22. januar er der på Det Kongelige Teaters Gamle Scene premiere på Ludvig Holbergs tragikomiske klassiker ”Jeppe på bjerget” med multitalentet Frederik Cilius i hovedrollen som den fordrukne Jeppe, der udsættes for en grovkornet joke af baronen og hans lakajer. Som Jeppes kone Nille, der både slår ham og er ham utro, ses Patricia Schumann, og herudover medvirker blandt andre Simon Mathew, Zaki Nobel og Stephanie Nguyen. Heinrich Christensen har instrueret de yppige løjer.
Jeppe og Nille er kulturarv. Hvilke tanker gør du dig på forhånd?
– Det er storslået at skulle spille Nille. Det er noget, jeg altid har ønsket mig. Der er selvfølgelig også ærefrygt inde i billedet i kraft af folks store forventninger, men jeg elsker udfordringer. Og så er jeg heldig at skulle spille over for Frederik Cilius. Jeg havde aldrig mødt ham inden prøverne, men jeg har set alt, hvad han har lavet. Hans måde at kombinere humor og alvor på er unik, og det er oplagt at bruge hans energi, mod og vildskab til at tage Jeppe et nyt sted hen. Derudover glæder jeg mig til at vende tilbage til den fantastiske, historiske Gamle Scene, hvor så mange ikoniske skikkelser har haft deres gang.
Hvem inspirerer dig?
– Det er inspirerende, når folk er kompromisløse i deres måde at være sig selv på, og når jeg mærker, at de er uden filter og undertekster. Derudover synes jeg, det som kunstner er frugtbart at bære på kombinationen af ydmyghed og højt selvværd, så man skaber for kunsten og ikke for at lappe på sig selv. Min farmor, cirkusdronningen Pauline Schumann, er mit største forbillede. Hun nåede at blive 99 år, inden hun i 2020 døde af corona. Hun var et rent og ærligt menneske med et sikkert blik for kunst og skønhed.
Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?
– Thomas Vinterberg er en instruktør, jeg selv har haft fornøjelsen af at arbejde med i filmen ”Submarino”, og hans nye tv-serie, ”Familier som vores”, er både intelligent og rørende. Den handler i høj grad om, hvad der sker med folk, når de bliver desperate, men han forsvarer sine hovedpersoner på den smukkeste måde. Da jeg så seriens to første afsnit, gik de lige i marv og ben på mig, og da jeg var kommet i seng bagefter, kunne jeg ikke sove og var nødt til at stå op og se et afsnit mere.
Hvornår har du sidst grinet?
– Min søn får mig konstant til at græde af grin. Han er altid klar til at optræde og underholde, og ofte er det mest af alt som at bo sammen med en lille klovn. Forleden oplevede jeg ham give sin helt egen fortolkning af min fars berømte jonglørnumre.
Hvornår er du sidst blevet rørt?
– Forleden sad jeg ved middagsbordet med min mand og min søn. Vi fik lækker mad og hørte musik, og jeg blev ramt af følelsen af at være havnet på den rette plads i livet. Der var stor kærlighed til stede, og alle havde det godt. Hele sceneriet emmede af ro og overskud. Det rørte mig dybt, og når jeg taler om det, bliver jeg faktisk rørt igen.
Hvad har været højdepunktet i din karriere?
– Jeg var en del af den gruppe af teaterfolk, der skabte den årlige sommerforestilling ”Shakes” i Ør-stedsparken. Hele idéen med pro-jektet var at bringe Shakespeares forestillinger tilbage til folket ved at tale sådan, at det brede publikum også kunne forstå, hvad der foregik, og indlægge nogle popsange på passende steder. Jeg var med seks gange og har oplevet, hvordan antal-let af tilskuere er steget støt fra om-kring 50 mennesker til 1.400. ”Shakes” er blevet en institution i Københavns kulturliv, og jeg er stolt over at have været med til at starte det.