Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Trods knogleskørhed, en højde på bare 95 centimeter og et liv i kørestol har Christina Davidsen på 37 år fra Rødovre valgt et positivt syn på tilværelsen uden at opstille begrænsninger. Senest har hun været på safari i Sydafrika med sin mor, Karin Davidsen på 57 år.
Handicap helt naturligt
Christina kom til verden med to brækkede ben og en sjælden sygdom. - Vi havde jo ikke prøvet andet, så for os blev det noget ganske naturligt, husker Karin om Christinas første leveår. - Jeg har ikke et hårdt liv, men selvfølgelig har jeg haft mange smerter, tilføjer Christina. Gennem årene har hun haft 150-200 brud på kroppen.
OM HANDITOURS
HandiTours arrangerer rejser for handicappede og deres pårørende. Ejeren af bureauet, Christel Clausen, tager personligt rundt og tjekker forholdene på destinationerne, inden de udbyder rejser til de pågældende rejsemål, og Christina er med. Se mere på HandiTours
Man skal huske at leve, mens man er her
Trods sit handicap og mange operationer følte Christina først livets alvor, da hendes far døde for halvandet år siden. "Man skal huske at leve, mens man er her", har siden været hendes motto. - Jeg arvede nogle penge og valgte, at de skulle bruges til noget godt, og så så jeg en annonce for HandiTours, som arrangerer rejser for handicappede, siger Christina. Hun gav sin mor fem minutters betænkningstid til at vælge mellem et krydstogt eller safari i Afrika, og valget faldt på Afrika.
HandiTours giver sine
gæster mulighed for at
komme helt tæt på
dyrelivet i Afrika
Ikke bare daseferie
Alt var på forhånd godkendt som handicapegnet lige fra adgangsforhold i lufthavne
til indkvartering i Sydafrika tæt ved Krüger National Park. - Det var ingen ferie, men en oplevelsestur, hvor vi nogle dage var oppe klokken 03, siger Karin og husker tilbage på den tidlige
tur, hvor de med guider kørte rundt i mørket og hørte løvernes brølen. Siden fik Christina også set løver, og hun kom helt tæt på alt fra småkryb til slanger, flodheste, krokodiller og leoparder.
Du kan finde flere oplevelsesrejser i Afrika med Nyhavn.dk (link fjernet)
Af sted på nye eventyr
Turen til Afrika blev en kæmpe oplevelse, og den har fået eventyrlige følger for Christina: Hun har sagt ja til at tage med HandiTours på studietur, når de skal tjekke nye destinationer på Bali og Hua Hin i Thailand. - Om jeg så skal sove i kørestolen, skal jeg bare til Bali, som hun siger med et smil.
Af Tina Løkke
Læs også: