Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
- Jeg har jo altid villet have noget, som alle de andre ikke har, forklarer Gitte Arnason, der i dag har fem grisebasser med krøller over hele kroppen.
- Racen hedder Mangalitza og stammer oprindelig fra Ungarn, og det er faktisk en af de ældste tamgriseracer i hele Europa. De har dog været tæt på at uddø, for de vokser for langsomt i forhold til andre grise, og det var bønderne jo ikke interesseret i, fortæller 46-årige Gitte, som også har 20 heste, to store hunde og et par katte på sin gård.
Ender i fryseren
- Men man kan sagtens tæmme dem. De er ufattelig intelligente, klogere end hunde, og racen er udpræget venlig, siger Gitte, der er vant til, at folk standser forbløffet op, når de får øje på krøllebasserne, hvis uld desværre ikke kan bruges.
- Pelsen er alt for strid. At klippe en gris ville vist også være et værre gedemarked, griner Gitte. Grisene er født på Gittes gård, for hun havde også generationen før. De starter som små "grislinger" med striber som vildsvin, og så ender de i fryseren.
- Kødet er super og mere fedtmarmoreret end almindelige grises, så det er meget velegnet til grill, fortæller Gitte, som dog kommer til at savne grisene, når de skal slagtes.
Besøg fra institution
- Mange her i området har dem jo som udflugtsmål. De skal lige hen og kigge på krøllebasserne. I morgen får jeg besøg af nogle børn fra en institution for psykisk handicappede. Rygtet om mine uldgrise spreder sig, fortæller Gitte. Hendes grise er ren hobby, mens hendes mange islandske heste mere er en forretning. Fra gården i Tversted driver hun forskellige former for ridelejr og pension, og netop nu forbereder hun et projekt for overvægtige børn. De skal kunne komme på sommerlejr lidt efter samme principper som på landets julemærkehjem, fortæller Gitte.
Af Anne Kjøge, Foto: Henrik Bjerg
Læs mere på Gittes hjemmeside
Læs også:
Liv og lykke i Lenes Paradis