Slægtsforskning i gang

Da Janes mor døde for snart syv år siden, efterlod hun sig en samling gulnede fotografier og papirer, som havde ligget upåagtet hen i mange år. Det viste sig at være en lille skat, der blot lå og ventede på Janes slægtsforskning.

For med sin mors bortgang var Jane – trods sine da kun 61 år – den ældste i familien og dermed også den med den længste hukommelse og den, der bedst kan holde styr på anerne.

Janes mor, en sej, kreativ og stærk kvinde, der blev 92 år, oplevede den sorg både at miste sin mand og tre af sine fire børn, så den lille bunke papirer og fotografier kunne kun havne hos Jane. Hun ville tilgengæld også hellere end gerne i gang med at fordybe sig i familiens historie.

Læs også: Slægtsforskning er din private danmarkshistorie

Jane vandt konkurrencen om slægtsforskning

– Til min store overraskelse fandt jeg også en vielsesattest fra 1897 i bunken – den var fra giftermålet mellem mine oldeforældre, det vil sige min mormors forældre, Kirsti og Adolf Absalon Oluf. Jeg vidste godt, at min oldefar hed Falkenberg til efternavn, for det navn er gået videre i familien, men jeg anede ikke, at min oldemor var født Palmblad, siger Jane.

Hun er selv født Andersen og gift Kruse, men inspireret af sin ældste datter, der som voksen har taget navnet Falkenberg til sig, ville Jane, der blev enke i 2005, også skifte navn, så hun og datteren kom til at hedde det samme.

– Men da jeg så opdagede, at min oldemor hed Palmblad – og det er der kun ganske få andre i Danmark, der hedder – og ingen på Bornholm – ja, så tog jeg også det med, siger Jane, hvis fulde navn nu er det flotte Jane Marie Falkenberg Palmblad.

Og det var præcis det navn, der blev udtrukket, da Familie Journal i efteråret 2016 udskrev en konkurrence, hvor hovedpræmien var en udredning af et slægtstræ via gravere fra slægtsforskningsprogrammet MyHeritage.dk. Jane Marie Falkenberg Palmblad fra Rønne var med andre ord vinderen.

– Nej, er det sandt? Er det virkelig mig, der har vundet? lød det tvivlende fra Jane, da vi ringede hende op i det sene efterår.

Læs også: Slægtsforskning gav Linda to mødre

Måske adelig

Takket være sin gode hukommelse og moderens efterladte lille samling af fotografier og papirer har hun ret godt styr på sin slægt, men der er jo grænser for, hvor langt ned i tiden man kender sine aners navne.

– Jeg tror, at, at min familie har boet på Bornholm i mange generationer, og så med en enkelt svensker i ny og næ – der er jo nok ikke nogen bornholmske familier, der ikke også har en svensker i slægtstræet, lød det forlods fra Jane. Hun forventede også, at hele hendes slægt groft sagt bestod af fattige stenhuggere og landarbejdere.

En diset vinterdag drog vi så til Bornholm for at overrække Jane et slægtstræ med over 300 navne og fortælle hende, at hendes tiptipoldefar såmænd hed Peter von Falckenberg og var kaptajn og skarpskytte i København, og at Jens Madsen Koefoed, en anden og meget tidligere direkte ane, bestemt ikke blot var en fattig landarbejder, men en af Lund-biskoppens mest værdsatte undersåtter på klippeøen.

Så Janes aner er bestemt ikke kun fattigere bornholmske stenhuggere – og mere vil sikkert dukke op i takt med at Jane, eventuelt med sine seks it-kyndige børnebørns hjælp, får dykket ned i slægten via MyHeritage.dk.

Måske har Jane også slægtninge på den anden side af Atlanten, i hvert fald er hele tre af hendes grandonkler udvandret til USA og kun én kommet tilbage. De to tilbageværende står opført som ugifte, men i bunken fra Janes mor gemte der sig også et postkort med en kortfattet tekst, der tyder på, at der alligevel har være en ”Mrs.” indblandet. Så hvem ved … en dag dukker der måske slægtninge op fra langt borte.

Vidste du, at forholdvis mange bornholmere udvandrede til USA? Læs mere om emnet på Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening (link fjernet)

Vil du selv slægtsforske? Prøv for eksempel slægtsforskningsprogrammet MyHeritage.dk

Deltag i Familie Journals konkurrencer her