et skab. Organisationen har netop fået ny hovedsponsor, Spar Nord Fonden, som har doneret nye jakker.

– De er flotte, siger en af de andre Natteravne anerkendende. Hun ønsker ligesom den tredje Natteravn ikke at medvirke med navn i artiklen.

– Ja, lækre, men er de ikke lidt små, bemærker Ditte Pieler og ser skeptisk på en størrelse large.

Da de tre kvinder får jakkerne på, er de dog rigeligt store og med rummelige lommer, som de fylder med bolsjer, karameller og kondomer.

– Vi giver kun, hvis de unge selv spørger, og altid kun ét til hver – det er jo bare en måde at komme i kontakt med de unge på, forklarer Ditte Pieler.

Nu er det tilbage på gaden, som myldrer med mennesker. På Rådhuspladsen råber en ung fyr med en smøg i flaben Natteravnene an og beder om et bolsje.

– Det er godt arbejde, I gør, siger han og stiller storsmilende an til et foto med Ditte. Vennerne vil også med på billedet, og de tre Natteravne smiler.

Det er det her, der gør det hele værd – de unges entusiasme og positive indstilling. Det er det, der weekend efter weekend får dem til at forlade deres varme stuer og gå ud på gader og stræder i alverdens vejr, er de enige om.

Ditte Pieler lægger som holdleder aftenens rute og drejer fra Rådhuspladsen ned mod Strøget.

En gademusikant får to unge kvinder til at danse, mens andre unge står i kø ved burgerbarerne.

Flere cykeltaxier med diskolys og musik passerer forbi på gågaden med glade passagerer, mens gæster trækker røg ind på udendørs restauranter under varmelamper.

– Har I et bolsje, spørger tre veninder fnisende.

– Natteravnene reddede mit liv, bryder en ung mand ind.

– Det var ved karnevallet i Aalborg, og jeg var bare så tørstig, og så gav de mig vand, fortæller han begejstret delvist henvendt til Natteravnene delvist til sine tre venner.

Natteravnene får en snak med de fire unge, som fejrer, at den ene lige er blevet færdig som pædagogisk assistent.

Få meter længere henne ad Strøget bliver de igen stoppet.

– Har I et kondom, spørger en ung kvinde, ”vi skal ud at mødes med nogle drenge,” forklarer hun og får et kondom.

– Må jeg også smage, spørger en af hendes veninder med et skælmsk smil og får også et kondom.

Natteravnene fortsætter og møder flere, som bare vil hilse. Ditte Pieler ler, da hun får en kompliment af en stangstiv ungersvend.

Ved et lyskryds stopper Natteravnene op for rødt.

– Vi skal jo være rollemodeller for de unge, forklarer Ditte Pieler, mens horder af mennesker passerer forbi uagtet det røde lys.

En sort BMV kører forbi, rapmusikken dundrer ud ad de åbne vinduer.

Natteravnene fortsætter videre forbi lange køer foran klubber med hærdebrede sortklædte sikkerhedsfolk, som nikker kort til de tre kvinder.

– Vi har et godt forhold til vagterne, der er gensidig respekt, siger Ditte Pieler.

”Hello yellow people,” råber en udlænding og vinker til de tre Natteravne.

En ung fyr råber op fra bagsædet af en cykeltaxa: ”Stop, det er jo kødbyen her,” siger han med et blik på de tre kvinder, som griner tilbage.

En finger i halsen

På Kongens Nytorv passerer en partybus fyldt med unge, der danser i blåt og lyserødt fluorescerende lys til høj musik. Natteravnene drejer ned ad en sidegade, der myldrer med mennesker. En ung pige sidder på en trappesten og kalder:

– Vil du ikke godt stikke en finger ned i halsen på mig, spørger hun Ditte Pieler.

Ditte taler med pigens veninder, som står med fyldte fadøl i plastickrus. Imens kommer pigen langsomt på benene.

– Jeg har det faktisk okay, siger hun så og smiler let.

– Er du sikker, spørger Ditte, og da pigen nikker og ser klar ud i øjnene, fortsætter de tre Natteravne.

Tre unge springer ud foran dem:

– Vi kunne rigtig godt bruge nogen kondomer, fniser den ene, en ung kvinde.

Hun propper kondomet ned i bukselommen, men taber samtidig sin telefon.

Hendes veninde forsøger at hjælpe med at få den samlet op fra gaden, mens fyren i deres selskab forklarer Ditte Pieler, at de tre netop har aftalt en trekant.

– Jeg er bare så heldig, råber han glad efter Natteravnene.

En gruppe udenlandske mænd stopper dem for at høre, hvad de laver og nikker anerkendende, da de hører, at det er frivilligt arbejde.

I en kælderbutik er en ung mand ved at få lavet en tatovering, mens de ansatte i butikken ovenover langer pizzaslices ud til sultne kunder.

En mand drøner forbi på cykel og råber ’’Hej Natteravne’’. En ung kvinde går forbi med et ’’Tak, fordi I er her’’!

Har det f…… dårligt

Natteravnene drejer ind på Købmagergade og bliver standset af tre unge kvinder iført små toppe med kig til navlen, netstrømper og spidse sorte støvler. Veninderne beder om karameller, men taber dem, får grineflip og skal have hjælp til at komme op igen.

Natteravnene ønsker dem fortsat god fest og fortsætter. Ved Rundetårn bliver de igen standset. To veninder har bemærket en mand, som har det dårligt og spørger, om Natteravnene kan hjælpe ham.

Ditte Pieler og de to andre bevæger sig ind i mørket bag Rundetårn. På en stenbænk ser de en skikkelse, som halvt sidder, halvt ligger med hovedet ned på brostenene.

– Jeg har det fucking dårligt, mumler den unge mand.

– Jeg er fuld, fortsætter han og retter sig lidt op, – men jeg er taknemmelig for, at I er her.

– Har du ikke brug for noget vand, spørger en af Natteravnene og sætter i skarpt trav i retning mod en bar.

Hun vender tilbage med en flaske vand, som baren har doneret gratis til Natteravnene.

Imens har de to andre fundet ud af, at manden bor i en by langt væk. Han havde aftalt overnatning med en ven i byen, men nu er vennen væk, og han kan ikke overskue at finde hjem selv.

Natteravnene slår op på Rejseplanen og finder en rute, mens manden drikker grådigt af vandet.

– Vi kan følge dig til Nørreport og derfra til Københavns Hovedbanegård, hvor der går et tog, du kan tage, forklarer Ditte Pieler.

– Det vil være megadejligt. Jeg er så ødelagt, at jeg ikke kan finde ud af, hvor jeg er, siger manden og kommer usikkert på benene.

Natteravnene gelejder ham nænsomt til stationen og sørger for, at han ikke kommer for tæt på skinnerne på perronen.

– Det er ligesom at have små børn, bemærker Ditte Pieler med et skævt smil og stiger på toget.

DSB sørger for gratis transport, mens Natteravnene er på arbejde, og kort efter er vi på hovedbanegården. Den unge mand kaster op, mens Natteravnene finder frem til den rigtige perron. Her hjælper de ham med at sætte hans telefon, så alarmen ringer tre gange, når hans tog kommer om tre kvarter.

En af kvinderne tørrer bræk af hans rygsæk og vikler stroppen om hans rygsæk om det ene ben, så eventuelle tyveknægte ikke kan stjæle den. De vinker farvel og fortsætter ud i natten.

Kæmpe respekt!

Rådhusklokkerne har for længst slået 12 timeslag, og Vestergade i indre København er proppet med unge, som slingrer ned ad gaden.

– Mange af dem er spritstive, siger en af Natteravnene og peger på en reklame, som lokker med to cocktails for 85 kroner.

– De kan downloade en app, hvor de ”heldige” vinder billig vodka til næsten ingen penge, forklarer hun.

De tre Natteravne har gået rundt i byen siden klokken 22 og har nu sat kurs mod en kop kaffe. Sankt Petri Hotel er fast stop på ruten og giver altid gratis kaffe til Natteravnene.

Luksushotellets dæmpede belysning og ro er en skarp kontrast til gadernes stadig mere hektiske puls. De tre kvinder synker ned i de bløde lænestole og taler om, hvordan det mon går den unge mand.

– Han skal nok nå sit tog, spørgsmålet er, om han kommer af ved den rigtige station, bemærker den ene, men de andre mener, at togpersonalet nok vil hjælpe.

De småsludrer om, hvor de hver især kommer fra og deres motivation for at være Natteravne.

– Jeg synes, unge mennesker er fantastiske, de er så umiddelbare, siger Ditte Pieler.

Da kaffen er drukket, trækker de igen i jakkerne.

– Når det er rigtig koldt, kan det godt være svært at komme op af stolen og ud igen, smiler Ditte Pieler.

Udenfor råber en ung mand ’’Kæmpe respekt for jer’’, mens en anden spørger, om kondomerne har riller eller smag af banan.

Klokken 2 er Natteravnenes vandring slut.

– Vi slutter altid klokken to, derefter er de unge simpelthen for fulde, og politiet må tage over, hvis nogen har brug for hjælp, forklarer Ditte Pieler.

Tilbage på rådhuset bliver jakkerne hængt på plads, så de er klar til, at næste hold skal ud på gaderne. De tre Natteravne skriver en logbog om nattens forløb og begiver sig derefter hjemad på trætte fødder.