Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Gudrun sidder i sin lyse stue i Skælskør og nyder udsigten til haven. Potteplanterne er vandet, køleskabet bugner af mad, hun kan lide, og hun synes selv, det er en dejlig dag. Sådan bør alle dage være, når man er fyldt 93 år, men sådan er det ikke for alle, og sådan var det heller ikke for Gudrun for et år siden.
Gudrun Aagaard har været en elsket lærerinde, som har lært hundredvis af børn at læse og regne. Hun blev gift med sit livs store kærlighed, fik fire børn, otte børnebørn og 13 oldebørn, men nu er hun alene.
Hun er ikke lærerinde mere, hendes mand er død, børnene er blevet bedsteforældre, og alle har de travlt med deres egne liv. Med årene er Gudrun blevet glemsom. Hendes hjerne kan ikke altid holde styr på navne, og hvem der egentlig er hvem, og hun kan da slet ikke gå ned og købe ind, for det meste af tiden er hendes sind optaget af det, der var engang. Men én ting glemmer hun aldrig: Hun vil under ingen omstændigheder på plejehjem. Det er derfor, hun har Rikke.
Rikke Johnsen er sådan en, der burde komme på recept for mennesker, som har brug for lidt ekstra hjælp til både det praktiske og til at bevare værdigheden.
Læs også: En helt ny hverdag: Nu nyder vi campingfællesskabet
Rikke er gift, hun er 46 år og har to børn, en på 18 år og en på 5 år. Hun har arbejdet med meget forskelligt, men da hun blev arbejdsløs, tog hun mod til sig og skabte et lille firma, der hedder Rikkes ældreomsorg. Endnu kan hun ikke leve af det, men hun er glad, fordi hun nu laver noget, hvor hun kan gøre en væsentlig forskel for ældre mennesker.
– Jeg synes, det er hyggeligt at snakke med ældre mennesker og høre deres historier fra et liv, der har været så anderledes end mit. I min familie har vi desværre ikke så mange ældre tilbage, så jeg savnede kontakten med den ældre generation, fortæller Rikke.
– Indtil 2017 var jeg butiksassistent i Dagli’Brugsen i Boeslunde, hvor det var min opgave at tage imod varebestillinger på telefonen og pakke varerne til den daglige leveringstur. Det er jo som regel ældre mennesker, der bestiller varer, og for mange af dem er ”damen i Brugsen” den eneste, de taler med i løbet af en hel dag.
Derfor handler det om at være tålmodig og være god til at lytte og småsnakke, så kunden i den anden ende af telefonen får en god oplevelse. Det fik jeg også selv, for jeg syntes, det var dejligt at høre, at et andet menneske kunne blive så glad for vores lille snak.
Sådan kunne dagene i Brugsen i Boeslunde være fortsat, hvis ikke Rikke var blevet sagt op. Hendes mand var brugsuddeler i samme butik og skulle videre internt, da den skulle lukke. Rikke skulle finde noget helt nyt. Selv om butikken ikke endte med at lukke, var hun allerede langt med planerne om at gøre alvor af sin gamle drøm om at arbejde med og hjælpe ældre mennesker.
– Jeg tænkte på at søge arbejde i hjemmeplejen, men gik væk fra det igen. Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke kunne arbejde og være noget for andre under tidspres. Jeg ville ikke kunne leve med min samvittighed, hvis jeg skulle arbejde efter en stram tidsplan. I stedet fandt jeg på at lave mit eget lille firma, hvor jeg kunne tilbyde at gøre det, jeg kan. Man kan sige, at jeg gør det ekstra, som hjemmeplejen ikke må, og det, de ikke har tid til.
-Jeg synes, de pårørende skal bruge tiden på at være sammen med deres kære, når de er hos den ældre, og så kan de lade mig om at gøre det praktiske, siger Rikke.
Hun kan bestille varer hjem og sørge for, at de bliver sat i køleskabet. Hun ordner papirerne, hvis den ældre skal flytte eller have kontakt til myndighederne. Hun går gerne med til lægen eller frisøren, hun afrimer frysere, og skulle der være et kæledyr, der har brug for en travetur, gør hun sikkert også det. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det er dog ikke gratis, og nogle har sagt, at det nok er lidt dyrt.
– Men man kan også sige, at det er dyrt at gå til frisør eller få massage. Pensionisterne kan bruge håndværkerfradraget til mine ydelser, og så bliver det jo lidt billigere. Pensionister er bestemt ikke velhavende, men mange af mine kunder er kommet til, fordi deres børn har kontaktet mig.
Sådan var det også med Gudrun. Hendes datter, Karen Margrethe, bor i Malmø i Sverige, og Gudruns andre børn bor heller ikke lige i nærheden.
Læs også: Ellen kom til jobsamtale i stedet for sin mand
– Jeg var meget urolig for min mor. Hun har en god og fungerende hjemmepleje, og hun får forskellig hjælp, men alligevel var der situationer, hvor hun ikke havde mad i huset, fordi hun havde glemt at bestille mad og ikke længere kan købe ind. Hun klagede såmænd ikke, men naboerne ringede til os, og så er der langt fra Skælskør til Malmø.
- Vi prøvede at hjælpe hende på mange forskellige måder, og det var også oppe at vende, om hun måske skulle på plejehjem, men det vil hun ikke, og så skal hun selvfølgelig heller ikke. Heldigvis hørte vi så pludselig om Rikkes firma, fortæller Karen Margrethe.
Nu er Rikke på besøg hos Gudrun hver torsdag formiddag. Så bliver købmandsvarerne, som Rikke har bestilt i forvejen, sat på plads i køleskabet. Blomsterne i vindueskarmen bliver ordnet, der bliver snakket om løst og fast, og måske har Gudrun nye opgaver til Rikke, som for eksempel dengang hendes bruser pludselig ikke virkede.
Den klarede Rikke. Det er også hende, der har sat mange af de ældre i Skælskør ind i mobiltelefonernes fagre nye verden. Men det vigtigste for både Rikke og hendes ældre kunder er stadig den hyggelige snak.
Familielægen: Får jeg knogleskørhed?
– Mange af de ældre er alene, og så er det rart, at der kommer et menneske, som har tid til at sidde ned og snakke. Jeg har mange forskellige kunder, og de har lige så mange forskellige ønsker, så vi snakker os til rette om, hvad de gerne vil, og så gør vi det. Noget andet er, at jeg gerne vil have mine kunder lidt mere ud.
- Der findes masser af tilbud på de forskellige plejecentre, men jeg ville elske at tage nogle af mine kunder med ud til de forskellige arrangementer, der findes i kommunen. På den måde kunne de møde andre mennesker og høre lidt god musik, siger Rikke og ser sigende på Gudrun.
Hun skal ingen steder, siger hun, for hun har det godt her, og det har hun jo ret i. Børn og børnebørn og sågar oldebørn har hun. De kommer alle så ofte, de kan, og for dem er Rikke en ekstra tryghed, som sørger for, at de altid kan være sikre på, at Gudrun ikke mangler noget.
Men der er andre, som ikke er så heldige. De har ikke længere en familie, og måske er vennerne også forsvundet. Så er det godt at have en Rikke, som henter medicin på apoteket, køber ind eller ordner nødvendige papirer.
– Jeg er glad, når jeg går hjem efter at have hjulpet et menneske, som har haft brug for mig. Det er guld værd, selv om min revisor siger, at et stort hjerte ikke betaler regningerne, men jeg er endelig havnet på min rette hylde, siger Rikke.
Læs mere om Rikke på rikkesældreomsorg.dk (link fjernet).