Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hvad er historien bag din nye bog?
– Sidste år udkom min debutbog, som omhandlede min og Carolines seks år lange adoptionsproces, og som var skrevet til vores datter. Jeg håbede selvfølgelig samtidig at kunne hjælpe andre i samme situation, og det er blevet til 3.000-4.000 personlige henvendelser fra folk, der føler, bogen har gjort en forskel. Det er dybt tilfredsstillende. I min nye bog har jeg skrevet om oplevelser fra mit liv, som har sat sig spor følelsesmæssigt, og som har lært mig noget om tilværelsen og mig selv. Når historierne har kunnet give mig noget, er der givetvis også læsere, der vil blive rørt, trække på smilebåndet eller reflektere over livet.
Din mest opløftende historie?
– Der er noget opløftende i at kunne sige fra. Og titlen henviser til dengang, jeg var fem år og kom grædende op til min mor, fordi Dan, som styrede gården, ikke ville have mig med i legen og kom med onde bemærkninger. Min mor sagde, jeg skulle insistere. Og hvis ikke det hjalp, skulle jeg bare stikke ham én. Øretæver har hverken før eller siden været mit sprog. Men ved den lejlighed blev min oprørstrang født.
Giv et abonnement på Familie Journal i julegave
Hvordan skal du holde jul i år?
– Caroline og jeg har altid holdt anderledes jul og eksempelvis fejret den på en strand i Thailand. Men nu, hvor vi har en lille pige, som efterhånden forstår, hvad det handler om, er vi begyndt at implementere nogle juletraditioner. Alene hendes glæde, da det sidste år gik op for hende, at de 24 gaver i pakkekalenderen var hendes, var skøn at opleve. Og så er det hyggeligt at gå og glæde sig og pynte hjemmet op. I år skal vi holde juleaften hos os med Carolines familie. Vi bliver otte-ti stykker.
Dansvingernes Kristoffer Dam har et stort juleønske og et dejligt juleminde. Læs mere her.
Hvad er det bedste ved at skrive?
– Friheden og muligheden for at være selvbestemmende. Jeg skrev min debutbog under mine tre års barsel, hvor jeg afleverede Ukhona sent i institution og hentede hende tidligt. Og så har jeg savnet at udkomme med noget, der var mit alene. I tv-verdenen er der mange kokke involveret i en produktion, og idéen er ofte udtænkt af andre. Skriveriet har nærmest været terapeutisk for mig. Det har givet mig en større forståelse af mig selv og mine værdier.
Hvad er dit råd til et ungt menneske, der gerne vil skrive?
– Der er en del snobberi og ophøjethed omkring bøger og litteratur, som kan virke hæmmende. Det må man prøve at sætte sig ud over. I en anmeldelse af min første bog stod der, at det ikke var stor litteratur, men at anmelderen alligevel var blevet rørt.
Johnny Hansen er både til traditioner og fornyelse, når det gælder julen. Læs med.
Hvordan slapper du af?
– Ved at sejle rundt med familien i Københavns havn i vores lille motorjolle. Der er en lullende ro over det for både børn og voksne. Men det, der gør mig gladest, er at opleve nye lande og møde nye mennesker.
Din egen bedste jul?
– Det billede, jeg har i hovedet fra barndommen, er ikke fra en bestemt jul. Men det foregår i sofaen hos min mormor og morfar, mens der bliver delt gaver ud, og der er ubegrænset adgang til marcipankonfekten. Julen handler om at være sammen, og det rum, som opstår omkring juleaften, er fyldt med samhørighed og kærlighed.
Erika og Karsten trækker i julemandstøjet i den gode sags tjeneste. Læs her.